Svar

problemer med lagerplads på YouSees server


Badge

hej - jeg har fået et problem med lagerplads på YouSees server. Jeg har i årevis brugt Windows Mail og er nu skiftet til Outlook på min pc og har også installeret Outlook på en bærbar og min telefon. Jeg kan både sende og modtage mails fra alle tre enheder, men nu får jeg besked fra YouSee om, at jeg skal frigøre lagerplads på webmail - men hver gang jeg sletter en mail på webmail-hjemmesiden, bliver den også slettet i Outlook!

 

Før jeg fik Outlook på tre enheder, fungerede det fint, og når jeg hentede en mail, blev den automatisk slettet på serveren, men det sker ikke længere. Så YouSee siger, at jeg skal slette flere mails på serveren for at få plads til at modtage nye mails. Men så forsvinder de samme mails helt fra mit system og ligger ikke i Outlook længere. Er der nogen, der kender problemet og har et forslag til, hvordan det kan løses?

icon

Bedste svar af Ing.E 25 March 2024, 12:47

Se original

24 Kommentarer

Omdømme 7
Badge +9

Der er ikke mere plads på You See Mail end Maximalt 2 Gb, det kan der ikke ændres på, så for at sikre at der stadig er plads, så er det nødvendigt løbende at slette Mails så det er under det maximale.

Bruges der POP3 eller IMAP.

IMAP giver flere klienter adgang til den samme postkasse, mens e-mail-beskederne holdes tilgængelige på serveren til senere adgang via webmail. POP3 downloader beskederne, mens beskederne fjernes fra serveren. Mailene er så ikke længere tilgængelige via webmail eller et mailprogram.

Badge

Tak for dit svar. Den forskel var jeg ikke klar over.  Der bruges IMAP lige nu - men hvis jeg skifter til POP3, vil jeg så stadig kunne læse mine mails i Outlook på alle tre enheder? Med andre ord: Fortsætter synkroniseringen inde i Outlook så? Det vil være bedst for mig, at jeg stadig har adgang til mine mails på både pc, bærbar og mobil. Mvh Henrik

Omdømme 7
Badge +9

Som der står: POP3 downloader beskederne, mens beskederne fjernes fra serveren. Mailene er så ikke længere tilgængelige via webmail eller et mailprogram.

De ligge så derved på den enhed som henter dem. Så skal de kunne tilgås på alle enheder, så skal det være IMAP.

Badge

Tak for endnu et svar! Det er ikke helt nemt med indstillingerne, fordi jeg er gået fra altid at læse mails på min stationære (og kunne se dem på webmail, indtil jeg havde åbnet Outlook på computeren), og nu vil jeg så gerne kunne se dem i Outlook på både pc, bærbar og mobil, og det kan jeg lige nu. Problemet er bare, at når jeg frigør plads på webmail ved at slette mails der, forsvinder de også i Outlook, så jeg ikke har dem længere. 
Jeg er blevet rådet til at sende alle mine mails videre til en gmail-adresse og så hente dem til Outlook derfra (fordi der er større lagerplads på gmail) - ved du, om det vil løse mit problem?

Hvilken Outlook bruges, er det den klasiske (som bl.a. følger med Officepakken og Microsoft 365) eller er det den nye Outlook, som Microsoft er i gang med at indføre som erstatning for Mail-appen i Windows 10 og 11?

Hvis det er den klassiske Outlook kan man oprette en lokal datafil (en pst-fil) og flytte mail hertil når der ved brug af IMAP ikke er mere plads på serveren. Så mistes der ikke noget.  Hvis der bruges POP3 kan man indstille Outlook til at lægge en kopi på serveren af de mails, der hentes. Men slettes de ikke automatisk efter en periode må man selv slette dem manuelt, ellers får man på et tidspunkt problem med manglende serverplads.

Hvis det er den nye Outlook kender jeg på nuværende tidspunkt for lidt til mulighederne, og de er muligvis ikke færdigudviklede fra Microsofts side.

Omdømme 7
Badge +9

Du kan sagtens lade dem blive overført til din G Mail, så vil de være tilgængelig på alle enheder, og på G Mail har du 15 Gb plads, den plads er dog delt med andet du har liggende i skyen på Google kontoen.

Badge

Hej Erik - det er den alm udgave af Outlook fra Microsoft 365. 
Hvis jeg gør det med med at oprette en lokal datafil, hvor ligger mine mails så? Og skal jeg så åbne en separat mappe for at få adgang til dem?

Jeg er ret frustreret over problemet, fordi jeg har brugt mails i årtier, men nu har jeg så problemet, fordi jeg gerne vil læse mails på tre enheder. Og så går der koks i det hele, selvom jeg troede, at det var den moderne måde at læse mails på, hvor det er lidt gammeldags kun at kunne se dem ét sted (på min stationære). Måske er løsningen helt at gå væk fra at have en mailadresse ved YouSee?

