Spørgsmål

Fejl efter opdatering af Yousee TV-boks


Badge

TV-boksen krævede opdatering for et par uger siden, og layout, funktion etc. er blevet ændrede - desværre ikke til det bedre, efter min mening. Det er, hvad det er, men det opdateringen har også givet deciderede fejl:

  • Lyd/billede hakker/forsvinder
  • Lyd forsvinder ofte ved kanalskift
  • ”Afspil udsendelse forfra” funktionen virker nu sjældent
  • Lyd forsvinder ved “spol tilbage”
  • Optagede udsendelser skal slettes flere gange før de faktisk slettes og forsvinder

Hvornår udbedres fejlene ?

Pft for svar.

  1. Koch

 

 

 


8 Kommentarer

Omdømme 6
Badge +8

Hej @dorthe26 

Først og fremmest, så ærgrer det mig naturligvis at du ikke er tilfreds med det nye layout. 

Ifht. de fejl du nævner, så er det kun den i punkt nr. 5 som er konstateret som en generel fejl - altså at optagelser ikke forsvinder, efter man har slettet dem. Det burde dog ikke være nødvendigt at slette dem flere gange, men blot at gå ud af Min Side, og ind igen. Så burde de være væk. Har du testet om det sker? 

Dine andre fire punkter er ikke generelle fejl på nuværende tidspunkt, så dem er vi nødt til at få kigget nærmere på. Dermed ikke sagt at det ikke kan være generelt. 

Når lyd og billede hakker, eller lyden helt forsvinder (ved kanalskift og spol), går fejlen så over af sig selv, eller skal i genstarte boksen eller lignende for at det går væk? 

Hvad sker der når I forsøger at starte forfra? Kommer der en fejlbesked f.eks.? 

Badge

Mange tak for hurtig respons.

Ang. sletning af optagede programmer har vi selv konstateret at det i nogle tilfælde er en løsning at gå ud og ind igen, men ikke i alle tilfælde.

Ang. lyd/billede der hakker eller forsvinder; hvis der er tale om at vi spoler f.eks. 30 sek. tilbage, starter lyden typisk først igen dér, hvor vi stoppede udsendelsen for at spole, hvilket jo er lidt træls, da vi jo typisk spoler fordi vi missede noget eller gerne vil høre noget igen.

Hvis det drejer sig om kanalskift, har vi oplevet at lyd/billede først er kommet ca. 3 min. efter skiftet. Dog har vi sjældent været SÅ tålmodige 😊, og er typisk endt med at slukke/tænde boksen. 
Ang. “Start udsendelse forfra” kommer der Ingen fejlmeddelelse; tværtimod bekræftes at jeg har forespurgt på funktionen ved at symbolet kommer frem på skærmen - men den startes bare ikke forfra. Den fortsætter bare.

Vi kan generelt ikke finde et mønster i fejlene.

Badge

Lydniveauet er iøvrigt også blevet noget vanskeligere at kontrollere efter det er blevet i intervaller på 5. Må flere gange dagligt ind på selve TV’ets grundindstilling for at tilpasse til TV-boksens lydniveau.

Omdømme 6
Badge +8

Tak for tilbagemeldingen 😊

Jeg vil gerne lige helt udelukke at det du oplever er generelt, så det undersøger jeg lige - og så vender jeg tilbage til dig, når jeg har fået det afklaret. 

Hvis det ikke er generelt, så skal vi formentlig have det fejlmeldt til vores remote-afdeling. 

Kan kun tilslutte mig ovenstående fejl efter sidste opdatering. Ud over det kan jeg ofte ikke spole, tv’et tænder igen når jeg slukker det, hvis ikke jeg også slukker boksen hvilket den ikke gjorte tidligere. Har ikke oplevet en eneste forbedring efter opdateringen, tvært imod.

Jeres hjemmeside er desværre næsten lige så irriterende, skal logge ind nærmest hver gang jeg åbner en ny fane, virkelig trættende.

Omdømme 6
Badge +8

Hej @dorthe26 

Tingene er umiddelbart ikke generelle, så vi skal nok have dem fejlmeldt - men inden da, skal vi have forsøgt at gendanne boksen til fabriksindstillinger, da det muligvis kan løse noget af du skriver. 

Du kan se hvordan du gendanner her: Gendan Humax  

Når det er forsøgt, så vend gerne tilbage med besked om om alle fejlene fortsat er aktuelle, eller hvad der evt. stadig fejler - så får vi dig henvist til privatbesked, så vi kan få det fejlmeldt. 

@rvk; Ifht. spole-fejlen, kommer der så en fejlbesked? Og gælder det både live-tv og optagelser/Arkiv? 

Ifht. at TV’et slukker, så kan du forsøge at gøre følgende og se om ikke det løser problemet: 

Menu --> indstillinger --> skærm --> HDMI-CEC --> fra.

Hvis du oplever de andre ting som trådstarter har nævnt, så må du også gerne forsøge at gendanne boksen, og så vende tilbage her med en melding. 

Hej @dorthe26 

Først og fremmest, så ærgrer det mig naturligvis at du ikke er tilfreds med det nye layout. 

Ifht. de fejl du nævner, så er det kun den i punkt nr. 5 som er konstateret som en generel fejl - altså at optagelser ikke forsvinder, efter man har slettet dem. Det burde dog ikke være nødvendigt at slette dem flere gange, men blot at gå ud af Min Side, og ind igen. Så burde de være væk. Har du testet om det sker? 

Dine andre fire punkter er ikke generelle fejl på nuværende tidspunkt, så dem er vi nødt til at få kigget nærmere på. Dermed ikke sagt at det ikke kan være generelt. 

Når lyd og billede hakker, eller lyden helt forsvinder (ved kanalskift og spol), går fejlen så over af sig selv, eller skal i genstarte boksen eller lignende for at det går væk? 

Hvad sker der når I forsøger at starte forfra? Kommer der en fejlbesked f.eks.? 

 

Kan personligt selv sige,at jeg “deler” alle de ovenståenede beskrivet problemmer incl layout alt for rodet.den gamle var langt bedre og enkel at gå til.

Håber det bliver bedre for til den pris så skulle alt meget gerne snart køre på skinner.

Besvar