outlook 2010 på windows 8


har outlook på en anden pc, med vista, hvordan sætter jeg den op i  windows 8, jeg skal kunne bruge det på begge maskiner.


3 Kommentarer

Omdømme 1
1pam skrev:
har outlook på en anden pc, med vista, hvordan sætter jeg den op i  windows 8, jeg skal kunne bruge det på begge maskiner.

Hej.

Det er lettest at give et kortfattet svar hvis følgende forinden oplyses:

1. Er det TDC Mail, det drejer sig om (Hvis det er Outlook.com/Hotmail, det drejer sig om bliver forklaringen ganske anderledes)?

2. Hvis Outlook skal være på to computere, er der så licens til at installere på to computere (nødvendigt for at kunne aktivere, og kan Outlook ikke aktiveres virker det muligvis ikke)?

3. Er det meningen at de samme mails skal være tilgængelige på begge computere (så den ene computer ikke må slette dem på serveren når de hentes)?

Ja det tdc.glemte at oplyse det. og det er outlook

Jeg kunne godt tænke mig at læse dem på begge maskiner.

jeg ved ikke om der skal være to licenser

Omdømme 1
Hej.

Mailsupport fra TDC

TDC har en hjælpeside med hjælp til opsætning af mail på PC her:

http://kundeservice.tdc.dk/privat/faq.php?id=18349

Angående licens til Outlook.

For at installere Outlook (Outlook fra Microsoft Office-pakken), skal man have en licens hertil. Om man bare kan installere fra den samme installations-CD, som også er brugt til installation på en anden computer, kommer an på de betingelser, der gælder for den pågældende version.

Hvis det er en såkaldt OEM-version må man kun bruge den på den computer, som den første gang er installeret på. Man må ikke installere den på en anden computer, heller ikke selv om den er afinstalleret fra den første computer, eller den første computer er kasseret.

Hvis det er en fuld version (som koster en del mere i anskaffelse), må den installeres på det antal computere, som licensen giver adgang til. Man må også flytte en installation fra én computer til en anden computer.

Disse oplysninger skulle fremgå af dokumentationen til programmet, eller på selve CD'en. Eller kan findes inde fra programmet, via hjælp-menuen og et punkt, der kan hedde "Om ...". Står der OEM i produkt-id'et er det en OEM-version. Var programmet installeret ved køb af computeren er det med stor sandsynlighed en OEM-version.

Hvis dette ikke kan opklares kan man prøve at installere programmet. Når programmet skal aktiveres får man besked, hvis licensen ikke er OK. Hvis man er sikker på at licenser en OK, men aktivering afvises, kan man ringe til Microsofts aktiveringscenter, som kan ordne sagen. Hvis programmet ikke kan aktiveres vil det nok virke i en kort tid, men komme med advarsler, for til sidst sandsynligvis helt at ophøre at fungere.

Man kan altid afinstallere det igen, hvis det ikke kan bruges.

Man kan sandsynligvis få en gratis prøvelicens hos Microsoft, så Outlook kan afprøves. Den virker nok i en måneds tid.

Men man kan på Microsofts hjemmeside hente noget, der hedder Windows Essentials, som er gratis, og som uden videre kan installeres, også på Windows 8. Det kan hentes fra en link på denne TDC-side: http://kundeservice.tdc.dk/privat/faq.php?id=33257

Angående at læse samme mails på to computere.

Her kan det være nødvendigt at ændre en indstilling på den første computer (den med Vista), så den ikke tømmer TDC's mailserver, hvorefter der ikke er noget at hente for den anden computer. På denne side hos TDC: http://kundeservice.tdc.dk/privat/faq.php?id=26036 skal man kigge på billedet over punkt 10, og finde tilsvarende billede på sin egen computer. Gå ned under afsnittet "Levering" og sæt en markering for "Gem en kopi af meddelelserne på serveren". Så fjernes de ikke når de hentes. De to øvrige markeringer om at fjerne meddelelser, kan man sætte efter ønske og behov.

Når Outlook er installeret på den nye computer foreslås det at bruge TDC Mailsupportprogrammet til at opsætte sin mailkonto. TDC Mailsupportprogrammet findes her: http://kundeservice.tdc.dk/privat/faq.php?id=18349

TDC nævner kun Windows Essentials i sin hjælpetekst for mail på Windows 8. Jeg er ikke klar over om det betyder at Outlook slet ikke kan bruges. Hvis Outlook slet ikke kan bruges, eller ikke kan aktiveres, må Windows Essentials bruges i stedet for. Link hertil findes her: http://kundeservice.tdc.dk/privat/faq.php?id=33257

I begge tilfælde må den nye computer heller ikke tømme TDC's mailserver, da mail så mangler hvis man vil hente dem på den gamle computer. Så her skal man ændre markeringen ved "Levering" på samme måde som nævnt ovenfor for den første computer. Hvis det er Windows Essentials, der er installeret i stedet for Outlook, så se denne side hos TDC: http://kundeservice.tdc.dk/privat/faq.php?id=27148

Se billedet over punkt 3 på nævnte side.

Når TDC's mailserver ikke tømmes må man en gang imellem gå ind via TDC Webmail på browseren og slette gamle mails, som er hentet til begge computere, hvis altså ikke man har markeret at de automatisk skal slettes efter en vis tid. Ellers risikerer man at overskride grænsen på 1.000 mails, der kan ligge i indbakken.

Dette skulle være en kortfattet tekst, men den er vist blevet lidt lang alligevel. Skriv endelig igen hvis der fortsat er problemer.

Besvar