Badge

Du kan sagtens lade dem blive overført til din G Mail, så vil de være tilgængelig på alle enheder, og på G Mail har du 15 Gb plads, den plads er dog delt med andet du har liggende i skyen på Google kontoen.

Det er måske den løsning, jeg ender med at vælge … for 15 er en del bedre end 2GB! Tak igen!

Badge

Jeg har lige et tillægsspørgsmål (beklager, hvis jeg ikke har forstået jeres svar godt nok!) - Findes der ikke en indstilling i Outlook, så mails ikke slettes der, selvom jeg sletter dem i webmail?  Det er det, der er kernen i mit problem. Men vil det så gå ud over synkroniseringen, så jeg ikke længere vil kunne se de samme mails på mine tre enheder? (Ellers kommer YouSees begrænsning på 2 GB til at betyde, at jeg aldrig vil kunne have mere end 2Gb mails liggende).

Omdømme 7
Badge +9

Hej Erik - det er den alm udgave af Outlook fra Microsoft 365. 
Hvis jeg gør det med med at oprette en lokal datafil, hvor ligger mine mails så? Og skal jeg så åbne en separat mappe for at få adgang til dem?

Jeg er ret frustreret over problemet, fordi jeg har brugt mails i årtier, men nu har jeg så problemet, fordi jeg gerne vil læse mails på tre enheder. Og så går der koks i det hele, selvom jeg troede, at det var den moderne måde at læse mails på, hvor det er lidt gammeldags kun at kunne se dem ét sted (på min stationære). Måske er løsningen helt at gå væk fra at have en mailadresse ved YouSee?

Jeg bruger ikke noget der har med Microsoft at gøre, hverken Win OS eller andet. Min primære Mail er G Mail, har en YS Mail, men den er udelukkende sekundær.

Når der bruges IMAP synkroniseres alle enhederne hvor IMAP-kontoen er oprettet. Slettes på serveren når der bruges IMAP  (d.v.s. i webmail) er mailen slettet på alle enheder. Slettes på f.eks. en PC hvor der bruges IMAP er mailen også slettet på alle enheder, også på serveren.

Når man i Outlook opretter en lokal datafil på sin PC gøres det med en funktion, der er indbygget i Outlook. Den lokale datafil vises i Outlook i venstre side, og når Outlook åbnes er både mail på serveren og mail i den lokale datafil umiddelbart tilgængelige. Man kan i øvrigt have flere lokale datafiler. Man bestemmer selv navnet på datafilen, og man kan placere den hvor det ønskes på harddisken. Man kan flytte eller kopiere både modtaget og sendt mail til datafilen, og i datafilen kan man oprette alle de mapper, man har brug for.

Hvis der bruges POP3 og man sletter mail i Webmail (d.v.s. på serveren) slettes mail, der tidligere er overført til Outlook ikke, da der ikke sker synkronisering når der bruges POP3.

Angående videresendelse til f.eks. en Gmail-konto er jeg i tvivl om spammail også videresendes, Har betydning da det forekommer at noget er markeret som spam i webmail selv om det ikke er spam.

Badge

Tusind tak, Erik - så denne datafil er lidt det samme som at oprette undermapper som fx arbejde, bank, familie osv? Og hvis mails flyttes til disse mapper, bliver de ved med at ligge der, selvom jeg sletter dem på webmail for at frigøre plads der? Og vil de samme mapper så også fremgå af Outlook, når jeg åbner programmet på hhv bærbar/stationær/telefon?

Tusind tak, Erik - så denne datafil er lidt det samme som at oprette undermapper som fx arbejde, bank, familie osv? Og hvis mails flyttes til disse mapper, bliver de ved med at ligge der, selvom jeg sletter dem på webmail for at frigøre plads der? Og vil de samme mapper så også fremgå af Outlook, når jeg åbner programmet på hhv bærbar/stationær/telefon?

Nej, mail i lokale datafiler vises kun på den PC, hvor datafilen ligger. Lokale datafiler er næppe en mulighed på en telefon, bl.a. skal der være hukommelse nok. Man kan godt kopiere en datafil og lægge kopien i en anden PC med Outlook. 

Hos YouSee kan man have op til 5 mailbokse hvis man har et normalt bredbåndsabonnement. Jeg formoder at grænsen på 2 Gb gælder for hver enkelt af de 5 mailbokse, og ikke for alle 5 tilsammen. Har man 5 mailbokse med 2 Gb i hver har man jo så faktisk plads til 10 Gb. De kan alle åbnes med Webmail. Det kunne være en mulighed i stedet for at bruge lokale datafiler. I Outlook vil man kunne oprette en IMAP-konto til hver mailboks samtidig og så have adgang til det hele på både bærbar, stationær og telefon. Det vil muligvis få Outlook til at være lidt længere tid om at starte.

