Grøn Koncert bliver grønnere


Omdømme 5
Badge +4
  • Administrator
  • 627 kommentarer
Grøn Koncert og YouSee er gået sammen om at skabe en helt nye scene hvor de mest streamede kunstnere og mest aktuelle artister får mulighed for at prøve kræfter med landets største publikum.

For 35. gang ruller den grønne karavane i år ud i landets byer, med det mest populære danske musik. Det er med årene blevet en fast sommertradition for rigtig mange mennesker, og det er blevet en milepæl for artisterne at skulle optræde på Grøn. Men nu får andre artister, der så at sige er grønne i Grøn-sammenhænge, også muligheden for at optræde til en af landets største musikbegivenheder – og ikke mindst komme på tour med nogle af de største navne i dansk musik.

Scenen har fået navnet ”Fra grøn til Grøn”, fordi den skal udgøre en platform for artister, der er godt på vej mod deres store gennembrud – i første omgang afsløres Kongsted og Node til scenen, og i løbet af juni en publikumsafstemning afgøre, hvem der ellers skal spille på scenen. Scenen er blevet til gennem et samarbejde mellem Grøn og YouSee.

Topaktuelle navne på årets grønne koncerter
”Fra grøn til Grøn”-scenen åbnes af Kongsted, der med sikkerhed sætter gang i festen. Senere på dagen kan man opleve Node, der netop nu er aktuel med singlen ”Blæst”, og som allerede har ligget i toppen af de danske hitlister med fx ”De snakker bare” og ”Pakker Bar”. De er begge artister, der nyder godt af, at deres musik og remixes er tilgængelig på streamingtjenesterne, hvor de streames i stor stil.

”Vi er meget begejstrede for at være en del af Grøn 2017, der både er Danmarks stærkeste musikbrand og samtidig gør en kæmpe forskel for mennesker med muskelsvind. YouSee Musik er en af de største musiktjenester her i landet, og derfor synes vi også, det er helt naturligt, at vi sammen med de grønne koncerter tager et ansvar for udviklingen af den danske musikscene. Mange nye danske kunsterne bliver streamet meget, men får ikke mulighed for at optræde live. Det laver vi sammen med Grøn om på, når vi giver de nye og upcoming mulighed for at spille for over 150.000 mennesker,” siger Jaap Postma, koncerndirektør i YouSee.

Grøn er landets største koncertturné og YouSee Musik er en af landets største musiktjenester, hvor sommerens største hits er tilgængelige for streaming. Derfor giver det rigtig god mening for Grøn at samarbejde med YouSee omkring en helt ny scene.

”Streaming er et godt værktøj til at se, hvad publikum faktisk lytter til. Her og nu. Også derfor er vi glade for at samarbejde med YouSee Musik – for med dette samarbejde - kan vi matche konkret digital musikadfærd med det musik vi sætter på plakaten. Med samarbejdet gør vi vores og YouSees kunder til medarbejde og medskabere når vi sætter programmet på den nye scene. Det er en helt ny model som samtidig kan ses i forlængelse af vores nye navn som vi også har fået af vores publikum. fortæller Jacob Bartholin, partnerskabschef i Muskelsvindfonden.

Publikum er med til at bestemme
Koncertturnéen Grøn har tradition for at køre rundt med de mest populære danske musiknavne, og det er altid en milepæl for artister, at komme med på Grøn. Men som noget helt nyt, kan publikum nu være med til at bestemme nogle af de artister, der skal med på koncertturnéen og spille på den nye scene.

Den 7. juni går en afstemning nemlig i gang på http://www.youseelive.dk. Her vil publikum kunne stemme på deres favoritter mellem nogle af de mest populære og mest streamede artister, og dermed være med til at sætte programmet for resten af scenen.

Plads til forskelle – også i musikken
De grønne koncerter arrangeres for 35. gang af Muskelsvindfonden og Tuborg, og musikprogrammet afspejler visionen om at skabe plads til forskelle – der er både plads til rap, pop, hiphop R’n’B og rock på plakaten, og nu også artister, der stadig har deres helt store gennembrud til gode.

”Nogle gange kommer sommerens største hits fra musikere, der endnu ikke er brudt helt igennem lydmuren på den danske musikscene. ’Fra grøn til Grøn’-scenen giver os mulighed for at få disse artister med, så vi har et program, hvor der både er plads til garvede artister og de helt ’grønne’” fortæller indsamlingschef i Muskelsvindfonden, Theis Petersen.

”Med de grønne koncerter har vi altid ønsket at gøre noget ved musikken. Vi er rigtig glade for, at vi nu også kan tage artister med, der måske kun har et enkelt hit i bagagen – men et hit der til gengæld fortjener at blive hørt live på sommerens bedste koncertturné, nemlig Grøn,” fortæller Peter Giacomello, sponsorchef hos Tuborg.

35 års tradition med god musik, kolde øl og godt selskab

I år er det 35. gang, at den grønne karavane kører rundt til landets byer med god musik, kolde øl og en god anledning til at samles med sine venner og familie. I år kommer koncerterne både til København to gange, Kolding, Aarhus, Aalborg, Esbjerg. Odense og Næstved, og ligesom altid er der garanti for at opleve den mest populære danske musik netop nu.

Konceptet er enkelt og det virker: Kom og hør noget af det mest poplære musik lige nu live i festlige og hyggelige omgivelser, hvor alt overskud går til et godt formål. For langt over 150.000 danskere er dette koncept blevet en tradition, hvor man samles på tværs af forskelligheder omkring musikken, festen og hyggen.

Læs meget mere om Grøn Koncert på http://www.groenkoncert.dk eller se to af artister præsentere det helt nye setup:

https://www.youtube.com/watch?v=t5jKAZ6uS70&feature=youtu.be


Har du spørgsmål til YouSee, så stil dem endelig her i kommentarfeltet!

Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)