Spørgsmål

Brud på datasikkerhed - manglende vilje til at begrænses skaden - klage til Datatilsynet.


Til Datatilsynet

Vil I være venlige at skride ind overfor Yousee?

For godt 14 dage siden tegnede jeg et nyt mobilabonnement hos dem. Jeg
ville ikke have det nye nummer optaget i telefonbogen.

Dette til trods konstaterede jeg i forgårs at telefonnummeret var
optaget på 118.dk, krak.dk og dgs.dk.

Jeg kontaktede derfor Yousees kundeservice på tel 70704040 kl 9:35 (det
vil sige: Jeg kom først igennem ca. kl 10:00 på grund af ventetid).

En i øvrigt meget venlig medarbejder markerede at nummeret skulle
slettes fra oplysningsdatabaserne men fortalte også at det kunne tage op
til 14 dage før det var forsvundet fra alle databaser.

Jeg insisterede på at der skulle foretages en nødsletning, hvilket jeg
ved er muligt fordi TDC tidligere har glimret med, gentagende gange, at
offentliggøre et andet udeladt nummer, samt at TDC skulle kontakte de
firmaer, nummeret er videregivet til, øjeblikkeligt, så dette kunne
slettes. Jeg ved jo ikke hvem ellers der har modtaget det.

Dette blev afvist hvorfor jeg bad om at komme til at tale med
medarbejderens chef, hvilket kun kan lade sig gøre i form af et
returkald, som imidlertid først kom kl. 17:28. Lars, som den
opringende hed, lovede at sørge for at få nummeret slettet.

Til morgen fremgik nummeret stadig af de tre nævnte hjemmesider - se
vedhæftede screenshots lavet til morgen.

Ved middagstid, da jeg var færdig med et møde i Sverige, tjekkede jeg
igen om nummeret var fjernet. Denne gang var det væk på 118.dk men
ellers fortsat oplyst. Jeg ringede derfor op igen og bad om at komme til
at tale med Yousees juridiske afdeling. Jeg blev ikke viderestillet, men
under dette opkald kontaktede den menige medarbejder ved telefonens chef
tilsyneladende Krak og DGS, som er samme firma. Nummeret forsvandt under
samtalen.

Da jeg er dybt frustreret over at det skal kræve så megen energi at få
fjernet et nummer man fejlagtigt har lagt ud ringer jeg til
pressetjenesten og beder igen om at komme til at tale med den juridiske
afdeling, eller blot om et hovednummer til TDC, hviket medarbejderen
påstod ikke at have, men blev lovet et returkald for at tale GDPR med
dem, et opkald, som imidlertid ikke er kommet. Lidt besynderligt ville
medarbejderen i øvrigt ringe til den juridiske afdeling - interessant,
når man ikke har et nummer og så i en virksomhed, som distribuerer
andres numre uretsmæssigt.

Kan Datatilsynet skride ind overfor Yousee? I så fald ønsker jeg at I
skal gøre det.

Jeg har kopieret TDC's "Data Protection Officer" i denne email - også
her gemmer man sig uden telefonnummer, hvilket efter min opfattelse er
forkasteligt når man har brug for at komme i tale med et teleselskab,
som bryder datasikkerheden.


Med venlig hilsen

Redigeret af Stefan - fjernet fuldt navn på medarbejder

4 Kommentarer

Omdømme 7
Badge +6
Gå ind på Mit Yousee kontoen for dit mobil abonnement og så:

Mit abonnement => Ret profil => Visning af nummer

Her markerer du feltet:
Udelad nummer: Dit telefonnummer og adresse vises ikke offentligt.

Problem løst, Yousee fjerner dig så fra de diverse telefonbøger, men det skal du altså regne med tager et lille stykke tid med at komme igennem samtlige af dem, da der findes en pokkers masse af de online telefonbøger.
Så den stærkt overdrevne sag du prøver på at køre ved Datatilsynet tror jeg ikke du kommer særligt langt med, for de ved også at den metode jeg lige beskrev findes.

Jeg benyttede mig selv af ovennævnte metode i starten af Maj og da jeg checkede i Juni var jeg pist væk fra alle de online telefonbøger jeg testede.
Det er ikke mig, som skal rette op på Yousee's fejl. Når man ved en fejl lækker en kundes fortrolige data retter man selvfølgelig selv fejlen i stedet for at forsøge at tørre den af på kunden man har forulempet.

Der skal IKKE gå uger før et hemmeligt nummer er blevet fjernet fra diverse databaser; sådan noget skal ske omgående.

Det er ikke overdrevent at bede Datatilsynet om at se på sagen. Der er en forhistorie, hvor et TDC ejet selskab hver måned offentliggjorde et andet hemmeligt nummer for mig og samtidig solgte det til de andre oplysnings-udbydere.
Omdømme 3
Badge
Du er ikke alene.
Yousee/TDC er "kommet til" at lække 10.000 hemlige numre, så det går rigtig godt.
mvh
Så meget desto mere grund til at gøre Datatilsynet opmærksom på at der er et problem...
Jeg er dog blevet kontaktet af en fra Yousees Facebook-team, som vil kigge på sagen. Det er trist at man skal ud i "name and shame" før sagen bliver taget alvorligt.

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)