Brug aldrig TDC's online optankning eller taletidskort


Hej TDC, tak for dårlig service.

Jeg ringede i går kl.14.52 til jeres kundeservice på nummeret 70703111, hvor jeg snakkede med en herre. Ham fortalte jeg, at jeg havde købt et taletidskort til 35 kr i en af jeres forretninger. Den taletid blev dog hurtigt brugt, så jeg ville høre om, jeg kan få adgang til onlineoptankning. Jeg forklarede, at jeg gerne ville have det, som der her i mailen er vedhæftet som et billede. Han fortalte, at han bare skulle overflytte mig til et andet system, og derefter ville sende mig en aktiveringsmail, som jeg ville modtage inden for et par timer. Denne mail skulle give mig adgang til jeres online optankning, og jeg skulle bare ændre koden første gang, jeg logger ind på jeres hjemmeside. Jeg sagde tak og lagde glad røret på.

Denne mail modtager jeg dog ikke, og eftersom jeg lidt står og mangler ny taletid, beslutter jeg mig for at ringe til jer en gang til. Jeg ringer på samme nummer klokken 17.03. Jeg venter ti minutter på at komme igennem til en medarbejder, hvorefter jeg får fat i en anden herre, og jeg forklare ham situationen. Han fortæller, at i har haft problemer med jeres mailsystem den dag, men at jeg ville modtage mailen i løbet af aften. Han var dog så sød, at overføre 35 kroners taletid til min mobil, så jeg har lidt at køre på indtil da. Jeg takker for hjælpen og afventer derefter mailen.

I dag er mailen dog stadig ikke modtaget, så jeg ringer igen til jeres kundeservice kl.9.29, efter lidt over fem minutter får jeg fat i en kvindelig medarbejder. Jeg forklare hende situationen, og hun prøver at slå mig op i systemet og fortæller efterfølgende, at hun må viderestille mig. Jeg får derfor nummeret: xxxxxxxx.

Jeg ringer til ovenstående nummer og får fat i medarbejder X kl.9.38. Jeg genfortæller min historie igen igen igen, og hun vil forsøge at ringe til en hotline og vende tilbage. De fortæller hende, at hun skulle viderestille mig til jeres taletidsafdeling, der vil kunne løse problemet. Hun fortalte, at hun vil give mig et nummer, jeg kunne ringe til. Jeg svarede, at jeg synes, at det er lettere bøvlet, at jeg skal ringe til den ene og den anden uden, at jeg får nogen hjælp. Hun forstod besværet og ville derfor viderestille mig i stedet. Det kunne hun ikke få lov til af sin telefon, sagde hun. Jeg måtte derfor selv ringe. Det nummer hun så ender med at give mig er så det nummer, jeg ringede til for at få fat i medarbejder X. Det fortalte jeg hende derfor ikke kunne passe. Hun giver mig så et andet nummer: xxxxxxxx.

Jeg ringer til nummeret, jeg har fået af medarbejder X kl.9.57 og venter i over syv for at komme igennem, hvilket i min optik synes mærkværdigt en almindelig hverdag, eftersom dette ikke burde være tidspunktet, hvor i får flest henvendelser, da tidspunktet er placeret i menige menneskers arbejdstid. Jeg får fat i medarbejder Z fra jeres taletids- og opsætningsafdeling. Jeg genfortæller hende alt, hvad jeg har sagt til de mange tidligere medarbejdere, jeg har snakket med, og hvad de har fortalt mig. Hun kan oplyse mig om, at der kun er et system, hvilket er stik modsat, det jeg fik af vide under mit første opkald. Hun fortæller mig ydermere, at det system er nede, hvorfor den eneste mulighed, jeg har er at gå ned i den lokale TDC-forretning for at købe taletid, hvorefter jeg kan ringe til nummeret, jeg får på kvitteringen og fortælle dem, at jeg gerne vil have taksten, der er på det online optankningsabonnement, jeg ønsker.

Jeg er nu overbevist om, at jeg aldrig modtager den mail i havde lovet at tilsende mig, og jeg frygter nu turen til TDC-forretningen, da jeg efterhånden er overbevist om, at det helt sikkert ikke kommer til at fungere, hvis jeg køber et produkt hos jer. Jeg vil derfor undersøge alternativer først, da jeg gerne vil undgå at have mere at gøre med jer, jeres dårlig service og besværlige produkter. Jeres medarbejder har været søde og i mødekommende, men de er enten inhabile eller dårligt informeret fra deres arbejdsgivers side. Der er i hvert fald et eller andet, der slet ikke fungere i driften af jeres virksomhed. Jeg er selv medarbejder i servicebranchen og kan her indvie jer i konsekvenserne ved dårlig service: Jeg bliver aldrig TDC-kunde igen. Dertil overvejede min kæreste at oprette et abonnement hos jer. Det sker ikke nu. Jeg har ydermere overtalt min veninde til at opsige sit abonnement hos jer og i stedet oprette sig et andet sted, der også har et billigere abonnement.

Denne mail er ligeledes sendt til mailen: xxx@xxx, som jeg fik af medarbejder Z. her fremgår konkrete navne på medarbejderne.

Mvh. Line Duus, tidligere TDC-kunde på nummeret: xxxxxxxx

1 Kommentar

Jeg forstår din frustration. Det er også min erfaring at medarbejderne er vældig søde, men desværre skal man forklare sit problem til bevidstløshed.

Tak for din historie. Håber TDC/Yousee kan se der er plads til forbedringer.

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)