Spørgsmål

Fra godt til uforståeligt makværk


Omdømme 3
Badge

Jeg har skrevet nedenstående til kundekontakten. Er der mon andre herinde, der er lige så forfærdede som mig over opdateringen?

 

Hør her, det er vigtigt det her: Jeg henvender mig ikke en gang til, fordi jeg er kommet så godt i gang med det. Det drejer sig om opdateringen. Jeg må bede om, at få den tidligere indstilling tilbage. Jeg kan dels ikke overskue programoversigten. Men, hvad der er endnu værre for mig, så er det umuligt for mig at finde rundt i og holde styr på mine optagelser.

I den tidligere udmærkede indstilling havde programoversigten en behagelig grøn farve, og der var billeder ved alle programpunkter, der gjorde det overskueligt. Nu er det en grå side, hvor programmerne er svære at skelne fra hinanden. Man skulle tro, at det er købt af russisk tv. Undskyld til den, der har stået for det. Du kan ikke gøre for det, men din chef har ladet dig løse en opgave, som du slet ikke egner dig til. Dertil mangler du i for høj grad indsigtsevne for, hvad vi brugere vil have. Vi vil have det tilbage, som var. Det var løst af en arbejdsgruppe, der vidste, hvad de gjorde. Du har tydeligvis siddet helt alene med det og mistet overblikket. Undskyld igen, men det er din chefs skyld.

Mit værste problem er mine optagelser, hvor jeg nu overhovedet ikke kan overskue, hvad jeg har optaget, hvad jeg måske må slette, for ikke at have brugt for meget optagetid. I den enkelte serie har I fjernet muligheden for at se de enkelte afsnit på overskuelige linjer over hinanden. I tilsvarende blokke under optagelserne kunne man se, hvad der var blevet sendt den seneste uge, og man kunne se, hvilke afsnit, der kommer den næste uges tid. En god side at se, om der er nye afsnit, der skal optages, og om der er gamle optagelser, der skal slettes.

Nu har I sat det op i uoverskuelige kasser, der står fire ved siden af hinanden i rækker over hinanden med billeder til hvert afsnit, der fylder unødvendigt meget, og som bidrager til uoverskueligheden. I de tidligere rækker over hinanden lå det seneste optagede afsnit nederst, således at man kunne vælge at afspille dem fra toppen og nedefter i den rækkefølge afsnittene har i serien. Nu skal man begynde med den nederste kasse, og så bevæger man sig imod læseretningen, nedefra og opefter.

Væk er de afsnit, der har været sendt i løbet af den seneste uge, og væk er især den kommende uges afsnit, hvor det ellers var nemt og overskueligt at vælge, hvilke afsnit, man ville optage.

Jeg forstår simpelthen ikke denne eklatante forringelse af jeres produkt. Fyr den chef, og sæt konstruktøren til andet arbejde. Men for lige at gentage mit egentlige ærinde: Giv mig min tidligere, uundværlige opsætning tilbage!


29 Kommentarer

Omdømme 3
Badge

Hej, jeg vil godt tilslutte mig det du skriver, jeg syntes også det er en eklatant forringelse, på alle de parametre du skriver, samt at den også er blevet irriterende langsom til ALT.. 

Omdømme 6
Badge +8

Hej @Jamesol 

Først og fremmest, så ærgrer det mig naturligvis at du på ingen måde er glad for den nye opdatering og de valg der er taget. 

Det eneste vi kan gøre herfra er, at melde dit input videre til rette afdeling - og det gør vi hver gang vi får feedback på opdateringen, således at den pågældende afdeling er klar over hvilke henvendelser vi får. 

Det er ikke muligt at blive rullet tilbage til den gamle software. 

Omdømme 2

klip. . . . .

  • Det drejer sig om opdateringen. Jeg må bede om, at få den tidligere indstilling tilbage. 
     
  • I den tidligere udmærkede indstilling havde programoversigten en behagelig grøn farve, og der var billeder ved alle programpunkter, der gjorde det overskueligt. Nu er det en grå side, hvor programmerne er svære at skelne fra hinanden. 
     
  • Jeg forstår simpelthen ikke denne eklatante forringelse af jeres produkt. Fyr den chef, og sæt konstruktøren til andet arbejde. Men for lige at gentage mit egentlige ærinde: Giv mig min tidligere, uundværlige opsætning tilbage.

Klip. . . . .

