Svar

Arkiv og slettefunktion væk på PC


Badge
  • Bruger
  • 5 kommentarer

Når jeg forsøger at se programmer, jeg har optaget, på tv.yousee.dk, er det kun et begrænset udvalg, der vises på Min side, og opsætningen ser helt anderledes ud end på tv med boks eller på tablet. Det er desuden ikke muligt at slette i udsendelser. Nogen, der har bud på en løsning/link til tråd med løsning? Problemet er ikke nyt, men melder sig hver gang, vi forsøger at se tv på vores pc’er.

icon

Bedste svar af MS-ERIK 25 March 2023, 18:52

Se original

13 Kommentarer

Omdømme 7
Badge +10

På billedet på pc-skærmen er der midt på i højre side en pil <. Når der klikkes på den ses en oversigt over optagelserne af dette program. Her kan der klikkes papirkurv for at slette.

https://yousee.dk/hjaelp/artikler/sadan-ser-du-tv-og-film-pa-app-og-web

Badge

Hej

 

Tak for svaret, men det hjælper desværre ikke. Pilen til højre er der på iPad, men ikke på PC. Sideopsætningen ser helt anderledes ud, og der er netop ikke den oversigt, du taler om, hvor man kan se alle optagelser/slette. Jeg har vedhæftet et billede.

 

Omdømme 7
Badge +10

Kan ikke hjælpe yderligere, det der er skrevet stammer fra søgning om emnet.

Badge

Tak for forsøget 🙂

Kommentar den 25-03-2023:

YouSee har problemer med play.yousee.dk (identisk med tv.yousee.dk), som bruges i en browser på en computer. Indtil for få dage siden havde YouSee lagt noget ind, der mest lignede en tidligere version, og som ligner den app, der fås til iPad (men ikke til mobiltelefon). Men nu har YouSee igen lagt en version ind, der er fyldt med fejl og manglende funktioner. Man kan f.eks. kun slette hele serier fra sine optagelser, ikke afsnittene enkeltvis. Er der optaget serier med mere end 10 afsnit, vises kun de 10 første. Vælger man optagelser på Min side starter den med at vise indhold fra arkivet. Vælger man planlagte optagelser starter den med at vise allerede foretagne optagelser, samt fra arkivet, og går derefter direkte videre til kommende udsendelser. Vælger man at se favoritter vises ikke alle favoritterne, vil man se dem må man manuelt tilføje /favoritter til browserens kommandolinie øverst. Nogen gange får man en besked om at der desværre skete en fejl. YouSee har en fejlsag kørende, men måske er YouSee ikke klar over alle problemerne. Der kan være flere end de her nævnte.

Ønsker man at bruge TV-arkivet eller optagelser kan det anbefales at holde sig til TV-boksen, hvis man har en TV-boks YS-4000. Den er ikke fejlfri, men dog langt bedre end play.yousee.dk bortset fra at den har problemer med at registrere hvilke serieafsnit man har set. Så til afspilning af streamingtjenester er play.yousee.dk bedre end TV-boksen.

Badge

Mange tak for svaret; det lyder meget præcist som de udfordringer, jeg oplever.

Er der evt nogen fra Yousee, som kunne tænke sig at være en del af denne dialog og meget gerne beskrive en løsning? Det kunne fx være den medarbejder fra teknisk afdeling, der for ca 6 måneder siden erkendte problemet og lovede at vende tilbage, da jeg kontaktede Yousee.

Omdømme 7
Badge +10

YS er med her på forummet, men aldrig i Weekender og helligdage, så det er tidligst på Mandag at der er nogen, YS kan dog kontaktes her: https://www.facebook.com/youseedanmark/?ref=page_internal alle dage Ma-Fr 08:00 - 22:00 Weekend/helligdage 12:00 - 22:00.

Badge +1

Hej @LTR og andre, der læser med her i tråden

Som MS-Erik også er inde på, så har vi pt. en række udfordringer med optagelser, herunder antal visninger. Dette er vi opmærksomme på, og er også i gang med, at få set nærmere på. 

 

Hvis man vil slette en udsendelse eller hele optagelsesserien, så skal man ind under følgende: 
Min side → Optagelser → (vis alle) → klik på den optagelse, du vil slette → ret optagelse → “stop optagelse” eller “slet hele serien”. 

 

Kan du få det til at virke på den måde?

Hej @LTR og andre, der læser med her i tråden

Som MS-Erik også er inde på, så har vi pt. en række udfordringer med optagelser, herunder antal visninger. Dette er vi opmærksomme på, og er også i gang med, at få set nærmere på. 

 

Hvis man vil slette en udsendelse eller hele optagelsesserien, så skal man ind under følgende: 
Min side → Optagelser → (vis alle) → klik på den optagelse, du vil slette → ret optagelse → “stop optagelse” eller “slet hele serien”. 

 

Kan du få det til at virke på den måde?

Hvordan sletter man enkelte afsnit af en serie uden at slette hele serien i PC-versionen af YouSee Play (play.yousee.dk)? Det kunne f.eks. tænkes at man ville slette optagelser af genudsendelser.

Når man på TV-boks YS-4000 vælger papirkurven får man valget mellem at slette det enkelte afsnit eller hele serien.

Badge +1

Hej @MS-ERIK 

Det kunne sagtens tænkes - og jeg kan godt se, at funktionen ikke er optimal, som den er lige nu. 

Vi er i dialog med vores webudviklere, og afventer pt. et estimat på, hvornår vi kan få fixet dette, så det er muligt at slette enkelte optagelser i en serieoptagelse. 

Vi vender tilbage, når vi ved mere. 

Badge

Hej Caroline

 

Tak for dit svar. Er det muligt at få en form for kompensation, når dele af ens produktpakke ikke virker? Jeg kan klare sletningen fra iPad, selvom det er irriterende, men vi bruger PC til at se tv på i sommerhus, og vil selvfølgelig gerne kunne tilgå vores optagelser = det produkt, vi betaler for. Det er jo meget fint, at I er i dialog med jeres webudvikler, men som jeg skrev, henvendte vi os om problemet i oktober. Dengang fik vi at vide, at vi ville blive kontaktet, men vi har intet hørt. Derfor synes jeg måske, at det er på sin plads at være en smule utålmodig.

Badge +1

Hej @LTR 

 

Jeg kan godt forstå at det er irriterende og besværligt - og derfor skal vi selvfølgelig også have fundet en løsning hurtigst muligt, og det arbejder vi også på. 

 

Oplever du problemer med at tilgå dine optagelser, når du er i sommerhus? Eller er det ‘blot’ slettefunktionen der driller dig på PC? Bare lige, så jeg er helt med på dit skiv. 

 

Vi yder desværre ikke kompensation på denne problematik. 

Badge

Hej Caroline

Jeg oplever problemer, hver gang jeg vil se optagelser eller slette på min pc. Det er typisk i sommerhuset, at jeg bruger pc’en, men det sker selvfølgelig også, hvis jeg bruger pc derhjemme.
Jeg er glad for, at du kan forstå, at det er irriterende og besværligt. Jeg synes til gengæld, at det måske ikke er “hurtigst muligt”, når vi har påpeget problematikken for mere end fem måneder siden...

Besvar