Svar

Hums YS5000 - kommer der en afløser??

Badge

Er der nogen kloge hoveder, som ved om det fejlbehæftede, forfærdelige stykke skrald af en boks står nær en udskiftning eller en grundig opdatering i nærmeste fremtid?

optagefunktion, spole/pause-funktion, guide og uendeligt meget andet er så umådeligt meget ringere end i den gamle Cisco boks. 
Jeg har flere gange talt med kundeservice, men svaret er enten at de forstår min frustration, og at de ikke mener at boksen skulle have været på gaden. En anden medarbejder har sagt at der kommer opdateringer, men det er længe siden og det er stadig ikke blevet den mindste smule  bedre. 
Jeg er ret afhængig af Premier League på See, og har endnu ikke kunnet finde andre muligheder for denne kanal i mit område. 

icon

Bedste svar af Louise 22 March 2023, 10:36

Se original

8 Kommentarer

Omdømme 7
Badge +9

Den absolut seneste boks er 5000, og den er ikke ret gammel, så der er ikke sandsynlighed for at der kommer en anden i nærmeste fremtid. YS er i fuld gang med at skifte til den hos DSL kunder. Den er både til dem og Fiber kunder.

Nej, det er heller ikke mange måneder siden vi fik den, så der er nok kun at håbe at de indser at hele skidtet skal gennemgribende opdateres, eller mere sandsynligt at YS opgiver Premier League rettighederne…

Det er bare ærgerligt at den er så smækfyldt med fejl når nu det gamle produkt kun havde få skønhedspletter. 

Omdømme 5
Badge +8

Hej @J Holm Holstebro 

Først og fremmest, så kan jeg godt forstå at det er frustrerende at du oplever så mange problemer med boksen. 

Det er korrekt, at boksen har haft en del generelle fejl - og stadig har nogen - men en del af dem er dog også rettet. Jeg vil derfor gerne sikre mig, at det du rent faktisk oplever, er generelle fejl og ikke noget der skal fejlmeldes. 

Har du mulighed for at uddybe hvad du helt konkret oplever med boksen? 

Badge

Hej @Louise 

•Nogle gange, når man har haft pauset en udsendelse, får man ikke lov at spole frem i det pausede. Der kommer en besked a’la: “det er kun muligt at spole i allerede set indhold” (jeg kan ikke huske den rette ordlyd).

•Få gange har vi oplevet at et pauset program blot er “forsvundet” - og den er gøet tilbage til Live, uden mulighed for at gøre noget ved det. 

•Når man så lykkes med at spole i en udsendelse, så hakker det usansynligt meget i billedet, så man ikke kan se hvor langt man er. F.eks. hvis der spoles gennem en halvleg i en fodboldkamp, er det så grelt at det er svært at se hvornår der er reklamer og hvornår der er kamp. Spoler man så på 3- eller 4x hastighed, viser den et stillbillede ca. 5-10 minutter senere end der hvor den stopper spolingen. Igen træls, hvis man er spolet forbi en halvleg. 

•Vi har oplevet et par gange at planlagte optagelser - hvor den har vist rød prik på TV guiden - alligevel ikke har optaget programmet. 

•Man kan ikke bede den om at optage længere end til program-slut. Irriterende når nu det virkede fint på den gamle boks. Det indebærer at vi ofte skal optage det efterfølgende program for at være sikre på at få slutningen med på live-begivenheder.

•Det er noget mere omstændigt at slette optagede programmer. Man kan godt slette dem på oversigten, men de ligger der stadig.

• Man kan ikke sortere i sit optagede indhold. F.eks. alfabetisk sortering.

•En simpel ting som en diode på boksen til at vise at en optagelse er i gang, var også rigtig rar på den gamle boks.

•Den snakker ikke særlig godt sammen med vores Samsung Q90T tv. Samsung remoten har ikke logiske funktioner til boksen, og boksens remote har slet ikke logiske funktioner med TV’et. Igen en forringelse i forhold til den gamle boks.

Omdømme 7
Badge +9

TVet er kun en Monitor, alt styres med Humax Remoten, har aldrig bruger andet. TVet tænder når Humax’en tænder, og slukker når den gør det.

Badge

TVet er kun en Monitor, alt styres med Humax Remoten, har aldrig bruger andet. TVet tænder når Humax’en tænder, og slukker når den gør det.

Det samme gjorde vi med Cisco Boxen. Fungerede upåklageligt. 
 Men det virker ikke med remoten fra Humax. 

