Windows Live mail


  • Bruger
  • 14 kommentarer
Jeg har, pga en fejl med harddisken, fået installeret en ny harddisk i min bærbare pc og har nu fået pc-en retur i rå tilstand, blot med en "backup før reparation". Har hidtil været heldig med sortering og installation af det meste, også at få startet WLm op, så jeg kan bruge den. Men der er kun mails i Indbakke for den sidste måned. Alle mine gemte mails i forskellige mapper er væk, ligesom sendte og slettede mails er væk. De ligger vel et sted i "skyen", men jeg forstår så ikke, at det hele ikke er med. Hvad har jeg mon glemt at gøre? Håber nogen kan hjælpe mig. mvh soelve

14 Kommentarer

Hej

Mener at kunne huske, det er en yousee-mailadresse du har? Er det rigtigt?

Hvis ja, så kan du prøve at spørge i Yousee-forum, eller prøv at se på https://webmail.yousee.dk/

Hej Maja. Tak for dit altid venlige svar.

Nej det tror jeg nu ikke det er. Det er en mailadresse fra TDC. En "mail.dk" adresse. Men jeg bruger altså Windows Live mail som min normale mail, selv om nogle har foreslået mig en hotmail i stedet for. De fleste gange kører det også fint. Jeg kan måske prøve at gå i en tdc butik. Venlig hilsen Soelve

Hej

UPS!  - hukommelsen er ikke hvad den har været. 

Har du kikket efter på tdc-webmail, om dine mapper er der?

https://mail.tdc.dk/

Måske er du nød til at hente mailsupport-programmet og klikke der på reparer.

http://privat.tdc.dk/publish.php?dogtag=p_help_bb_mail_sup

Hej igen. Jeg har kigget i webmailen, men der er ikke plads til så meget, og en gang imellem dukker en meddelelse op om, at min mailbox er fyldt, og så har jeg været i webmailen og slette det meste der. Lagermapperne har heller aldrig ligget der, kun en løbende række af indkomne mails. Jeg tror desværre alle mine gemte mails er gået tabt. Troede de lå et sted for altid, men der blev jeg nok snydt. Måske skal jeg alligevel oprette en slags hotmail, der skulle dette vel ikke kunne ske.

Men tak for supporten. VH Soelve

Omdømme 2

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints Trumle har modtaget fra andre medlemmer.


Hej soelve.

Har du udnyttet muligheden for at udvide din MailBoks til 1GB. ?

Se:

http://kundeservice.tdc.dk/privat/faq.php?id=10931

Hvis det er mail med billeder eller lignende der "fylder godt" i postkassen,vil det være praktisk at flytte dem til en usb-stik.
Så undgår du også,at de forsvinder ved et uheld.

Venlig hilsen
Trumle.

Hej. Ja jeg har for længe siden udvidet til 1 gb. Men der er pt kun brugt 4%. Har også slettet en masse, måske for en måned siden, fordi jeg fik meddelelse om, at boxen var fuld. Lagermapperne har jo heller aldrig været vist i webmail. Tak for tippet. mvh. soelve

Jeg bliver bedt om at acceptere løsning. Det kan jeg desværre ikke, selv om forslagene fra de to "hjælpere" var fine. Reparatøren, der havde gemt mine data før der blev sat ny harddisk i, har måske glemt at gemme mine lagrede mails før ombytningen. Men han forstod ikke, at der alligevel lå mails for en måned...

I min webmail lå der lidt flere, men nu er alle mails i webmail pludselig væk, og der kommer ikke nye ind, selv om de går ind på wimdows live. Jeg synes det er lidt utrygt og må derfor oprette en anden mailtype til de vigtigste mails.

Tak for venlig support, jeg synes det er et fint forum her. Mvh Soelve

Hej.

Når jeg læser denne tråd får jeg det indtryk, at problemerne skyldes en kombination af manglende redning af filer fra den gamle harddisk, og forkerte eller uhensigtsmæssige indstillinger i Windows Live Mail.

Pladsen på Webmail har nogle begrænsninger, dels den samlede størrelse (som ikke synes at være problemet), men derudover også af en grænse på 1.000 mails i hver mailmappe. Der kan maksimalt være 50 mailmapper. Alle mail, der modtages, lander i indbakken, for at få dem over i andre mapper, man selv har oprettet, må det gøres manuelt i Webmail. Hvis der ligger 1.000 mails i indbakken, kan man ikke modtage flere før man enten sletter mails eller flytter mails til andre mapper.

TDC tilbyder kun POP3-mail, hvilket vil sige at en lokal mailklient som Windows Live Mail kun kan hente mails fra TDC's server - og kun fra indbakken på TDC's server. I indstillingerne til Windows Live Mail er der en side hvor man angiver, hvad der skal ske med de mails, der er hentet. Man kan vælge at der skal gemmes en kopi på serveren eller at serverens indbakke tømmes når de er hentet. Og hvis man vælger at en kopi skal gemmes, kan man vælge, om den skal slettes efter et tidsrum, man selv bestemmer, eller om de skal forblive på serveren, indtil man selv gennem Webmail sletter eller flytter dem. Endelig kan man vælge at mails på serveren skal slettes hvis de slettes fra papirkurven lokalt i mailklienten, d.v.s. i Windows Live Mail. Den sidste indstilling kan være farlig.

