Svar

Problemer med at sende mails til yousee mailadresser


Badge

Siden juli 2023 har jeg brugt Mailerlite til at sende nyhedsbreve fra en forening til medlemmerne. Siden da har jeg sendt ca 30 nyhedsbreve uden problemer. Sidste gang mails kom ud til alle var 18/10. Jeg har sendt nyhedsbreve 26/10 og 28/10, hvor alle mail.dk adresser og afledte TDC/YouSee mailadresser (såsom mail.tele.dk, privat.dk, pc.dk osv) alle er blevet afviste som soft bounces. Jeg har selv en af de afviste mailadresser og jeg kan se, at ingen af de to seneste nyhedsbreve er dukket op i denne mailbox - heller ikke som uønsket post. Det er ikke spam, og alle disse personer har jo bedt om at komme på mailinglisten, så det er lidt fortvivlende - for det er ret mange modtagere.
Hvad er der sket og hvem kan jeg kontakte for at få det rettet op? Håber nogen kan hjælpe, tak.
 

med venlig hilsen
Marianne

icon

Bedste svar af Louise 31 October 2023, 09:00

Se original

5 Kommentarer

Omdømme 6
Badge +8

Hej Marianne 

Velkommen til YouSee Forum 😊

Det er helt okay at du har kommenteret i den anden tråd om samme problemstilling, men jeg svarer dig lige her. 

Først og fremmest, har du så tjekket hvad din DMARC-status er her: https://mxtoolbox.com/dmarc.aspx

Der skal være grønt flueben i alle felterne.

Hvis alt er som det skal være dér, så må du gerne sende en mail til yousee-postmaster@yousee.dk med den fejlbesked du får når du forsøger at sende til YouSee-domæner. Medsend også gerne dit domænes IP-adresse, så vi kan whiteliste såfremt at problemet at IP-rangen er blokeret. 

Ha’ en god dag. 

Badge

Det er nok der, problemet ligger så - men det må være noget ganske nyt, der er blevet indført.
Vi er ude i noget, som jeg skal have nogen til at hjælpe mig med. Vil det være bedre, hvis jeg bruger en yousee-mail som afsender i stedet for mailadressen fra mit domæne? Jeg har også en xxx.mail.dk adresse. Jeg går ud fra, at alle YouSees egne mailadresser er “clearede” så man kan sende fra dem?
mvh

Marianne

Omdømme 2
Badge +3

Hej @muriel 

Oplever du at der ikke er flueben i alle felterne? For hvis der ikke er det, så skulle problemet gerne kunne løses ved at afsende fra en YouSee Mail. 

Badge

Tak - så prøver jeg nu at sende fra en yousee-mail i første omgang

Badge

Jeg vil bare melde tilbage, at mit problem er løst: simply.com hjalp med dmarc-opsætning mv og postmaster hos yousee bekræftede, at min mailadresse er whitelistet. Nu sendes nyhedsmails uden bounces igen. Tak for jeres hjælp.

Besvar