Omdømme 7
Badge +9

Er Remoten sæt op til TVet.? Det er kode 6. så kan lyd styres på TVet, resten er via CEC. https://yousee.dk/hjaelp/artikler/fjernbetjening-til-din-tv-boks/humax-ys5000-fjernbetjening/opsaet-fjernbetjening-til-dit-tv

Omdømme 5
Badge +8

Hej @J Holm Holstebro 

Tak for uddybning - jeg har svaret med grøn :) 
 
•Nogle gange, når man har haft pauset en udsendelse, får man ikke lov at spole frem i det pausede. Der kommer en besked a’la: “det er kun muligt at spole i allerede set indhold” (jeg kan ikke huske den rette ordlyd).
Det er desværre ikke kanaler der kan spoles på - heller ikke hvis man har haft pauset. Der kan ikke spoles i indhold man ikke har set på TV3-kanalerne. På TV2 kan der spoles efter 10 minutter. I begge tilfælde handler det om rettigheder. 

•Få gange har vi oplevet at et pauset program blot er “forsvundet” - og den er gøet tilbage til Live, uden mulighed for at gøre noget ved det. 
Det her er ikke generelt - og umiddelbart heller ikk noget som vi har fået mange fejlmeldinger på. Hvis det fortsætter hos jer, skal vi derfor have lavet en fejlmelding på det. 

•Når man så lykkes med at spole i en udsendelse, så hakker det usansynligt meget i billedet, så man ikke kan se hvor langt man er. F.eks. hvis der spoles gennem en halvleg i en fodboldkamp, er det så grelt at det er svært at se hvornår der er reklamer og hvornår der er kamp. Spoler man så på 3- eller 4x hastighed, viser den et stillbillede ca. 5-10 minutter senere end der hvor den stopper spolingen. Igen træls, hvis man er spolet forbi en halvleg
Det her er ikke en fejl - der skrues bevidst ned for kvaliteten når der spoles. Det er dog planen at der med tiden skal skrues op, da det naturligvis ikke skal være svært at se hvor man er nået til.

•Vi har oplevet et par gange at planlagte optagelser - hvor den har vist rød prik på TV guiden - alligevel ikke har optaget programmet. 
Her tyder det på, at der er har været problemer med skyserveren - det oplever vi desværre engang imellem. Vi arbejder på en løsning, som forventes at være klar senere i år. 
 
•Man kan ikke bede den om at optage længere end til program-slut. Irriterende når nu det virkede fint på den gamle boks. Det indebærer at vi ofte skal optage det efterfølgende program for at være sikre på at få slutningen med på live-begivenheder.
Det er korrekt, at man ikke kan det - det er desværre konsekvensen når der er tale om en sky-løsning, og ikke en reel harddisk. Fordelen er så, at hvis et program bliver forskudt, eller en live-udsendelse varer længere end planlagt, så kan vi rette det til i systemet (det sker tit automatisk når vi opdager det eller får besked) og så vil de optagelser der ligger hos kunderne, også blive rettet til. 
 
•Det er noget mere omstændigt at slette optagede programmer. Man kan godt slette dem på oversigten, men de ligger der stadig.
Her er jeg lidt i tvivl om, om det er under Optagelser at programmerne stadig ligger, eller om det er under Se Videre. Hvis det er under Se Videre, så bliver optagelserne liggende der selvom de er slettet - hvis man har set dem helt til ende, bør de dog forsvinde - men dette oplever vi pt. problemer med, og det er fejlmeldt. Derudover er der meldt et ønske ind om, at man manuelt skal kunne fjerne programmer under Se Videre. 

Ifht. selve sletningen, så får man det bedste overblik ved at trykke sig ind på “alle optagelser” og vælge “rediger optagelser” - men jeg ved ikke om det allerede er det du gør. 

• Man kan ikke sortere i sit optagede indhold. F.eks. alfabetisk sortering.
Det er korrekt, at det ikke er muligt. Det er dog tidligere meldt ind som et ønske, så måske det bliver muligt i fremtiden. 

•En simpel ting som en diode på boksen til at vise at en optagelse er i gang, var også rigtig rar på den gamle boks.
Da der er ikke er tale om en decideret optager, men mere end boks der også har en funktion der gør muligt at gemme udsendelser i skyen, er det ikke noget der er prioriteret - heller ikke på eventuelle fremtidige bokse. 

•Den snakker ikke særlig godt sammen med vores Samsung Q90T tv. Samsung remoten har ikke logiske funktioner til boksen, og boksens remote har slet ikke logiske funktioner med TV’et. Igen en forringelse i forhold til den gamle boks.
Boksens fjernbetjening kan ved programmering kun bruges til at skifte kilde og styre lyden på TV’et - og der er ikke planer om, at den skal kunne bruges til andet end det. Samsungfjernbetjeningens programmerbarhed med YouSees udstyr, er noget Samsung står for. Jeg forstår godt ønsket, men lige dét er uden for vores ansvar. 
 
Jeg håber, at ovenstående er brugbart. 

Ha’ en god dag. 

Besvar