Hvor blive mine data simkort af??


For godt en måned siden blev vi ringet op af TDC (vi er i forvejen fastnet kunder). Vi fik et godt tilbud til mobiltelefon i familien. Efter ca. 4 mails med sælger over en uge, fik vi endelig en aftale i hus, som vi fandt ok og vi sagde Ja Tak og TDC opsagde vore mobilabonnement med Telenor.

Vi modtog et par uger efter 3 simkort til husets 3 mobiltelefoner. Vi modtog kun bekræftigelse på de to numre og heri opdagede vi første fejl. Her stod der fik 10 GB data, men jf. TDC nye tilbud skal det være 30 GB.

Vi efterlyste de korrekte bekræftigelser samt den manglende og naturligvis de 3 data simkort til husets Ipad's. Dels via mail til kunderådgiver "Helena" og dels via telefonopkald til "Jonathan" fra kundeservice samt efterfølgende mail. Hver gang fik vi beskeden: "Det er ved at blive bragt iorden."

I morgen overgår vores abonnement så til TDC og vi har stadig ikke modtaget vore data simkort eller de korrekte bekræftigelser.

Ringede så igen til kundeservice i dag og fik fat i "Patrik". Han undskyldte, men kom med en historie om, at det hele ville være meget lettere for TDC at få bragt i orden, når først vi var overgået til TDC. Hertil svarede jeg naturligvis at jeg har ikke bedt om et produkt fra TDC, men har sagt ja til et tilbud, som TDC har ønsket at give mig, men uden data simkort og korrekte bekræftigelser, så er det lidt svært at se nogen som helst logik.

Jeg bad om at tale med en leder, men det var ikke muligt, men "Patrik" ville da gå til sin leder og få det bragt i orden. Jeg bad "Patrik" om at sende mig en mail, således jeg kunne sende ham (og han kunne videregive det til sin leder) den mailkorrespondance, hvori aftaler etc. fremgik. Jeg modtog aldrig en mail fra "Patrik" ,men fik til gengæld endnu en forkert bekræftigelse. Tja det var da i det mindste komisk.

Åh ja prisen kundeservice oplyste stemte heller ikke overens med det skriftlige tilbud jeg havde fra "Helena".

Nu sidder vi så med tre IPads, som i morgen overgår til TDC, men altså uden data simkort.

Kære TDC virkelig flot og godt gået af jer. Det er fornemt at i allerede inden man er overgået som mobilkunder, er blevet snydt.

Har igen, her til aften forsøgt at ringe, men telefonerne er lukket. Sjovt når det oprindelige tilbud skete, med en opringning fra TDC, omkring kl. 21:00.

2 Kommentarer

Omdømme 3

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints Nikolaj har modtaget fra andre medlemmer.

Badge +1
Hej teledkNOT,

Sikke en omgang - jeg kan sagtens forstå, at du er træt af situationen efter så mange henvendelser uden at få en løsning på problemet.

Det er noget af en omgang du har været igennem, og jeg håber at dine abonnementer er gået i orden. Hvis du stadig oplever problemer, så tag endelig fat i os igen - jeg ved, at det selvfølgelig er en kedelig besked at få, når du har været igennem så mange, men dette er et "kunde-til-kunde" Forum, hvor der ikke bliver ydet "direkte" hjælp - det har vi bl.a. vores Facebook, Twitter og mail-indgange til, så her kan du også henvende dig - se nærmere på http://kundeservice.tdc.dk/kontakt

Jeg håber, at problemet er blevet løst, og jeg beklager det sene svar. Hvis der skulle dukke nogle mere tekniske problemer op, så kan du altid spørge vores dygtige brugere herinde om hjælp.

Vh

Nikolaj

Hej Nikolaj,

Tak for svar. Må indrømme jeg er blevet "lidt" træt af "kundeservice" da jeg har lidt svært ved at finde servicen. Mine 3 datakort ankom med posten i dag, men ingen af dem virker naturligvis, så jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal forholde mig til "kundeservice" ;-)

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)