Fra og med i dag har du nu fri adgang til den fulde ”Tv on demand” oplevelse. Live tv, Start Forfra og Tv-arkiv er nu til rådighed for både nye og eksisterende kunder – hvilket gør YouSee til landets største udbyder af streaming-tv.
Tv on demand har længe været tilbudt til bredbåndskunder. Det nye er, at adgangen bredes massivt ud til alle tv-kunder, der har Bland Selv, Mellempakke eller Fuldpakke hos YouSee i dag og i fremtiden. Samlet er der tale om godt 800.000 kunder, der ud af de ca. 1,1 mio. kunder hos YouSee, nu får den fulde tv-on demand oplevelse :)
Med denne ændring tager vi et markant skridt i retning af at forvandle det traditionelle kabel-tv styret af tv-stationernes sendeflader til en moderne on demand verden, hvor det er dig selv, der sammensætter indholdet på dit tv, pc, tablet eller mobil. Du vil, selvfølgelig, fortsat kunne se live-tv, som du plejer, men du kan nu når som helst – og hvor som helst – gå ind og vælge at se en tidligere sendt udsendelse eller starte en igangværende udsendelse forfra.
Har du ikke et login til YouSee Play eller YouSee Play app’en, så kan du i denne video få kyndig vejledning til, hvordan du let bliver oprettet :)
Du kan finde spørgsmål og svar vedrørende YouSee Play her!
Skulle du have yderligere spørgsmål, så er du meget velkommen til at stille dem her i tråden :)
God fornøjelse! :D