Nu kan du bruge Wifi-opkald og tale på 4G med YouSee Mobil


Omdømme 2
Badge +6
  • YouSee Forum Team
  • 824 kommentarer
Oplever du lidt problemer med med mobildækningen i hjemmet, så har vi gode nyheder. Vi er nu klar med både WiFi-opkald og 4G tale som begge skulle være med til at gøre din oplevelse med mobildækning herhjemme endnu bedre.

Ved du ikke, hvad hverken WiFi-opkald eller 4G tale er, så får du en lille forklaring her:

Hvad er WiFi-opkald?


WiFi-calling er en teknologi, der gør det muligt at foretage et opkald via din trådløse forbindelse(WiFi), som du har fra din router i hjemmet. Opkaldet fungerer ligesom et normalt mobilopkald, så du betaler alm. takst, men det foregår altså via den internetforbindelse, som din mobiltelefon er tilsluttet til. Hvis du f.eks. ringer til en ven via dit Wi-Fi inde fra sofaen, kan du roligt forlade huset, hvis hunden trænger til at blive luftet. Samtalen flyttes nemlig automatisk fra wi-fi til 4G-netværket, så du kan fortsætte samtalen uden afbrydelser.

Hvad er 4G tale og VoLTE?


4G tale - også kendt som VoLTE (Voice over LTE) - gør det muligt for dig at bruge 4G-netværket til samtaler på telefonen. Det betyder, at din tale-dækning og samtalekvalitet vil blive markant bedre når du befinder dig på 4G-netværket.

4G tale vil i første omgang udelukkende kunne bruges på dansk net. Befinder du dig i udlandet, vil din telefon benytte sig af 2G- eller 3G-netværket, når du foretager opkald. WiFi-opkald kan kun benyttes, hvis du er tilsluttet til et netværk med en dansk IP-adresse.

Du kan her se, hvordan du aktiverer WiFi-opkald på Android-telefoner:



Sådan aktiverer du det på din iPhone:


Bemærk dog, at det ikke er alle telefoner som understøtter WiFi-opkald og 4G tale. Se her, om din telefon giver dig mulighed for at bruge det: Disse telefoner kan bruge WiFi-opkald og 4G tale

Vi håber I vil tage godt imod det, og hvis I har nogle spørgsmål til det, så stil dem endelig her i tråden, eller læs mere på vores hjælpesider:
Hjælp til WiFi-opkald og VoLTE

24 Kommentarer

Omdømme 2
Jeg har en Samsung Galaxy S6 og den virker VoLTE og WiFi Calling da IKKE på endnu, fra i dag som der skrives om her i forum og pressen?! Har heller ikke fået muligheden for VoLTE TIL/FRA under indstillinger på min S6'er.

Bemærk telefonen er blevet genstartet og softwaren er opdateret osv. .-)
Hej

jeg har en iPhone 6s Plus og den virker "Vis mit nummer" ikke mere (kan ikke tænde igen)

Jeg har fået VoLTE og WiFi calling fra i går.

Jeg har genstartet telefonen og SW er opdateret.
Jeg har også prøvet med en Android og "mit nummer" er ikke vist. I har nogle problemer med netværksparametre.

Tak for hjælpen.

Mvh
Alex (telekom ingeniør):cool:
Omdømme 3
Badge +4
Hej HugoT,

I så fald burde det virke - jeg vil dog anbefale dig at give os et ring på 70704040 eller kontakte os på vores formular, så vi kan finde ud af hvorfor det ikke virker hos dig :)

@alex86,
Det undersøger jeg lige og vender tilbage! :)

Vh
Nikolaj
Hej Nikolaj
Er det kun Yousee Mobil I har lanceret på (dvs. ikke TDC abonnementer)?
Jeg kan ikke aktivere det på min iPhone 6S - jeg får at vide at jeg skal kontakte TDC når jeg prøver at aktivere.
Omdømme 3
Badge +4
Hej mdj2010,

VoLTE og WiFi-opkald er tilgængeligt på de fleste abonnementer - også tidligere TDC Privat-abonnementer. Jeg vil anbefale dig at tage kontakt til os, så vi sikre os at det også er muligt for dig :)

I forhold til vis nummer, så er løsningen fundet i denne tråd: Vis nummer virker ikke :)

Vh
Nikolaj
Hej Nikolaj,
Det er simpelthen umuligt at komme igennem på jeres telefoner (ventetiderne er meget lange). Er det ikke muligt at blive ringe op?
Hej Nikolaj.

Jeg har problemer med min wifi-opkald.

Det fungere fint med 4G tale og data - men når jeg kommer hjem og logger på wifi forbindelsen kommer der ikke et nyt operatørnavn TDC DK WIFI

Jeg har resat mobilen og netværket osv uden resultat...

Kan du evt hjælpe mig med at få det til at virke frem for jeg skal deaktivere det og aktivere det manuelt hele tiden og der virker det heller ikke når det sker, efter nogle sekunder stopper det.
Har vedhæftet foto der står bare TDC ikke andet!
Omdømme 2
Badge +6
Domin skrev:

Hej Nikolaj.