Jeg tilslutter mig indlæggets beklagelser ang. Boksens “nye” layout, I har ikke haft en heldig hånd med den.
Har kun haft YS4000 boksen i kort tid, men denne “Nedgradering” er noget Skrammel, simpelthen.

 

Er det den samme udvikler som har leveret layout til jeres COAX modems - det er også noget Skrammel.

Omdømme 2

Helt enig i kritikken. Det er en ommer.

Tilbage til det tidligere setup. Det fungerede og var pænt og brugervenligt. Det nye er underligt ikke-intuitivt. Lyden bliver hængende et sekund eller to selvom billedet er skiftet, når man zapper. Farverne i overlay på skærmen er ringe i forhold til tidligere, hvor man også kunne se, hvad der kom af programmer senere på den givne kanal. Navnet på det givne program man ser på kanalen ligger underligt oven i undertekster, så man oplever tekst oven på anden tekst - det er krafteddeme noget praktikanten kunne have forudset at man ikke burde lave….

Den er også længere om at skifte mellem kanalerne. I det hele taget en kraftig nedgradering…. kan ikke få øje på noget som helst positivt eller forbedret. Ganske enkelt en fadæse. Tilbage med det gamle interface og ned på knæ med en undskyldning. Skam jer.  

Omdømme 1
Badge

Jeg er 100% enig i alle ovennævnte ankepunkt ift seneste"op"datering. Mest irriterende er umiddelbart det manglende overblik, at hvad man selv har optaget, og hvad,  der er er planlagt at skulle optages er fuldstændig mudret sammen, og at det er en videnskab at få lov til at slette optagelser, når man fx har set dem. Utroligt utilfredsstillende på et niveau,  hvor jeg overvejer om det overhovedet er pengene værd.

Omdømme 7
Badge +9

Hej, hvilke version har jeres opdatering? Se menu, indstillinger og system…

 

Jeg prøvede lige let at se og slette optagelser på min boks…

Jeg må desværre også melde mig koret af ikke helt tilfredse brugere.

Jeg ved ikke, hvad der har drevet udviklingen af den nye software, måske at den skal ligne brugerfladen i yousee app’en, men jeg har desværre ikke, endnu, fundet et eneste punkt, hvor jeg kan se en forbedring af betjening og brugerflade.

Om den nye software har været i beta test hos brugerne er nok tvivlsomt, i hvert fald ud fra tilkendegivelserne i dette forum.

Omdømme 3
Badge

Jeg må desværre komme med en korrektion af min oprindelige klage. Opdateringen er endnu værre, end jeg først beskrev.

Faktisk er der nu slet ikke længere en side til hver serie, hvor man kan danne sig et overblik over den serie for sig. Jeg mangler endnu at finde den. Oversigten over optagelser består i stedet af alle forskellige optagelser i et sammensurium på samme side i den rækkefølge, de nu er blevet optaget. De vises som store kasser med et stort billede over lidt tekst, fire ved siden af hinanden, og skal man se et afsnit af en serie, så skal man ikke, som jeg oprindeligt skrev, begynde fra nederste række i bunden og bevæge side opad imod læseretningen. Du skal lede optagelserne igennem dernedefra, og finde det næste afsnit af din serie blandt alle de andre optagelser.

Når du før opdateringen ville optage afsnit af en serie og ønskede at finde den kommende uges afsnit, kunne du dengang bare gå ind på denne series egen side og tjekke ud, hvilke afsnit du ville optage. Det gjorde du på siden i boksen med kommende afsnit, der stod som overskuelige smalle linjer ovenpå hinanden. Klikkede du på en linje, så åbnede en side med information om det afsnit. Der kunne være mange linjer, fordi de samme afsnit af nogle serier, bliver sendt flere gange i den kommende uge. Men så kunne man bare scrolle ned igennem, og det var nemt at vælge, hvornår du foretrak at optage de enkelte afsnit.

Af en eller anden grund er muligheden for at bevare overblikket over serier og foretage nemme valg af afsnit til optagelse nu helt fjernet.

