Sagemcom Wi-Fi Router D6 + AirTies 4960X = Mesh netværk eller "bare" almindelig WiFi med extendere ?


Badge

Efter at have kæmpet med Norlys i lang tid om dårlig (DNS) forbindelse og lang Ping latency, besluttede jeg mig for at skifte til YouSee.
Det skal lige bemærkes at jeg før har haft mesh netværk fra Fibia/Waoo med 2 noder (AirTies 4920) og Norlys med 3 noder (Nokia Beacon 1). Begge med en Icotera i4850-20 router. Routerens WiFi slået fra og 1. node kablet til routeren. Begge har fungeret fint og har så vidt jeg kunne se været ægte Mesh netværk.

Jeg ville derfor gerne have 3 (fysiske) Mesh noder, men ekspedienten i YouSee butikken forklarede at der allerede var 1 indbygget i routeren, så jeg kunne kun få 2 løse - med mindre jeg ville betale ekstra for den 3. Jeg nøjedes med 2, da jeg stadig havde de 2 gamle 4920'ere og da ChatGPT havde sagt at 4960X og 4920 godt kunne bruges i samme Mesh net.

Jeg brugte YouSee app'en til opsætningen og 1. gang bad den om at få tilsluttet en 4960X med kabel. Efter lang tid fortalte app'en at jeg nu kunne slukke for WiFi på routeren - det ville give et bedre WiFi miljø - eller noget i den retning. Det undrede jeg mig lidt over, da der jo skulle være en Mesh-node i routeren. Jeg fik med noget besvær sat den 2. 4960X op, lukkede mit "gamle" net ned (jeg havde heldigvis stadig Norlys aktiv), ændrede SSID på Sagemcom routeren og ventede spændt på at se alle mine enheder komme på det nye net. 

Og her begyndte så en lang kamp med router, "noder" og app'en :-(

Alle enheder virkede - bortset fra min inverter fra solcellerne på taget. Den skal kables og blev derfor sat i en af 4960X'erne. Jeg bruger FING til at se "ting" på lokalnettet og kunne se at inverteren ikke fik en IP-adresse. Efter lidt tid meldte FING også at der var problemer med én af mine enheder - den kunne ikke få en IP-adesse fra DHCP-serveren. Om problemet var i routeren eller i 4960X'en kunne jeg ikke vide, så jeg prøvede at koble en af de "gamle" 4920'ere på - den havde virket før. Den kom på nettet og jeg loggede på den for at se om alt så ud som det "plejede" - det gjorde det ikke !
4920'eren kørte i "forstærker" mode - og IKKE en node i et Mesh netværk som den "plejede" !
Jeg forsøgte også at logge ind på 4960X'erne med det password der står i bunden, men det duede ikke. Senere fandt jeg ud af at jeg skulle bruge det password der stod i app'en!, men da jeg endelig kom ind kunne jeg ikke se og røre ret meget hvis jeg ikke var i "master" mode. 

Efter en masse hard-reset på router, 4960X'ere og 4920'ere og forsøg med app'en opgav jeg og begyndte forfra med router - uden WiFi og "rene" 4920'ere. Det virkede og jeg har nu et rigtigt Mesh netværk uden router men med 2! 4920'ere - og min inverter kom også på. App'en synes dog stadig at jeg har et netværk med routeren og nu 2 offline 4960X'ere. 4920'erne har den (endnu) ikke opdaget.

Min oprindelige mission med at fjernet DNS problemer (web-sider der ikke kunne findes - og så alligevel godt efter nogle sekunder) ser ud til at være løst. Der er undertiden stadig lang Ping latency (>200 ms), men det kan jeg da leve med.

Konklusion:
YouSee markedsfører deres "næste generation WiFi" med YouSee Mesh ("Mesh-ready" router) og påstår at man får et Mesh-netværk, men i realiteten får man bare et traditionelt WiFi med en eller flere ekstendere (det er måske derfor at de kalder 4960X'erne WiFi Boosterer). Der er INGEN Mesh-node i routeren - selvom sælgerne påstår det. Sagemcom skriver heller ikke noget om Mesh i D6, men anbefaler at udvidde med ekstendere.

PS.
Jeg prøvede at sætte 4960X'ere op i et andet netværkssegment og dér kan de sagtens fungere som Mesh-noder og danne et Mesh-netværk. 
App'en har også fundet dem og og nu smidt routeren ud. Efter at have lukket dette net ned gik 4960X'erne (selvfølgelig) offline. Nu har jeg slettet dem og har ifølge app'en ikke noget WiFi. Dem slettede jeg of nu er mit internet offline - set fra App'en ;-)
 


13 Kommentarer

Omdømme 7
Badge +9

D6 er en Mesh node, såfremt den har den korrekte FW.

Badge
Hardware Version

5DK80Y-02

Software Version 2.26.4
   
Omdømme 7
Badge +9

Begge er korrekt, så den er en Mesh node, ellers kan der ikke bruges Mit Internet App’en.

Badge

Og hvordan kan du så dokumentere det ?
I de 2 andre Mesh-netværk jeg omtaler kan jeg gå ind på noderne og se sammenhængen mellem noderne. En “root” node og en eller flere “klienter”. På D6’ens side er der intet om Mesh og hvis der er det på 4960X’ernes side kan jeg ikke se det - eller også har YouSee blokeret for det. 
Når jeg bruger “rene” 4960X’ere kan jeg se det på samme måde som på 4920’ere.

Omdømme 7
Badge +9

Denne tråd kan vel bevise det.

Det kan denne også.

 

Badge

Det er jo ikke “beviser” - men “hörensagen”.

Tekniske beviser tak !

Omdømme 7
Badge +9

Som du kan læse, så er der et indlæg fra en You see medarbejder, men ham stoler du nok heller ikke på. Det kan jeg så ikke gøre noget ved.

Badge

Næ du, man kan jo skrive hvad man vil - det er jo ikke nødvendigvis rigtigt.
Som gamle Lenin engang sagde: Tillid er godt, men kontrol er bedre ;-)

Spændende om YouSee blander dig i debatten.

Omdømme 7
Badge +9

Hvis ikke du stoler på hvad @Kasper og vi andre skriver, så vil du vel heller ikke stole på de øvrige fra You see der er tilknyttet forummet.

Yousee er gået med på app-trenden, hvor visse funktioner kun kan ses via deres app. Jeg kender ikke webinterfacet til D6, men det kan være forklaringen. 

Badge

Som udgangspunkt tror jeg på hvad andre siger, men hvis jeg kommer i tvivl om rigtigheden af det de siger vil jeg gerne have deres udtalelser dokumenteret - og ikke bare af andres udtalelser.

Dette emne handler om ren teknik - og skal derfor også kunne dokumenteres tekniskt

Omdømme 7
Badge +9

Er ret sikker på at du kun får det som You See vil oplyse dig om, og ikke andet. Det rent tekniske vil de nok holde for sig selv.

Badge

Ja, det er nok rigtigt, men så må de jo også leve med at jeg muligvis har ret i min påstand om at det ikke er et rigtigt Mesh-netværk.

I app’en viste de en “root” med en gren til hver “node”, men ingen forbindelse mellem de 2 noder - som der jo skal være hvis det er et rigtigt Mesh-netværk.

Besvar