Hej alle
Jeg er flyttet og har i den forbindelse bestilt bredbånd gennem coax-stikket hos YouSee og modtaget modem osv. Jeg kan imidlertid ikke få lov at aktivere mit internet (og har været internet-løs i tre dage nu), fordi jeg får fejlmeldinger, når jeg prøver at tilgå aktiveringssiden ‘aktiver.mitwifi.dk’.
I går fik jeg “403 - Forbidden” fejlmeldinger, og nu får jeg enten at vide, at “DNS-adressen blev ikke fundet” eller også kan jeg godt komme ind på siden, men får beskeden “Der er sket en fejl, prøv igen senere” og kan ikke logge ind. Jeg kan godt tilgå siden hvis jeg bruger mobildata, men ikke når jeg forbinder til den nye router.
Jeg har været i kontakt med YouSee flere gange i går og i dag og både prøvet at genstarte routeren, nulstille den, rydde mine cookies osv., prøve andre browsere og devices, skrue stikket af og på igen, og så videre. Jeg er overbevist om, at der ikke er noget i vejen med min opsætning af udstyret, og har haft familiens IT-konsulent til at tjekke det for en sikkerheds skyld.
Har nogen af jer oplevet noget i samme stil? Kan I gennemskue, hvad der er galt? Hvordan løste I det?
Mvh Katrine