Badge

Tak igen, Erik! Jeg skal vist have fat i supporten hos YouSee igen. De fortalte ikke noget om alt det med forskellen mellem IMAP og POP3 eller muligheden for at oprette datafiler med undermapper og kunne kun råde mig til at spørge i Forum her. Ellers kunne de ikke hjælpe. Nu føler jeg mig meget bedre orienteret - selvom jeg stadig undrer mig over begrænsningerne. Jeg troede faktisk, at Outlook hentede alle mails hos YouSee og gemte dem på en server, indtil jeg åbnede Outlook-appen på de forskellige enheder og hentede mine mails - og at det var sådan, synkroniseringen foregik. 

Med POP3 henter Outlook mail fra YouSees server og gemmer dem lokalt på den PC, hvorfra mailene hentes. Med IMAP synkroniseres mailene, så de samme mails ligger både på YouSees server og lokalt.

YouSee kan næppe hjælpe med datafiler til Outlook, da det er noget lokalt i Outlook-programmet. Her må henvises til Microsoft. 

Hvis man har et Microsoft 365 abonnement hos Microsoft har man ud over adgang til diverse officeprogrammer adgang til bl.a. en mailboks med ganske betydeligt mere plads end hos YouSee. Desuden en kalender og en kontaktliste (som på telefon også kan bruges til telefonopkald). Samt adgang til OneDrive som er en lagerplads online. Både mail, kalender og kontakter kan synkroneseres både i Outlook og i flere andre mailklienter, f.eks. i en iPad eller en mobiltelefon. Det synes at fungere langt bedre end både YouSee mail og Google Gmail, men skifte hertil kræver at man får en anden mailadresse.

Omdømme 7
Badge +9

You See hjælper kun med egne produkter, det du ønsker angående datafiler og andet er uden for deres support.

Badge

Jeg har et 365-abonnement og også en  mailboks tilknyttet, som jeg dog aldrig har brugt, men jeg bruger OneDrive til billeder og dokumenter, og det fungerer godt. Jeg talte tidligere i telefon i en time (!) med Microsoft, og de overtog min computer for at se, om der var noget, de kunne ændre ved indstillingerne - fx at koble min outlook.com mail på, men så ville Outlook ikke åbne længere, og de var nødt til at droppe det igen, så den vej var der heller ikke nogen hjælp at hente. Måske ender det med, at jeg må til at bruge en ny primær mailadresse, og så må jeg skrive til alle mine kontakter og fortælle, at min 25 år gamle mailadresse ikke skal bruges længere - jeg havde bare aldrig drømt om, at det ville være så problematisk at have muligheden for at tjekke mails på flere enheder. Så det er lidt ét skridt frem og to tilbage …

Når Microsoft heller ikke kan få det til at virke er det svært for andre at komme med forslag. Men måske skyldes problemet at der ligger nogle rester fra forsøg på at oprette konto til YouSee Mail.

Eventuelt kan det prøves på PC, når Outlook ikke kører, at åbne PC’ens kontrolpanel og vælge Mail. Fjern herefter profilen, som sandsynligvis hedder Outlook. Luk billedet igen og prøv at starte Outlook. Den vil nu sandsynligvis bede om oprettelse af en profil, som man godt kan kalde Outlook. Tanken bag dette er at man så skulle have en ren Outlook, renset for diverse rester. Hvis der lå mails i Outlook bør de sikkerhedskopieres. Herefter skulle man kunne oprette mailkonti forfra, både til YouSee Mail og til Outlook.com Mail og til Gmail m.fl.

Dette skal gøres på alle PC’er med Outlook installeret.

Virker dette ikke kan en måske foreløbig løsning være at oprette flere mailbokse hos YouSee. Det gøres i “Mit YouSee”. Man kan have 5 mailbokse, hver med plads til 2 Gb, så med 5 mailbokse er der plads til 10 Gb. Mail kan flyttes til de nye mailbokse, enten med en funktion, der så vidt jeg husker er indbygget i Webmail - det skal gøret på en PC, da der oprettes en midlertidig fil på harddisken. Eller også kan man bruge videresendelse for at få mail over på de nye mailbokse. Man må så manuelt slette disse mails fra den oprindelige placering, hvorved der jo så bliver ledig plads til nye mails. Fremadrettet kan man så få sine kontakter til at bruge de nye mailbokse, som vil have deres egen mailadresse.

