Ved du ikke, hvad hverken WiFi-opkald eller 4G tale er, så får du en lille forklaring her:
Hvad er WiFi-opkald?
WiFi-calling er en teknologi, der gør det muligt at foretage et opkald via din trådløse forbindelse(WiFi), som du har fra din router i hjemmet. Opkaldet fungerer ligesom et normalt mobilopkald, så du betaler alm. takst, men det foregår altså via den internetforbindelse, som din mobiltelefon er tilsluttet til. Hvis du f.eks. ringer til en ven via dit Wi-Fi inde fra sofaen, kan du roligt forlade huset, hvis hunden trænger til at blive luftet. Samtalen flyttes nemlig automatisk fra wi-fi til 4G-netværket, så du kan fortsætte samtalen uden afbrydelser.
Hvad er 4G tale og VoLTE?
4G tale - også kendt som VoLTE (Voice over LTE) - gør det muligt for dig at bruge 4G-netværket til samtaler på telefonen. Det betyder, at din tale-dækning og samtalekvalitet vil blive markant bedre når du befinder dig på 4G-netværket.
4G tale vil i første omgang udelukkende kunne bruges på dansk net. Befinder du dig i udlandet, vil din telefon benytte sig af 2G- eller 3G-netværket, når du foretager opkald. WiFi-opkald kan kun benyttes, hvis du er tilsluttet til et netværk med en dansk IP-adresse.
Du kan her se, hvordan du aktiverer WiFi-opkald på Android-telefoner:
Sådan aktiverer du det på din iPhone:
Bemærk dog, at det ikke er alle telefoner som understøtter WiFi-opkald og 4G tale. Se her, om din telefon giver dig mulighed for at bruge det: Disse telefoner kan bruge WiFi-opkald og 4G tale
Vi håber I vil tage godt imod det, og hvis I har nogle spørgsmål til det, så stil dem endelig her i tråden, eller læs mere på vores hjælpesider:
Hjælp til WiFi-opkald og VoLTE