Hej jeg modtog d. 29/4-24 en falsk mail fra, hvad jeg troede var YouSee.
Det var med overskriften:
” Din seneste Betaling kan ikke behandles”
“Vi har problemer med at behandle din seneste betaling.”
“Vil du have noget imod at opdatere det registrerede kort”
”Her er et link til at opdatere dine faktureringsoplysninger”
—————————————————————-
Det var rigtig dumt af mig, men jeg var træt den dag, og kun fordi jeg lige havde fået et nyt Dankort hoppede jeg i med begge ben. Tænkte at jeg nok havde glemt at tilmelde det nye kort, fordi det gamle var udløbet.
Men heldigvis blev jeg hurtigt klar over fadæsen og fik mit Dankort spærret. Efter anbefaling fra banken meldte jeg det til politiet. Og det kom senere frem at en person allerede havde forsøgt tilknytte sit Applepay til mit Dankort. Politiet undrede sig også over hvordan de kan vide jeg lige har fået nyt Dankort. Det er lidt mærkeligt, er der nogle inde hos Nets, som lækker oplysninger, kan man godt undre sig over.