Internet problemer flere steder i landet - se her!


Omdømme 6
Badge +6
Kære brugere,

Som flere allerede har skrevet om, så har der været nogle udfordringer med internettet flere steder i landet.

Fejlen er nu løst, men oplever du fortsat problemer, så har vi erfaret, at en genstart af dit modem eller mobiltelefon kan løse problemet hjemme hos dig. Dette kan gøres ved at bruge Tænd/Sluk-knappen der sidder på udstyret. Sluk først, og tænd igen efter ca. 10 sekunder.

Er du i tvivl om hvordan dit udstyr genstartes, så skriv endelig her i tråden!

Bemærk:
Er du DSL TV-kunde, så anbefaler vi at du først slukker for din tv-boks, før du genstarter dit modem. Når modemmet igen har oprettet forbindelse, så kan du tænde tv-boksen igen - læs mere om korrekt opstart her: Genstart af Homebox og TV-boks på DSL

Beklager de gener fejlen har medført!

Vh
Nikolaj

7 Kommentarer

Har behov for hjælp, ringede og bad om teknisk hjælp,
eneste svar fra Yousee Natsvar 954, og så lukker Yousee.
Omdømme 7
Badge +9
Har lige prøvet at kalde op, man kommer igennem som normalt, og får de valgmuligheder som normalt fås.
Omdømme 6
Badge +6
Hej Bastian,

Er du kommet igennem?

Jeg har også testet, og ligesom Radiomanden kom jeg fint igennem. Vi kan dog se, at du ikke er den eneste der har oplevet det, så det tyder på en mindre periodisk fejl, som vi ser nærmere på 🙂

God pinse,

Vh
Nikolaj
Omdømme 2
Hej YouSee

Er der nogen teknisk forklaring på hvad der var årsag til jeres nedbrud i dag på bredbånd, siden det ramte så mange kunder?
I behøves, for min skyld, ikke at uddybe stolpe op og stolpe ned, men blot kortfattet som "det var en central/server".

Dejligt med hurtig fejlretning. Grundet andre gøremål opdagede jeg slet ikke, at mit bredbånd (Coax) var nede før her sidst på eftermiddagen. Da det så kom op igen, genstartede jeg, for en sikkerheds skyld mit modem fra jer, og nu kører forbindelsen fint.

På forhånd tak for svaret.

/Anders.
Omdømme 1
Ja dejligt at det virker igen, jeg var nemlig overbevist om det var noget bras i havde solgt mig ?
Det kunne være i skulle prøve at reboote hele koncernen ?
Omdømme 6
Badge +6
Hej abp,

Dit bud rammer rigtigt :)

Fejlen skyldes nogle udfordringer med en central DNS-server som gjorde, at rigtig mange oplevede problemer med at tilgå nettet.

Jeg er glad for at høre, at du ikke blev alt for hårdt ramt - der blev hurtigt indkaldt mandskab til at fejlrette, så det kom heldigvis hurtigt op at køre igen! :)

@BadMF
Jeg tager dit forslag med til morgenmødet ;)

Vh
Nikolaj
Hurra, jeg har lige en kort adgang til nettet, så...
Jeg har ikke haft andet end en træls oplevelse, siden opdateringen.
Har været nødt til at bruge to feriedage på at en teknikker kunne komme og udskifte et stik, og synes jeg skulle have det sidste nye modem. Og en udredning af fejl i kassen ude ved vejen.
"Problemet er nu løst og en genstart vil løse problemerne". Jo tak - jeg genstarter morgen og aften, og lever med et tv som pixelerer lystigt derud af.
Ved snart ikke om jeg orker mere. Ved jo godt at jeres kundeservice igen vil bruge én af mine feriedage på at sende endnu en teknikker.

Besvar