⚠️ Vi oplever i øjeblikket en stigning i falske sms’er til vores kunder ⚠️


Omdømme 7
Badge +7

Vi oplever i øjeblikket mange phishingforsøg med sms’er, der fortæller modtagerne, at de har fået en ny telefonsvarer og opfordrer til at klikke på link for at få adgang til telefonsvareren. 
Teksten i disse sms'er, kan ændre sig løbende.

Du kan risikere, at du via linket lokkes til at installere en app, der giver bagmændene adgang til at sende tusinder af sms’er og foretage kald, som koster mange penge.

Dette er fup og har intet med YouSee at gøre, så lad endelig være med at klikke på links, du ikke er sikker på.

Vi gør, hvad vi kan, for at blokere disse phishingforsøg, men det er umuligt at stoppe alt. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på phishing-forsøg.

 

Er du i tvivl om du har installeret en app, så vil vi anbefale dig følgende:

🐠 Reinstaller din telefon tilbage til fabriksindstillinger

🐠 Gendan din telefon med den seneste sikkerhedskopi – fra før du klikkede på linket

 

Se mere hvad du kan gøre, hvis du har klikket på et link eller hvordan du undgår disse forsøg på tdc.dk/stopsvindel.


Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Besvar