Oplevelse som "ny" kunde


Vi er vendt tilbage til Yousee, hvor jeg online bestilte en bland-selv pakke med 10 point. Boksen er modtaget og der er hul igennem, men der er alligevel et par ting undervejs, som undrer mig.

Kort tid efter bestilling, modtager jeg en sms med link til “Min side” hvor jeg kan følge processen frem mod startdagen for vores tv-abonnement. Det ser fint ud, og jeg kan se, ikke overraskende, at der endnu ikke er sendt nogen pakke med tv-boksen. Hvad der er mere underligt er, at det står der stadigvæk, her 7 dage efter, at jeg har afhentet pakken på posthuset og ser tv fra Yousee.

Boksen blev tilsluttet og koden til 5GHz netværk indtastet, og boksen påbegynder download af opdatering, dvs. der er forbindelse, indtil den når 49%, så stopper den og melder fejl og genstarter. Det sker en 3-4 gange, hvorefter jeg må etablere en kablet forbindelse og så går det godt. Men det er simpelthen for ringe, at trådløst netværk med masser af signal, ikke fungerer ved installation. Vi er trods alt i år 2020!
Og da det endelig virker, skal der hentes opdatering 3 eller 4 gange, hvilket også virker temmelig mærkeligt.

Undervejs i bestillingsprocessen, står der intet om, at jeg skal vælge kanaler mm. for mine 10 bland-selv point, hvad jeg så tænker, nok skal gøres senere. Men tilsyneladende har Yousee som udgangspunkt valgt/bestemt hvad mine 10 point skal bruges til, og hvis man ikke er opmærksom på dette, så kører det hele blot videre med disse kanaler. Tv-boksen skal selvfølgelig ved opstart, når den registrerer et nyt abonnement med bland-selv point, spørge hvad disse skal bruges til, så kunden bliver opmærksom på at der skal foretages et valg. Og indtil det er foretaget, er der kun grundpakken på tv-boksen. Det andet ligner en skøn måde, at snige diverse tv2 og tv3 kanaler ind på boksen, uden at kunden opdager det. Det er ikke godt nok.

 

Så selv om det hele som udgangspunkt skal fremstå meget tjekket og velordnet, så er der bestemt plads til forbedringer, hvis nogen skulle spørge mig. 

 


Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Besvar