192.168.0.1 | YouSee Community
Spørgsmål

192.168.0.1


Jeg kan ikke logge på modemet, så jeg kan åbne en port, browserne melder bare fejl på siden, intet med af logge ind,
Det er et Sagem 3686 modem.
Yousee Udvidet support måtte give op med af løse problemet!
Nogen der har nogle ider?
Har genstartet modemet, Reset det, O.S.V.

14 Kommentarer

Omdømme 7
Badge +7
Dit problem minder lidt om denne tråd:
https://forum.yousee.dk/coax-9/ikke-fa-kontakt-til-routeren-har-netadgang-94896
Omdømme 7
Badge +3
Prøv at skrive http://192.168.0.1/
Det har virket de gange, hvor 192.168.0.1 alene ikke virkede.
Eller klik på linket ovenfor.

Det forudsætter at adressen ikke er blevet ændret. Tidligere TDC-kunder med internet gennem fastnettelefonnettet kan have modem med adressen 192.168.1.1.

Hjælper dette ikke kan det måske hjælpe hvis de midlertidige internetfiler slettes. Det gøres med en funktion, der er indbygget i browseren, forsøg ikke at gøre det i stifinder.
Har læst den anden forum tråd, blev ikke kloger der, og jeg har slette bowsers midlertidige filer, og genstartet intet hjalp det, stadig ingen kontakt til modemet.
Omdømme 7
Badge +7
Prøv at skrive i den anden tråd. Efterlys en løsning på deres problem. Med lidt held får de en notifikations mail fra forum og kan svare på, hvad de gjorde med deres problem.
ahh takker det prøver jeg
Omdømme 7
Badge +7
Har du checket, at du bruger den rigtige IP? Som standard IP adresse er den du bruger korrekt, men du kan have ændret den eller en fejlbehæftet opdatering fra Yousee kan have ændret den. Kører du Windows er det nemt med "IP config" at se "gateway" i brug ? Jeg bruger ikke selv Windows, men der er sikkert en anden, som evt. kan hjælpe dig med brug af "IP config".
Omdømme 7
Badge +3
Hvad sker der hvis du taster ping 192.168.0.1 i et kommandopromptvindue?
Hvilken IPv4-adresse har computeren selv (fremgår ved brug af ipconfig i et kommandopromptvindue, se "Slangefars" indlæg ovenfor. Bemærk at hvert enkelt netkort har sin egen adresse.
Hvilken Windowsversion bruger du?
Hvis det er Windows 10 kan det være et Windows problem, da en del brugere oplever mange sære former for fejl.
Er der prøvet med en anden browser?
Er computeren koblet på modemmet med kabel eller trådløs?
Er netværksregistrering slået til (check via kontrolpanel > Netværks- og delingscenter > Rediger avancerede delingsindstillinger)?
Har du en firewall med en indstilling, der blokerer for al netværkstilgang?
Er dit netværk registreret som et offentligt netværk (selv om det ikke er det, men det kan ske hvis computeren flyttes til et andet netværk)?
Har kørt ipconfig, i CMD og Default Gateway er 192.168.0.1.
IPv4 er 192.168.0.18.
Køre Windows 10.
Har Testet det i Crome, Firewox og Edge.
Min pc sider direkte i modem med Kable.
Netværksregistrering er Slået til.
Gæst eller Offenlig (aktuel Profil)
Køre med Microsofts egen firewall..
Har testet det på Min tlf, og ipad, og en tablet.
----
Michael!
Min forbindelse siger Offentligt Netværk
Gør det nogen forskel, hvis du genstarter modemmet uden tilsluttede enheder?
Omdømme 7
Badge +3
Har kørt ipconfig, i CMD og Default Gateway er 192.168.0.1.
IPv4 er 192.168.0.18.
Køre Windows 10.
Har Testet det i Crome, Firewox og Edge.
Min pc sider direkte i modem med Kable.
Netværksregistrering er Slået til.
Gæst eller Offenlig (aktuel Profil)
Køre med Microsofts egen firewall..
Har testet det på Min tlf, og ipad, og en tablet.
----
Michael!

Din computers IP-adresse passer sammen med modemmets IP-adresse (starter begge med 192.168.0), så det er ikke her at problemet er.

Men din netværksprofil er af en eller anden grund "Gæst eller Offentlig", og det kan være det, der er problemet.