Nu skal du i stedet søge programoversigten igennem fra enden til anden, når du vil optage nye afsnit af dine serier. Du skal finde de tidspunkter i døgnet frem, hvor serieafsnittene sendes, og du skal holde styr på, at du ikke bestiller flere optagelser af de samme afsnit. Du skal jo helst ikke overskride grænsen for din maksimale optagetid. For nogle serier sendes de enkelte afsnit kun én gang, så dér kan du bare vælge at optage hele serien, så det kører af sig selv. Men for andre serier der genudsendes de enkelte afsnit op til flere gange, så dér er du nødt til at trevle programoversigten igennem, mens du holder styr på, at du ikke bestiller optagelse af det samme afsnit mere end én gang. Det er tidskrævende og uoverskueligt, og praktisk set ikke muligt. Og da slet ikke, hvis du skal igennem samme proces med flere serier, som du gerne vil følge.

Det var det jeg mente med manglende evne for indsigt i brugernes situation med denne opdatering.

      ----------------------------------------------

En anden ting, der har ændret sig, som irriterer mig, er, når jeg spoler frem i en udsendelse. Så dukker der som før grafik op på skærmen foran billedet. Når jeg så, som tidligere, vil fjerne denne grafik, og trykker på øverste venstre knap ved OK-knappen på fjernbetjeningen, så jeg kan følge med i fremspolingen, så stopper jeg fremspolingen i stedet for som tidligere, hvor man fik grafikken til at gå væk.

Omdømme 3
Badge

RETTELSE:

Et tjek af indstillingerne efter opdateringen viser mig, at det ‘kun’ er problemet med at finde frem til serieafsnit, der skal optages, via programoversigten, der eksisterer. Men det var også det største problem. Man kan rent faktisk som tidligere klikke ind fra hoved-oversigtens optagelser til sider for de enkelte serier. Men man har så ikke mulighed for at finde den kommende uges afsnit der længere, kun dem, der allerede er bestilt optagelser af.

Omdømme 1
Badge

Ja det er lige godt det værste makværk af et brugerinterface der nogensinde er udviklet. Der er overhovedet ikke tænkt på brugervenlighed. Ingen overblik og mange ekstra klik.
Og samtidig hæver i priserne! 

Det er godtnok en ommer der vil noget.

Jeg ser meget tv på IPad, det fungerede - nu er det surt show! Jeg er enig i kritikken.

Der burde selvfølgelig være en tilgængelig brugerundersøgelse ved sådan et “makværk” samt en ændring af brugerfladen tilbage til det anvendelige!

Yousee Play “bestyrelsen” er ikke interesseret i brugernes mening. Vi betaler gildet og de laver dårlige beslutninger.

Men det er svært at finde flader på nettet hvor den berettigede kritik bliver skrevet? Er der noget jeg overser der?

Tusindvis af brugere trækkes med et tungt topstyret system.

ja, det er en ommer.

Det er en øvelse i at overgå til en ny fælles (open source) platform - RDK, som forgrener sig ud i hhv. RDK-V, der bruges til tv-bokse og RDK-B, som bruges til bredbåndsudstyr (Sagemcom D6 og 3890).

På papiret er det også ganske fornuftigt. Problemet opstår, når den nye løsning slet ikke kan måle sig med den gamle. Deres coax-modem (3890) oplever f.eks. en lang række børnesygdomme (i selve firmwaren + de plugins, der bliver brugt), selv her 1½ år efter. Og det er overhovedet ikke godt nok.

Omdømme 1

Helt enig i kritikken. 

 

Brugervenligheden er fuldkommen forsvundet f.eks. du vil se hvad der er på et andet program eller hvad der vises der, så er du TVUNGET til at gå tv-guide igennem mens den nuværende udsendelse høres i baggrund. Det er sgu en fadæse. Det KUN et ud af mange andre ting.

 

Og efter den nye opdatering så skal jeg finde ud af hvordan jeg kan nulstille min Yousee tvboks og fjernsyn fjernbetjening sån så de ikke er slået under et.

 

 

Jeg kan kun tilslutte mig den frustration, som andre kunder har over den opdatering, eller som jeg vil kalde det nedgradering.

Boksen Humax 4000, har også svært ved at trække selv opdateringen, der ses at boksen fryser og den lakker i perioder.

Alt i alt det er en ommer you see.

Omdømme 3
Badge

Jeg melder mig i koret af utilfredsE og skuffede brugere af TV-boksen (YS-4000) og den for nyligt miserable make-over af brugerfladen.

