Her kan du læse mere om, hvordan du genkender phishingmails, og hvordan du skal forholde dig:
Genkend en mistænkelig mail
Hvordan er sproget?
Fupmails er typisk direkte oversat gennem f.eks. Google Translate. Hvis du derfor modtager en mail fyldt med grammatiske fejl og stavefejl, så hører den til i papirkurven!
Tidsfrister
Du kan også ofte genkende en fupmail ved at afsenderen forsøger at få dig til at foretage ændringen indenfor en snæver tidshorisont f.eks. indenfor 24 timer. Dette gør de for at sætte lidt pres på i håb om at du hopper i fælden.
Tjek linket:
Der vil typisk være et link i beskeden som fører dig ind på en anden side. Dette link kan være gemt bag en tekst f.eks. ”Klik her” eller ”Gå til YouSee.dk”, så du skal derfor aldrig stole på linkets navn. Du kan hurtigt se hvor linket fører dig hen ved at holde musen over linket, hvorefter det vil fremgå på skærmen eller i bunden til venstre:
I tvivl?
Kontakt det rigtige firma for at høre om mailen er god nok.