Badge

Tak igen, Erik,  for alle dine gode og grundige svar! Jeg er blevet en del klogere på en række af de mere tekniske detaljer, men tilbage står, at jeg er forundret over, at der ikke findes en helt nem og umiddelbar løsning på det problem, der pludselig opstod,, da jeg gerne ville kunne læse mine mails på flere enheder. Jeg var sikker på, at det nok bare var mig, der klokkede i det - og jeg havde aldrig forestiller mig, at de max 2GB på YouSees server er en stor del af forklaringen på mine genvordigheder, og at der ikke findes nogen nem måde at komme uden om problemet på. Jeg vil prøve mig frem med de forslag, du er kommet med - og håber, jeg finder en løsning, der kommer til at fungere godt for mig. Ellers vender jeg måske tilbage med flere spørgsmål herinde. Nu ved jeg jo, at der er god hjælp at hente! 

Omdømme 6
Badge +8

Har du tømt Trash / slettet post folder?

Hvis din mail adresse er 25 år gammel må der være en del mails der kan slettes.

I mine øjne kan 2 gb indeholde mange mails.

Måske kan du have de mails der er mere end 5 år gamle liggende i en offline pst fil i Outlook  på din stationære / bærbare.

Badge

Har du tømt Trash / slettet post folder?

 

I alle årene, hvor jeg bare læste post på min stationære, har jeg brugt POP3 og tømt mine mapper på webmail jævnligt, og heller ikke nu ligger der gammel post i kladder/slettet/papirkurv. Til gengæld har jeg fundet en del ældre post i indbakke og sendt - også fra tiden før, jeg fik Outlook på bærbar og telefon og begyndte at have mapperne synkroniseret med IMAP. Og det virker ret ulogisk, når jeg i mange år har brugt POP3 og dermed burde have tømt disse mapper på YouSees server. Men måske bliver de lagt tilbage i mapperne på webmail, nu hvor programmerne bliver synkroniseret? Jeg kan ikke helt gennemskue, hvad der sker …

Omdømme 6
Badge +8

Har du tømt Trash / slettet post folder?

 

I alle årene, hvor jeg bare læste post på min stationære, har jeg brugt POP3 og tømt mine mapper på webmail jævnligt, og heller ikke nu ligger der gammel post i kladder/slettet/papirkurv. Til gengæld har jeg fundet en del ældre post i indbakke og sendt - også fra tiden før, jeg fik Outlook på bærbar og telefon og begyndte at have mapperne synkroniseret med IMAP. Og det virker ret ulogisk, når jeg i mange år har brugt POP3 og dermed burde have tømt disse mapper på YouSees server. Men måske bliver de lagt tilbage i mapperne på webmail, nu hvor programmerne bliver synkroniseret? Jeg kan ikke helt gennemskue, hvad der sker …

Hvis du har brugt POP3 til at hente / sende mail vil de ligge på din computer (pc) du har brugt til det.

Du har sikkert været logget ind på webmail og sendt derfra.. de vil så ikke ligge på din pc, men på server.

Typisk vil Spam folder / uønsket post ikke blive downloadet med POP3.

Badge

Jeg ville gøre som følger:

 

Sæt mobilen til at bruge imap. Den kan så kun se de mails der findes på YouSee’s server.

 

Sæt din PC til at bruge POP3, og slette mails på serveren automatisk efter fx 3 år dvs ca 1200 dage.

Således kan din mobil kun se mail for de seneste 3 år, men mon ikke det er nok!? Mails hentet via POP3 bør ikke forsvinde lokalt selvom de forsvinder på serveren. Omvendt gemmes mails kun midlertidigt lokalt, hvis de er hentet via imap.

 

Hvis du går meget op i sikkerhed, så folk der stjæler din bærbare ikke må kunne læse dine gamle mails, så sæt denne op som mobilen. Ellers sæt den til at bruge POP3, men aldrig slette mails på serveren.

 

Se evt brugerens XOR42’s svar. Læs “ Simple but imperfect workaround:

 

Se evt denne tråd hos MS for screenshots af opsætning af POP3.

Badge

Hej Ing.E - så lærte jeg igen noget nyt! At jeg kan bruge POP3 og samtidig sørge for, at mails ikke bliver slettet fra serveren før efter x dage. Så jeg på den måde har gemt alle mails på min computer og stadig kan se dem på min mobil. Det er nok en løsning, man lige skal vænne sig til at bruge, og jeg er i forvejen lidt IMAP/POP3-forvirret efter i årevis kun at have brugt/set/læst mails ét sted. Men denne løsning virker umiddelbart rigtig god, så jeg vil lige fifle lidt videre med det. Tak for dit indspark!

Besvar