  1. Brugervenligheden er nu gået helt fløjten.
  2. Listevisning af egne optagelse er nu erstattet af et thumbnail layout der ikke giver nær så godt overblik.
  3. Boksen er blevet markant langsommere. Fx. når man skal “jump forward” i en optagelse med 30 sek ad gangen, så lagger tidsindikatoren er hele tiden bagud ift. hvor langt med har sprunget fremad.
  4. Hvorfor kan man ikke længere selv definere hvor lang “jump forward” er ved afspilning af optagelser? Den kunne man før selv sætte til 30 sek eller1 minut.
  5. Billedet pixelerer i 10 sekunder hver gang man har “jump forward”.
  6. Lyden i optagelser virker til at være blevet forringet. Nu mere syntestisk og komprimeret lyd.
  7. Når man sletter optagelser i “optaget for nyligt” oversigten, så opdateres oversigten ikke straks efter. Her skal man forlade Min Side og så ind igen. Ringe softwareprogrammering der bærer præg af manglende slutvalidering!
  8. Der er ikke længere indikation af hvilke optagelse man har set eller delvist set.
  9. Det er umuligt at start Netflix….boksen dør hvergang.
  10. ...og så en sidste:
    1. før kunne jeg optage udsendelser og så dem i sommerhuset ved at fobindelse iphone til TV med HDMI kabel. Når jeg gør det nu, så stopper afspilningen og en besked “Optagelse under afspiling ikke muligt”. Det virker helt hen i skoven, da der ikke optages, men blot afspilles en færdigoptaget udsendelse.

Den allermest tiltrængte forbedring, nemlig at man som bruger kan lave egen kanal favoritliste, er fortsat ignoret (så man kan fravælge de ca. 70% af grundpakkens kanaler, der er nyttesløse. Stort set alt andet tv-udstyr på amrkedet i dag har favoritliste funktion).

Jeg har en fornemmelse af, at det der før blev styret lokalt i hardwaren på min boks, nu alt sammen foregår i skyen (lagging, pixelering, dårlig lyd etc.)….og hvad skal man så i virkelighed med boksen?

Alt i alt en kæmpe ommer youSee. Jeg kan ikke finde en eneste forbedring som bruger. Det nye interface bringer intet godt med sig, men det er tydeligt at yousee prøver at ligne Apple TV, Netflix, HBO...etc - det får vi kunder dog intet ud af i dette tilfælde. 

JEG VIL GERNE HAVE DET GAMLE STYRESYSTEM TILBAGE I MIN TV-BOKS…..NU!!!

Omdømme 7
Badge +9

Det er her på forummet faktisk i denne tråd oplyst af @Louise  fra You See at der ikke bliver rullet tilbage.

Omdømme 3
Badge

Som åbner af denne tråd, så er jeg nu tilfreds.

Nu, hvor der til opdateringen er tilføjet muligheden for at vælge optagelser af serie-afsnit for den kommende uge fra de forskellige seriers sider, i stedet for at skulle trevle hele programoversigten igennem efter afsnit for måske flere serier, så er jeg tilfreds.

For mig er der så blot tilbage irritationen over, at man ikke længere kan spole en optagelse/tidligere sendt program igennem uden forstyrrende grafik på skærmen.

Omdømme 2

klip. . . .

Alt i alt en kæmpe ommer youSee. Jeg kan ikke finde en eneste forbedring som bruger. Det nye interface bringer intet godt med sig, 

JEG VIL GERNE HAVE DET GAMLE STYRESYSTEM TILBAGE I MIN TV-BOKS…..NU!!!

Klip. . . .

 

Et rigtig irriterende issue ved den “nye” software er at der kun hoppes 30 sekunder frem & 10 sekunder baglæns, selv de Gamle Samsung boxe kunne man selv vælge op til 3 minutters hop frem & 30 sekunder baglæns, det var tider, Dengang. . . .  Der er altså IKKE megen brugervenlighed tilbage. . . .

Omdømme 3
Badge

Det er her på forummet faktisk i denne tråd oplyst af @Louise  fra You See at der ikke bliver rullet tilbage.

Derfor må youSee jo gerne blive oplyst om af så mange kunder som muligt om, at der ønskes et roll-back. Et eller andet sted, skal man jo kunne adressere sin frustration.

Omdømme 7
Badge +9

Der står endda mere præcist. Det er ikke muligt at blive rullet tilbage til den gamle software

Omdømme 3
Badge

Jeg er kommet lidt i tvivl om, hvor tilfreds med tilføjelserne til opdateringen jeg egentlig er. For er tilføjelserne nu ført igennem for alle serier og sport?

