Spørgsmål

Fra godt til uforståeligt makværk


Omdømme 3
Badge

Jeg har skrevet nedenstående til kundekontakten. Er der mon andre herinde, der er lige så forfærdede som mig over opdateringen?

 

Hør her, det er vigtigt det her: Jeg henvender mig ikke en gang til, fordi jeg er kommet så godt i gang med det. Det drejer sig om opdateringen. Jeg må bede om, at få den tidligere indstilling tilbage. Jeg kan dels ikke overskue programoversigten. Men, hvad der er endnu værre for mig, så er det umuligt for mig at finde rundt i og holde styr på mine optagelser.

I den tidligere udmærkede indstilling havde programoversigten en behagelig grøn farve, og der var billeder ved alle programpunkter, der gjorde det overskueligt. Nu er det en grå side, hvor programmerne er svære at skelne fra hinanden. Man skulle tro, at det er købt af russisk tv. Undskyld til den, der har stået for det. Du kan ikke gøre for det, men din chef har ladet dig løse en opgave, som du slet ikke egner dig til. Dertil mangler du i for høj grad indsigtsevne for, hvad vi brugere vil have. Vi vil have det tilbage, som var. Det var løst af en arbejdsgruppe, der vidste, hvad de gjorde. Du har tydeligvis siddet helt alene med det og mistet overblikket. Undskyld igen, men det er din chefs skyld.

Mit værste problem er mine optagelser, hvor jeg nu overhovedet ikke kan overskue, hvad jeg har optaget, hvad jeg måske må slette, for ikke at have brugt for meget optagetid. I den enkelte serie har I fjernet muligheden for at se de enkelte afsnit på overskuelige linjer over hinanden. I tilsvarende blokke under optagelserne kunne man se, hvad der var blevet sendt den seneste uge, og man kunne se, hvilke afsnit, der kommer den næste uges tid. En god side at se, om der er nye afsnit, der skal optages, og om der er gamle optagelser, der skal slettes.

Nu har I sat det op i uoverskuelige kasser, der står fire ved siden af hinanden i rækker over hinanden med billeder til hvert afsnit, der fylder unødvendigt meget, og som bidrager til uoverskueligheden. I de tidligere rækker over hinanden lå det seneste optagede afsnit nederst, således at man kunne vælge at afspille dem fra toppen og nedefter i den rækkefølge afsnittene har i serien. Nu skal man begynde med den nederste kasse, og så bevæger man sig imod læseretningen, nedefra og opefter.

Væk er de afsnit, der har været sendt i løbet af den seneste uge, og væk er især den kommende uges afsnit, hvor det ellers var nemt og overskueligt at vælge, hvilke afsnit, man ville optage.

Jeg forstår simpelthen ikke denne eklatante forringelse af jeres produkt. Fyr den chef, og sæt konstruktøren til andet arbejde. Men for lige at gentage mit egentlige ærinde: Giv mig min tidligere, uundværlige opsætning tilbage!


29 Kommentarer

Problemet med tekst-TV er der skrevet lidt om tidligere, se linket herunder:

I nævnte tråd kaldes undersiderne for bladresider. Tråden handler om flere problemer end undersider/bladresider. Nogle brugere oplever at tekst-TV ikke vil starte, andre oplever at de farvede knapper på fjernbetjeningen enten ikke virker eller virker forkert. De skulle ellers være genvejstaster til udvalgte tekst-TV sider. Nogle tekst-TV opslag indeholder ganske mange undersider/bladresider, så her gør den manglende bladrefunktion opslaget nærmest ubrugeligt.

YouSee svarer at man vil prøve at gå videre med det. Om de så gør det, eller om det bliver rettet er ikke til at vide.

Er der nogen der ved om Yousee har tænkt sig at rette diverse fejl og mangler i TV boksens “Forbedrede” brugerflade? Læser de hvad der rapporteres på dette forum eller hvor skal man aflevere sine frustrationer?

Omdømme 7
Badge +9

Hvilke fejl har du? Min boks virker ok.

YS Supporters er nok først tilbage på mandag…

Der er bare mange ting der er blevet dårligere med seneste opdatering - f.eks. hvorfor skal man over i TV Guiden for at zappe kanal op/ned når man f.eks. på Chromecast bare trykker pil ned og kan vælge kanaler mens man ser den aktive kanal. Eller hvorfor kan man ikke se hvor lang tid der er afspillet af en udsendelse - mens TV2 skriver man ikke kan spole før efter 10min - hvornår er det hvis man ikke ved hvor lang tid der er gået. Ting der virkede tidligere men som bare er blevet forringet uden grund. 

Besvar