Clouddisk på pc - automatisk start af program


Min TDC Clouddisk starter automatisk op hver gang jeg starter min pc. Jeg kan ikke rigtig finde et sted hvor jeg kan slå det fra. Er der nogen der kan hjælpe?

5 Kommentarer

Hej.

Kan du uddybe problemet lidt mere?

Hvad er det, der starter automatisk - er det en webside hvor CloudDisk vises automatisk?

Er det når internetbrowseren startes eller sker det automatisk lige efter at computeren tændes?

Er der automaisk adgang til indholdet på CloudDisk uden at TDC Login envendes?

Hej MS-Erik

Jeg installerede cloud disk på min pc ud fra det link der ligger et eller andet sted her på hjemmesiden og den lagde så selv et ikon på skrivebordet. Den flyttede jeg så ned på min proceslinie.

Programmet åbner sig automatisk når jeg starter computeren op, så jeg har adgang til mine filer uden at jeg har logget på med mit TDC login. Det starter op på samme måde som f eks min skype og uden at jeg har åbnet for internetbrowseren.

Hej.

Jeg kan se, at det drejer sig om en ny CloudDisk-funktion, som jeg ikke kender, da jeg kun har brugt CloudDisk gennem Internet Explorer, samt gennem en HomeDisk.

Jeg må undersøge det nærmere og vender tilbage med et svar. Det ligner faktisk en funktion, jeg selv kan bruge og har savnet.

Hej.

Jeg har nu lavet en testinstallation med det program, der kan hentes på TDC's hjælpeside om CloudDisk. Det er ganske rigtigt at programmet starter automatisk når computeren startes, dog åbnes der ikke nogen vinduer af sig selv.

Bemærk proceslinien nederst i højre side: Der er kommet en ny ikon, som man kan bruge.

Man kan logge af og man kan stoppe programmet, men når computeren genstartes starter CloudDisk-programmet automatisk igen. Jeg kan ikke finde nogen steder, hvor dette kan slås fra, så der synes kun at være disse muligheder:

Enten:

Åbn kontrolpanel og afinstaller programmet. Men så kan det ikke bruges igen uden at blive geninstalleret.

Eller:

Hvis computeren har Windows 7, så åbn startmenuen, og find mappen "Start". Heri ligger en genvej (d.v.s. en ikon) med teksten "TDC CloudDisk". Slet den genvej eller flyt den til et andet sted. Mappen "Start" indeholder genveje til programmer, der starter automatisk. PAS PÅ: Slet ikke andet, der kan ligge i mappen. Det er muligt at der kræves administratoradgang.

Eller:

Hvis computeren har Windows 8.1, så er der ingen startmenu, men startmappen er der. Åbn stifinder, marker at skjulte mapper og filer skal vises, og naviger til mappen:

C:Users[brugernavn]AppDataRoamingMicrosoftWindowsStart MenuProgramsStartup

På dansk kan navnene være:

C:Brugere[brugernavn]AppDataRoamingMicrosoftWindowsmenuen startProgrammerStart

Heri ligger en genvej (d.v.s. en ikon) med teksten "TDC CloudDisk". Slet den genvej eller flyt den til et andet sted. Mappen "Start" indeholder genveje til programmer, der starter automatisk. PAS PÅ: Slet ikke andet, der kan ligge i mappen. Det er muligt at der kræves administratoradgang.

Har man på den måde afbrudt automatisk start kan programmet stadig bruges. Man skal blot starte det manuelt med den genvej (ikon), der blev lagt på skrivebordet ved installationen. Ønsker man at automatisk start skal virke igen, må man kopiere genvejen (ikonen) tilbage til den placering, hvorfra den blev fjernet efter beskrivelsen ovenfor.

Men at man ikke kan slå automatisk start fra f.eks. ved blot at fjerne et flueben, er en betydelig mangel ved programmet. Programmet minder om Microsofts OneDrive, men det kan man godt slå fra.

Hej.

TDC er orienteret om problemet, og TDC kunne heller ikke finde et sted, hvor man på normal måde kan slå automatisk start fra. TDC er gået videre med sagen, så der kommer måske en løsning (d.v.s. en opdatering af CloudDisk-programmet). Hvornår der kan oplyses mere vides ikke på nuværende tidspunkt.

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)