Lige nu virker det på mig som om, at muligheden for at vælge den kommende uges serie-afsnit fra seriernes egne sider, måske ikke gælder for alle serier. Men jeg er ikke helt sikker, da jeg endnu mangler overblikket.

Jeg skal minde om, at også sport, som for eksempel fodboldkampe på samme kanal før opdateringen også kunne vælges på sider for eksempelvis Premier League kampe og Superliga kampe. Det vil jeg gerne have fortsat. For min skyld kunne man samle alle fodboldkampe fra samtlige ligaer og rækker på den enkelte kanal på én fælles side.

Man kunne måske også forestille sig, at eksempelvis alle Premier League kampe for den kommende uge for alle berørte kanaler, som man abonnerer på, samles på én fælles side.

Omdømme 2

Der står endda mere præcist. Det er ikke muligt at blive rullet tilbage til den gamle software

Måske Ikke, men så må youSee revidere den aktuelle software til noget brugbart, som VI/OS kunder kan blive glade for, det er trods alt OS kunder youSee skal leve af.

Når utilfredsheden bliver stor nok, flygter vi kunder. . . . 

Omdømme 3
Badge

Nej altså, jeg glemte helt at nævne endnu en uforståelig ændring ved den verdamte opdatering: Undersidekontrollen på tekst-tv.

Før opdateringen kunne man på tekst-tv selv hoppe frem og tilbage mellem undersiderne på siderne, som man lystede. Og før det, for flere år siden, fik man på Samsung-boksen, inden den pludselig uvarslet gik ud af brug, på kanaler med tekst-tv også optaget tekst-tv på optagetidspunktet med, når man optog et program. Så kunne man f.eks. se tekstning til det pågældende program, hvis det nu var på norsk eller noget, men ellers også nyhederne på optage-tidspunktet. Med den nye boks, som jeg modtog som erstatning, den lille kvadratiske, forsvandt den mulighed brat.

Ved begge ændringer har der siddet nogen, der har fortabt sig i at foretage ændringer uden at tænke på, hvad i den oprindelige opsætning, det måske kunne være en god idé at få med.

Så dengang røg tv-tekstningen til optagede programmer, så jeg f.eks. måtte forsøge at skærpe mit norske sprogøre, ofte forgæves må jeg sige. Nordmænd i alle fylker er så stolte af hver deres udgave af norsk. Og det er tydeligvis ikke en fordanskning af deres forskellige norske versioneringer, der står lige for døren. Men det var så ikke lige noget, der optog folksne bag opdateringen. Måske var det dog dengang blot forskellen på, hvad en rummelig Samsung-boks var i stand til, og hvad en lille kvadrat ikke var indstillet på.

Med den uforståelige mangel på den aktuelle opdatering af den manglende kontrol over undersiderne på tekst-tv mener man, folksne, åbenbart, at kunderne da bare kan sætte sig ned på deres flade og vente på, at deres foretrukne underside dukker op på tekst-tv’et, eller, hvis de virkelig ikke kan vente, så bare kan gå på toilettet imens, eller gå ud og sætte vand over til kaffe. Problemet er så bare at undersiden forsvinder igen, og at det så tager en rum tid, især på sider med mange undersider, før den dukker op igen. Men så kan man selvfølgelig bare gå ud og rydde sne, tage et bad eller hente støvsugeren frem, som andre gode alternativer til at få givet kunderne den fårking undersidekontrol tilbage igen. Som folksne altså ikke gider.

Omdømme 7
Badge +9

Humax bokse kommer aldrig til at kunne vise TTV på andet end Flow, hvad angår undertekster, på kanaler fra Tyskland, Sverige og Norge, så er det ikke alle udsendelser der har Danske tekster, dem der har det vil fremgå i EPGen.

Det er altid muligt at få undertekster på danske udsendelser på DR og TV2, både på Flow og On Demand/Arliv.

Omdømme 3
Badge

Radiomanden

Jeg håber ikke, at det du skriver, er et svar på mit seneste indlæg om manglende undersidekontrol på tekst-tv. For der er intet af det, du skriver, der har noget med det, jeg skrev, at gøre.

Er du en af dem, der har stået for opdateringen, eller bare en emsig kommentator?

Nej, lad være med at svare mig igen, venligst.

Besvar