Homebox og DLNA


Hej.

Jeg har for nyligt skiftet til TDC og har fået tilsendt TDC HomeBox

Mit problem er at mit Samsung TV ikke kan finde min DLNA server på samme netværk. Jeg har på mit gamle netværk ikke haft nogle problemer med at streame media over nettet og har ikke ændret nogle indstillinger på min DLNA Server.

Jeg havde kort success med det igår men efter en halv times tid kunne fjernsynet ikke længere finde serveren.

Serveren kører MiniDLNA på Ubuntu 13 hvis det skulle have nogen relevans.

Til sidst vil jeg også spørge om det er normalt at alle 6 dioder på HomeBoxen lyser konstant?

På forhånd tak.

5 Kommentarer

Hej Fjerdue,

Jeg har desværre ikke 100% svaret på hvorfor den opføre sig som den gør, men jeg har et bud.

Med min egen nas (noget billigt bulldog sjov) brugte den ip 192.168.1.4 men dette går ikke på Homeboksen, da 192.168.1.1 til 192.168.1.10 er brugt af boksen til TDC udstyr (homedisk/tv bokse osv) så på min bulldog skulle jeg fortælle den at den skulle bruge 192.168.1.15 så virkede den igen.

Så det må være mit bedste bud.

Du kan tilgå homeboksens interface ved at skrive 192.168.1.1 (brugernavn: admin, og der er ikke noget kodeord.) du kan finde flere guides til homeboksen på denne side. http://kundeservice.tdc.dk/privat/faq.php?id=23709

Jeg beklager at jeg ikke kan svare dit spørgsmål, men vi kan jo stadig håbe at en af vores mange kunder har siddet med samme udfordring og kigger ind forbi vores forum og kan svare på dit spørgsmål

Med hensyn til lamperne kan de alle stå og lyse konstant, men for.eks hvis  man har bredbåndstelefoni, vil telefon lampen blinke når man taler i telefonen. Så helt statiske er de ikke. Hvis du tænker på om man kan slukke for lamperne, kan du følge denne guide: http://kundeservice.tdc.dk/privat/faq.php?id=23706

Hilsen Per.

God weekend.

Min DLNA server har kørt på addressen 192.168.1.10 så det burde ikke være det der er problemet.

Men tak for svaret.

Hej.

Kan der være en konflikt mellem IP-adresser?

Hvis en enhed (computer, NAS, TV m.v.), der er tilsluttet en Homebox er indstillet til at få tildelt IP-adresse automatisk, vil den første enhed få adressen 192.168.1.10, den næste 192.168.1.11 o.s.v. op til 192.168.1.99, hvis ikke der er ændret i indstillingerne til DHCP i Homeboxen. Din tidligere router kan have tildelt IP-adresser i et andet interval.

Hvis din DNLA-server har en fast indstillet IP-adresse på 192.168.1.10 kan man risikere at DNLA-serveren og en anden enhed har samme IP-adresse, hvorefter den ene eller begge ikke virker på netværket. Især hvis DNLA-serveren er slukket når den anden enhed tændes.

Prøv at ændre DHCP-serverens faste IP-adresse til 192.168.1.100 (hvis det er ledigt, ellers til noget andet mellem 192.168.1.100 og 192.168.1.254).

Hej.

Jeg har indstilt Homeboxen til automatisk at tildele enheden med min DLNA servers MAC-addresse til ip'en 192.168.1.10 så Homeboxen burde da aldrig give lige den ip til en anden enhed, eller hva?

Hej.

Så kan Homeboxen godt finde ud af det, da den så kender den benyttede IP-adresse på DLNA-serveren. Det er når en enheds (computer, TV, NAS, smartphone m.v.) faste IP-adresse er indtastet direkte som egenskaber til netkortet i den enkelte enhed, at der kan opstå problemer, da Homeboxen så ikke har kendskab til at IP-adressen er i brug. Hvis alle enheder får tildelt IP-adresse fra Homeboxen skulle der normalt ikke kunne opstå konflikter. Har du prøvet at lukke alle enheder på netværket, derefter genstarte Homeboxen, og endelig derefter (når Homeboxen kører) starte enhederne på netværket igen?

Er det kun TV-apparatet, der ikke kan hente data fra DLNA-serveren, eller gælder det også andre apparater? Har TV-apparatet forbindelse til netværket?

Ellers har jeg ikke noget løsningsforslag, hvis der ikke i manualen (evt. på Internettet) til TV-apparatet er nævnt noget om særlige krav eller indstilinger for at DLNA kan bruges.

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)