Nu kommer Bundesligaen til Xee


Omdømme 3
Badge +1
  • Tidligere moderator
  • 113 kommentarer
Danske fodboldfans kan allerede se halvdelen af Premier League-kampene på Xee, og nu vil de nu ligeledes kunne få fornøjelse af topbragene i den tyske Bundesliga på kanalen.! 🤗


Bundesliga-dækningen har premiere på Xee lørdag den 14. september kl. 15.30, hvor kampen mellem Borussia Dortmund og Bayer Leverkusen løber over skærmen. Lørdagen efter vises kampen mellem FC Bayern München og FC Köln, mens visningen d. 29. september giver seerne opgøret RB Leipzig og Schalke 04.

Mens Bundesligaen ikke har helt så mange danske seere som Premier League, så har den tyske liga både rigtig mange danske fans og danske spillere, og hos Xee er de da også rigtig glade for at kunne give deres seere muligheden for at følge de spændingsfyldte tyske opgør, de næste tre år.

Xee er i dag tilgængelig for næsten alle YouSee’s privatkunder samt kunder hos Stofa, Boxer, Viasat og Fullrate.

Om Bundesligaen
Den tyske Bundesliga blev grundlagt i 1963 og er i dag en af verdens bedste fodboldligaer med traditionsrige klubber, som Bayern München, Borussia Dortmund og Schalke 04. Bundesligaen har det højeste tilskuergennemsnit i Europa, og der er masser af danskere at holde øje med blandt spillerne. Både Thomas Delaney (Dortmund), Robert Skov (Hoffenheim) og Yussuf Poulsen (RB Leipzig) m.fl. slår således deres folder på de tyske græsplæner

God fornøjelse!

Anna
YouSee Forum Team

4 Kommentarer

Omdømme 7
Badge +7
Så er det blevet langt nemmere at træffe beslutning om at der skal trykkes på slet knappen, endnu en kanal er blevet smadret.
Omdømme 3
Badge +1
Så er det blevet langt nemmere at træffe beslutning om at der skal trykkes på slet knappen, endnu en kanal er blevet smadret.



Hej @Radiomanden



Jeg er ked af at læse, at du føler, at Xee-kanalen er "blevet smadret" af, at der nu vises Bundesliga-kampe i nogle timer lørdag eftermiddag.



Vi føler os sikre på, at rigtig mange af vores kunder og seere vil blive glade for tilføjelsen af den tyske topliga og der er også blevet udtrykt ønske om tilføjelsen fra flere kanter - især efter Premier League-rettighederne blev indkøbt. :)



Anna,

YouSee Forum Team
Omdømme 7
Badge +7
Der er så mange mange kanaler der sender sport, af alt mulig slags, hvorfor skal det bankes ind alle steder, der er som om at det er det eneste der kan tænkes på når der skal tænkes på hvad der skal være at se på, det har ALTID en enorm høj status, altid og hele tiden. Der må IKKE være noget der er vigtigere end andet.Det skubber A;LTID alt andet væk.
Omdømme 7
Badge +3
Godt, så kan jeg se min fave team Leipzig 🙂

Besvar