TDC/YouSee kan ikke hjælpe. Måske kan du?


Hej alle

Jeg skriver her efter at have oplevet en chokerende ringe behandling af kundeservice hos både TDC og YouSee. Efter tre ugers kamp og over 20 opkald til kundeservice er vi stadig efterladt med følgende problem:

Mine forældre modtager et meget stort antal opkald fra "tilfældige mennesker", som siger, at mine forældre tidligere har ringet til dem. Der er tale om op til 50 opkald dagligt, hvilket har stået på i i hvert fald 3 uger.

Mine forældre har talt med en del af disse mennesker, og det viser sig, at de øjensynligt er blevet ringet op af et 10-cifret telefonnummer, som tilfældigvis svarer til mine forældres mobilnummer plus to cifre mere, så når de trykker "ring tilbage", så havner de hos mine forældre, fordi de sidste to cifre ignoreres af telefonsystemet. Der er ikke nogen landekode, så det er et ugyldigt dansk telefonnummer, der øjensynligt ringes fra.

TDC/YouSee's svar er at skifte telefonnummer, men det accepterer vi ikke. Det er ikke uden omkostninger at skifte telefonnummer - særligt ikke fra et telefonnummer, som de har haft i mere end 15 år.

Der må være tale om en fejl i telefonsystemet eller om "fup-opkald" fra det 10-cifrede nummer, men uanset hvad må det være TDC/YouSee's problem. Da det ikke hjælper at kontakte hverken TDC, YouSee eller Politiet, som TDC på et tidspunkt henviste mig til... hvem kan mon så hjælpe?

Gode idéer er meget velkomne!

På forhånd tak for hjælpen

Jesper

8 Kommentarer

Omdømme 3

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints Radiomanden har modtaget fra andre medlemmer.

Badge +3
Kan dette hjælpe.

http://www.computerworld.dk/art/224948/saa-let-kan-du-blokere-fupopkald-og-telefonsaelgere

http://www.mobilsiden.dk/tips/sadan-kan-du-blokere-for-uonskede-opkald-og-beskeder-tip,lid.31184/

Hej Radiomanden

Tak for svaret, men desværre nej. Det er ikke "os", der bliver ringet op af "fup-magere". Det er "alle de andre", som efterfølgende ringer til mine forældre, fordi de på mærkelig vis har mine forældres mobilnummer efterfulgt af to cifre mere stående på deres telefon. Mine forældre kan ikke blokere for opkaldene, for så skal de blokere for alle telefonnumre i Danmark.

 - Jesper

Omdømme 3

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints Radiomanden har modtaget fra andre medlemmer.

Badge +3
 Den eneste løsning jeg så kan få øje på, er at skifte nummeret, eller håbe på at det holder op. Lyder dog mærkeligt at der ikke kan foretages nogen sporing af det mystiske nummer.

Det lykkedes for en uge siden at få en kundeservice-medarbejder til at overdrage sagen til en afdeling, som de kalder "whole sale", der efter sigende skulle kunne kikke dybere i systemerne for at finde ud af, hvad der sker med alle disse "falske" opkald.

Da jeg efterfølgende ikke hører fra TDC, kontaktede jeg igen kundeservice, som nu udbad sig eksempler på de opkald, som bliver foretaget til mine forældre. Disse blev fremsendt samme aften, men på trods af at jeg flere gange bad om en bekræftelse på, at eksemplerne var modtaget af TDC, hørte jeg igen intet.

Efter flere dages venten skriver jeg nu en email til kundeservice med det resultat, at jeg skal overbevise en medarbejder om, at når man ringer til "xx xx xx xx 77", så ringer man i virkeligheden til "xx xx xx xx" og de to sidste cifre ignoreres.

Efter et par mails frem og tilbage beder jeg blot om en bekræftelse på, at nogen arbejder på sagen som lovet, men igen... jeg hører intet.

Nu er der igen gået 2 dage, og der er ingen reaktion fra TDC. Jeg begriber ikke, at TDC ikke engang kan bekræfte, om der arbejdes på sagen. Imens... ringer mine forældres mobiltelefon igen... og igen... og igen... med opkald fra flere og flere og flere vrede mennesker, som er overbeviste om, at det er mine forældre, der chikanerer dem.

Omdømme 3

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints Radiomanden har modtaget fra andre medlemmer.

Badge +3
 Så er kun den mulighed, så jeg, og ret sikkert mange andre ville gøre, at skifte nummer, nu skriver du at din forældre har haft nummeret i var det 15 år, er det et YS nummer.? For er det ikke det, så er det her jo et forum for bruger til bruger af YS produkter. Når YS ikke kan løse en teknisk ting der hører hjemme hos dem, hvordan kan brugere så gøre det.

Det er dejligt for dig, at du er i en situation, hvor du kan vælge at skifte telefonnummer, men andre mennesker kan være i en anden situation, som ikke tillader det.

Når jeg skriver, at jeg har haft kontakt med YouSee's kundeservice, så er det fordi, problemet omhandler et YouSee-nummer. Når jeg bruger dette forum, så er det for at dele mine erfaringer med andre YouSee-kunder og forhåbentlig få mere viden om problemet fra andre. 

Jeg forventer, at YouSee er i stand til at afhjælpe tekniske problemer i deres eget system, og at en "Kundeservice" er til for at yde service til kunderne, når produktet ikke virker - ellers kan jeg ikke forstå, hvad de er ansat til. Det er derimod kke en forventning, jeg har til dig eller andre brugere her, medmindre de er ansat af YouSee og "skjuler" sig her som kunder.

For at komme tilbage på sporet med en kortere udgave af spørgsmålet:

Har nogle af jer oplevet dagligt at blive ringet op af mange "tilfældige" mennesker, som fejlagtigt siger,
at man har ringet til dem?

Mange hilsner

Jesper

Omdømme 3

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints Radiomanden har modtaget fra andre medlemmer.

Badge +3
Der skiftes da helt klart nummer hvis der er en god grund til det, og der ikke er andre løsninger på situationen, ikke at det gøres med glæde, men af nødvendighed, sket et par gange, dog ikke de seneste mange år, er f.eks også slettet fra Telefonsælger listen, så man ikke får opkald fra diverse sælgere om alt muligt.

Jesper3 skrev:
Jeg forventer, at YouSee er i stand til at afhjælpe tekniske problemer i deres eget system, og at en "Kundeservice" er til for at yde service til kunderne, når produktet ikke virker - ellers kan jeg ikke forstå, hvad de er ansat til. Det er derimod kke en forventning, jeg har til dig eller andre brugere her, medmindre de er ansat af YouSee og "skjuler" sig her som kunder.

Hvorfor mener du, at det er en fejl i deres system? Sådan fungerer en telefon. Vi har 8-cifret numre herhjemme, så numre derefter ignoreres, når der ikke er en landekode foran.

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)