Hvis man sletter en mailkonto i Windows Live Mail sletter man samtidig samtlige hentede mails.

Det er sandsynligvis disse indstillinger i Windows Live Mail, der i den konkrete situation er skyld i at mails forsvinder fra TDC's indbakke når den åbnes med Webmail. Da den gamle harddisk gik i stykker er det ikke til at vide hvordan dette blev opfattet af systemet - muligvis er det opfattet som en sletning, og hvis indstillingen var således, at mails slettes fra serveren når de slettes fra klientens papirkurv kan dette have medført sletning af mails fra serveren.

Angående lagermapper: Det fremgår ikke om der menes det, der i Windows Live Mail kaldes lagermapper, eller om det er mapper på serveren, som man selv har oprettet gennem Webmail. Hvis det er lagermapper i Windows Live Mail, så findes disse kun lokalt på computeren, der overføres intet til TDC's server, hvilket er en følge af at TDC kun tilbyder det forældede POP3. Går harddisken i stykker kan indholdet i lagermapperne lokalt på computeren kun reddes, hvis der har været taget backup eller hvis de kan hentes fra den defekte harddisk.

Hej Erik Tak for informationen om webmail og Windows Live mails begrænsninger. Jeg fandt desværre for sent ud af det. Jeg havde kun oprettet mapper i WLM, ikke i webmailen. Den har jeg kun brugt som afsender for mails, når jeg har været væk fra min egen pc. Og så har jeg slettet mails derinde, når der blev for fyldt. Så det er måske en lille advarsel til andre, der gør det på samme måde. Mvh soelve


soelve skrev:

Hej Erik Tak for informationen om webmail og Windows Live mails begrænsninger. Jeg fandt desværre for sent ud af det. Jeg havde kun oprettet mapper i WLM, ikke i webmailen. Den har jeg kun brugt som afsender for mails, når jeg har været væk fra min egen pc. Og så har jeg slettet mails derinde, når der blev for fyldt. Så det er måske en lille advarsel til andre, der gør det på samme måde. Mvh soelve



 Øhhh - Hvis ovenstående var løsningen for dig, hvorfor kan du så ikke markere din tråd form løst?

Hej MajaH

Jeg synes jeg har gjort det bedste jeg kunne. Beklager, men jeg kan ikke se hvor jeg skulle skrive "løst tråd". Hvor gør jeg det?

Tråden er jo løst så langt som muligt, selv om jeg ikke kan finde mine gamle mails. Og det er jo nok min egen skyld og så reparatørens.

mvh Soelve

Omdømme 1

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints Ellingen har modtaget fra andre medlemmer.

Jeg kan desværre heller ikke hjælpe - men jeg har et råd til hvordan man undgår at komme i situationen igen i fremtiden. Jeg blev nemlig selv træt af det helvede det var at flytte mails med til nye computere - så derfor skulle jeg have en løsning.

Jeg har simpelthen lavet en Gmail-konto, og har sat min TDC-mail op til at sende alt videre til den, og slette meddelelsen på TDC-mailen med det samme.

Herefter benytter jeg kun Gmail som adgang. Gmail kan sættes op så den sætter en anden mail ind som afsender (f.eks. bliver min TDC-mail sat ind som afsender hvis jeg svarer på en mail der er kommet via TDC-mailen). Så andre bemærker ikke at jeg har ændret procedure.

Nu vil jeg ikke påstå at det er en perfekt løsning. NCA og andre kigger nok med i mine mails. På den anden side - det gør de nok alle steder hvis de gider.... Men hvad angår mine mails må de kede sig ihjel.... :-)

Men det er nemt. De sidste par gange jeg har fået ny computer har jeg logget ind på min konto - og vips - der er mine mails :-) Det samme når man får ny telefon o.l. Da det samtidig ligger det samme sted, er alle data i øvrigt også altid synkroniserede uden at bekymre mig om IMAP o.l.

Hej Ellingen. Tak. Jeg har allerede oprettet en gmail, og uden at jeg har gjort noget, så siver alle mails til den. Kun ganske få, som f.eks. fra tdc forum, går stadig kun ind på Windows Live Mail.

Jeg kunne godt tænke mig at gøre det du skriver, men kan ikke finde ud af at sætte såvel tdc mailen som g mailen op til det du gør. Det er nok svært at forklare, men hvis du kan, vil jeg være taknemmelig. Hvem er NCA? vh soelve

Omdømme 1

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints Ellingen har modtaget fra andre medlemmer.

NCA.... Nja.... Det var en joke - men den er også gået galt :-) Der skulle stå NSA :-) :-)

Det er en af de amerikanske efterretningstjenester, der efter Snowdens opfattelse har lovligt svært ved at lade være med at snuse steder, hvor de ikke burde snuse. Eller sagt ligeud - de har et problem i forhold til brevhemmeligheden.

Det er ved at være lang tid siden jeg lavede mit mail-setup. Siden har jeg ikke arbejdet med hverken Outlook, TDC-mail eller LiveMail. Så der er nok også kommet nye versioner siden. Så der beklager jeg - jeg er ikke den rette til at besvare dit spørgsmål. Men den funktion du skal kigge efter hedder nok noget i retning af "videresend".

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)