Den profil er beregnet til offentlige netværk, hvor diverse fremmede brugere kan logge sig på, f.eks. i en lufthavn eller lignende steder, og da det er temmelig risikabelt hvis ukendte brugere logger sig på samme netværk med adgang til hinandens computere, er det sandsynligt at computerne som standard blokerer for netværksadgang computerne indbyrdes og i øvrigt har en del begrænsninger i netværksfunktionerne. Dit modem bliver derfor betragtet som en fremmed computer, der skal blokeres for.

Man kan fjerne blokeringen (ved at ændre i "Netværks- og delingscenter" samt i Windows firewall) - hvilket bestemt ikke er tilrådeligt hvis det nogensinde bliver aktuelt at forbinde til et virkeligt offentligt netværk - eller man kan ændre netværksprofilen til "Privat". Jeg er lidt usikker på hvordan dette nemmest gøres, man er muligvis nødt til at gøre det ved at oprette et nyt netværk i "Netværks- og delingscenter". Måske kan man blot slå netværksdeling fra, genstarte og derefter forsøge netværksadgang i stifinder for at blive spurgt igen om netværksdeling og profil.
Har lige testet på min kones pc, den er sat til Privat! den melder samme fejl som min!
Min pc er nu sat til Privat, og det virket ikke, men kan se af når jeg køre "Køre Windows Netværksdiagnosticering" siger den

Fjerncomputeren reagerer ikke på forbindelser på port 80. Det skyldes sikkert en indstilling af firewallen eller sikkerhedspolitikken, eller at den er midlertidigt utilgængelig. Der blev ikke fundet problemer med firewallen på computeren.

Kan man skrive en anden på som FX 21? vil det gøre en forskel?
Omdømme 7
Badge +3
Fejlen virker nu noget mystisk, især når flere computere ikke kan få svar fra modemmet/routeren. Der kan måske være en fejl eller afvigende indstilling i modemmet/routeren, så man skal bruge en anden port end standarden? Måske kan det hjælpe at nulstille den til fabriksindstillingen - hvilket nulstiller alle indstilinger. Er der bestilt åben konfiguration - hvis ikke kan der ske ændringer fra YouSees side uden om brugerens vidende. Hvis der er åben konfiguration, kan der så ved et uheld være sket en ændring, så modemmet/routeren blokerer både for WAN-opkald og for LAN-opkald? Kan en opdatering af modemmet/routeren være blevet afbrudt før fuldførelse? Men er modemmet/routeren stillet til rådighed af YouSee som en del af abonnementet må det egentlig være YouSees opgave af finde ud af om modemmet/routeren er i orden. Måske vil de bytte den til en anden?

Hvornår er fejlen opstået? Hvis den er ret ny, kan der måske være en sammenhæng med det internetproblem, der skyldes en fejl i Windows 10, og som der skrives om andre steder på YouSee Forum.

Der kan måske være en forkert indstilling i Windows Firewall, men hvor kan jeg ikke lige finde frem til da jeg anvender Norton Security, og det meste af Windows Firewall derfor er deaktiveret.

Afprøvning af om din browser kan håndtere IP-adresser tastet i adressefeltet:

Tast 213.174.68.45 og se hvad der vises. Der skal ske det samme som hvis der blev tastet tdc.dk. Det kan ikke gøres med yousee.dk som følge af sikkerhedscertifikater.

Hvis du i et kommandopromptvindue taster ping 192.168.0.1 svares der så med noget, der ligner dette (værdierne kan være anderledes):

Pinging 192.168.0.1 with 32 bytes of data:
Reply from 192.168.0.1: bytes=32 time=1ms TTL=64
Reply from 192.168.0.1: bytes=32 time=1ms TTL=64
Reply from 192.168.0.1: bytes=32 time=1ms TTL=64
Reply from 192.168.0.1: bytes=32 time=1ms TTL=64

Ping statistics for 192.168.0.1:
Packets: Sent = 4, Received = 4, Lost = 0 (0% loss),
Approximate round trip times in milli-seconds:
Minimum = 1ms, Maximum = 1ms, Average = 1ms

Det viser at modemmet/routeren svarer på opkald.

I starten af denne tråd henviste "Slangefar" til en anden tråd med et lignende problem. Det kan tyde på at YouSee har lagt noget software ind i modemmet/routeren, der holder brugerne ude. Er der ikke valgt åben konfiguration foretages indstillinger i modemmet/routeren af YouSee. Måske kan det hjælpe at få åben konfiguration, så man selv kan foretage ændringer - forudsat at man kan få adgang. Tal eventuelt med kundesupport om åben konfiguration.

Jeg kan vist desværre ikke hjælpe yderligere.

Besvar