win 8 mail app


  • Deltager
  • 3 kommentarer
For win 8 brugere anbefaler TDC, at man bruger Windows Live Mail 2012. Det forstår jeg godt, for det er kendt teknik.

Imidlertid synes jeg nok, at win 8 Mail app'en rummer nogle nye muligheder, som imidlertid forudsætter, at man har en mail service provider, der kan tilbyde IMAP protokollen, hvilket TDC ikke kan pt.

IMAP protokollens store fordel for brugerne er, at flere enheder (IPADS, SMARTPHONES, PC'er, mv.) kan tilgå den samme mailkonto, og således synkronisere såvel indgående, som udgående mails og kontakter fra mailkontoen.

Disse muligheder kan altså ikke benyttes, hvis man ønsker at fastholde sin TDC mailadresse, med mindre TDC skifter til IMAP protokollen. HVORNÅR GØR TDC DET??? Som det er nu, så nødes man til at skifte mailadresse, hvis man ønsker en hensigtsmæssig mailhåndtering imellem sine forskellige enheder.

4 Kommentarer

Jeg er ked af, at ingen føler sig kaldet til at kommentere på mit bidrag omkring win 8 mail appen. Jeg tror, at der ligger en rigtig god funktion gemt her, for de kunder som har flere enheder (PC, Ipads, Tablets), og som ønsker, at disse enheder alle kan bruge samme mailadresse, indbakke, udbakke, kontakter på en fornuftig måde. Med IMAP protokollen sker der det (som jeg forstår det), at såvel mailserver, som mail klient befinder sig i "skyen", sådan at de enkelte enheders mail-apps blot behøver at synkronisere op mod den kombinerede server/klient, for at se status for ens mail account vedrørende sendte, modtagne mails og kontaktpersoner. Man kan altså svare/slette mails fra de enkelte enheder, rette kontaktlister alle steder.....mv., og så forvente at man ser den samme total-status på alle sine enheder. Har jeg misforstået noget, ja så hører jeg også gerne. TDC bør indføre IMAP!!

Jeg er fortsat ked af, at ingen føler sig foranlediget til at kommentere på TDC's behov for at indføre IMAP protokollen........

Du har ret i det ville være rart at kunne få IMAP på TDC for private brugere.

Min nabo købte en ny PC, og da det efterhånden kun er muligt at få Windows 8 eller 8.1, blev det en 8.1.

Samtidig ville de gerne have en Office pakke, der svarede til de programmer de tidligere havde anvendt (Word, Exel og Outlook). En Office 365 Personal blev langet over disken. Nu bliver det underligt. Alle Office Business pakkerne understøtter POP3, (TDC sælger rent faktisk løsningerne) mens alle Home og Personal udgaverne henviser til, at mailudbyderen skal køre IMAP eller EAS for at kunne anvende Outlook (Dem sælger TDC ikke). 

For at kunne anvende vores POP3 mail, henviser TDC til løsninger med Windows live mail. Nu er det ikke lige det som min nabo ønsker, da de er glade for de muligheder der ligger i Office Outlook.

Som jeg ser det, står vi med 2 leverandører, som ikke har en fælles interesse på dette område. Hvad de hver især har som mål med det, kan man kun gisne om.

En anden tråd viser at det kan have lange udsigter med IMAP.

Patrick har i januar 2014 skrevet følgende:

Jeg har undersøgt sagen og det er forkert, det du har fået besked om fra Microsoft om. Vi kan ikke tilbyde IMAP på mail endnu. Men det arbejder vi på.

Så indtil videre, nytter det altså ikke at kontakte TDC ang. IMAP, som du har fået at vide fra Microsoft.

Mere for at ungå misforståelser.

Så TDC arbejder tilsyneladende på at få IMAP. Det ville være rart at høre, hvor langt det er kommet, så man ikke begynder at lave forunderlige løsninger, med de problemer det kan afstedkomme.

Det er selvfølgelig også en mulighed at skifte udbyder til en der håndterer IMAP, men når man nu eller har været tilfreds med de ydelser de har leveret, så er det ikke det der står første på løsningen.

Er der nogen som har løst POP3 problemet i forhold til Office 365 Outlook?

Patric har tidligere undersøgt det og de henvisninger Microsoft giver til TDC nytter ikke

Mange tak for dit svar JPBJ. Jeg bliver mere og mere klar over, at hvis jeg vil opnå en ordentlig synkroniseret mailservice på mine forskellige enheder, Smartphone, PC'er mv. så må jeg opgive at have min mailadresse hos TDC. Men det er ualmindeligt ubehageligt at skulle ændre sin mailadresse. Surt.

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)