Jeg har problemer med min wifi-opkald.

Det fungere fint med 4G tale og data - men når jeg kommer hjem og logger på wifi forbindelsen kommer der ikke et nyt operatørnavn TDC DK WIFI

Jeg har resat mobilen og netværket osv uden resultat...

Kan du evt hjælpe mig med at få det til at virke frem for jeg skal deaktivere det og aktivere det manuelt hele tiden og der virker det heller ikke når det sker, efter nogle sekunder stopper det.



Hej Domin

Det var lidt underligt.

Hvilken iPhone har du?
Og er det et YouSee abonnement eller et TDC Erhverv, du har? Ud fra billedet kan det nemlig være begge. :)

Stefan, YouSee Forum Team
Jeg har en iphone 7

Jeg har et tidligere hometrio med mobil produkt.

Om det hjælper noget ved jeg ikke.

Bemærk det er kun på wifi problemet er.
Jeg har en Samsung Galaxy S7 og der virker det da ikke, jeg har ikke "Wi-Fi opkald" som jeg kan markere. Mobilen er opdateret.
Omdømme 2
Badge +6
poppetdk skrev:

Jeg har en Samsung Galaxy S7 og der virker det da ikke, jeg har ikke "Wi-Fi opkald" som jeg kan markere. Mobilen er opdateret.



Har du evt. forsøgte at genstarte den?

Stefan, YouSee Forum Team
Stefan skrev:

poppetdk skrev:

Jeg har en Samsung Galaxy S7 og der virker det da ikke, jeg har ikke "Wi-Fi opkald" som jeg kan markere. Mobilen er opdateret.



Har du evt. forsøgte at genstarte den?

Stefan, YouSee Forum Team



Ja den er genstartet.
Hvor får man hjælp til det Wi-Fi opkald, rigtig hjælp af en der ved hvad han snakker om.
Omdømme 2
Badge +6
poppetdk skrev:

Hvor får man hjælp til det Wi-Fi opkald, rigtig hjælp af en der ved hvad han snakker om.



Hvilket abonnement har du fra os? Det kan evt. skyldes, at du ikke har et, der giver adgang til det.

Stefan, YouSee Forum Team
Jeg ved ikke hvad det hedder men herunder er mit navn og kunde nr, så kan du nok finde mig, mit abonnement eksisterer ikke på jeres side selvom jeg har haft jer i mange år, jeg kan kun se mit net og tv på jeres side, ingen mobil ??. Men hvor står der at man skal ha et bestemt mobil abonnement for at kunne bruge Wi-Fi opkald??.

Henrik Larsen
Kunde Nr:. xxxxxxxxx

/Redigeret af Kasper d. 13/7: Fjernet kundenummer
Omdømme 4
Badge +6
Der må IKKE skrives private oplysninger på forummet.
Mobil Log In er seperat fra TV/bredbånd Log In.
Hej

Jeg har også været rumlen igennem ifm. manglende operatørlogo mm. efter at have slået wifi-opkald til. Efter isættelse af nyt SIM-kort virker det hele nu igen, som det skal.

/Mikkel
hej
jeg har en iphone 6+, når jeg går til indstillinger og telefon, har jeg ikke muligheden "wifi opkald"
jeg har opdateret telefonen til seneste software, har det evt. noget med mit abonnement og gøre?
mvh. claus :D
Omdømme 2
Badge +6
claushansen1959 skrev:

hej
jeg har en iphone 6+, når jeg går til indstillinger og telefon, har jeg ikke muligheden "wifi opkald"
jeg har opdateret telefonen til seneste software, har det evt. noget med mit abonnement og gøre?
mvh. claus :D



Det kunne det meget vel have med dit abonnement at gøre, hvis ikke du har et af vores nyere abonnementer. Du vil kunne opdatere til et af vores nyere på Mit YouSee.

Stefan, YouSee Forum Team
hej Stefan jeg fik det til og virke søndag eftermiddag, ved og skifte til et sim kor til 3, hvor funktionen kom frem i telefonen, og derefter og skifte tilbage til mit yousee (gammel TDC)sim kort, det fik telefonen til og opdatere operatør indstillinger, derefter virkede det.

en lille ting mere, er iphone 5s supporteret ?
Omdømme 4
Badge +6
Som det kan læses i det link der er givet i starten af tråden, https://kundeservice.yousee.dk/mobil/wifi-opkald/forudsaetninger, så er det kun fra model 6 og op der understøttes.
takker :cool:
Min kone og jeg valgte at få WIFI Calling med i vores abonnementer, da vi har meget dårlig og ustabil mobildækning i vores sommerhusområde. Det virker tilsyneladende fint, men kun så længe der er et mobilsignal. Hvis dette signal forsvinder, så forsvinder WIFI Calling-funktionen også, så vi er i realiteten ikke bedre stillet nu, end før vi fik denne mulighed.

Jeg har uden held prøvet at finde oplysninger om dette, for det lader åbenbart til, at WIFI Calling forudsætter, at der SKAL være et mobilsignal for at fungere.

Er der nogen i dette forum, der ved noget om dette?

/Peter

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)