Har du modtaget ny firmware til din router? Stil spørgsmål og meld fejl i denne tråd.


Omdømme 7
Badge +9

⛔Denne tråd er lukket⛔

Du skal derfor oprette dit eget indlæg her, hvis du oplever problemer med routeren.



Kære alle 

I YouSee ruller vi løbende nye firrmwareopdateringer ud til vores routere, og vi er nu igen for nyligt, startet med at rulle en ny firmware ud til vores Sagemcom3890V3 og Sagemcom3890V2 routere. I den forbindelse kan vi se, at der på det seneste er kommet nogle tråde ind på YouSee Forum omkring den nye firmware, og det vil vi gerne imødekomme bedst muligt. 

Formålet med denne tråd er at indsamle feedback, reaktioner, spørgsmål og svar, som måtte opstå i forbindelse med skiftet til den nye firmware. På den måde håber vi, at det bedste overblik kan opnås. 

Din feedback vil blive bragt videre af os i forum-teamet, som også - så vidt - og hurtigst muligt - vil prøve at indhente svar på dit spørgsmål. 

Vi ser frem til at høre fra dig og på forhånd tak for dine spørgsmål, hjælp og feedback!😊

Rigtig god dag⛅️

Venlig hilsen
YouSee Forum-teamet

 

Bemærk:
I denne tråd kan du ikke få support og hjælp fra YouSee til opsætning af f.eks. portforwardregler og andre mere tekniske opsætninger, men vi hører gerne fra dig, hvis du mener der er en fejl i den nye firmware. Trådens formål er udelukkende til spørgsmål og reaktioner til de tekniske udfordringer, som du måtte opleve efter at have modtaget den nye firmware.

Sidder du med løsningen?
Sidder du som YouSee kunde og er bruger af vores Sagemcom routere, og er du samtidig stærk i opsætning, så er du meget velkommen til at byde ind med svar, hvis du ved, at der måske kan findes en løsning ved at ændre på den konfigurering, som en anden bruger måtte have problemer med.


Kendte udfordringer:
 

  • Ikke muligt at tilgå web-interface via Wi-Fi: Rettelse på vej. Virker med netværkskabel. (Fejlen er rettet)
     
  • UPnP virker ikke (forrige firmware): 
    Dette er en fejl i den gamle firmware - løses med den nye firmware, som er under udrulning, og som denne tråd omhandler.  (De færeste burde være på den gamle firmware nu = derfor antages som løst/rettet)
     
  • Custom DNS virker ikke: Der er en rettelse på vej i snarlig opdatering. (Fejlen er rettet)
     
  • Vi har set at nogle har mistet deres forwardregler, men det er dog ikke alle det sker for. Vi kan desværre ikke genskabe opsætniger og vi beklager, hvis man har været uden for dette. 

Denne tråd kan ikke kommenteres

350 Kommentarer

Badge

hej min configuration side er opdateret g alle mine port forwarding er væk

 

Jeg bruger fast v3. Hvad sker der ?

hej min configuration side er opdateret g alle mine port forwarding er væk

 

Jeg bruger fast v3. Hvad sker der ?

Du har fået ny firmware. 🙂

Yousee siger, at de forsøger at få eksisterende portforwards med over, men mange oplever det modsatte, så noget går galt i den process. Du må oprette dem igen, og hvis det også går galt, så findes der en masse indlæg omkring det også. 😃

Den er på 12V og 2,5 A, den jeg har til Kaon er det samme.

Så er der en forskel. Den strømforsyning, der forsyner min Fast3890V3 er den der fulgte med Fast3890V2, og er på 12 V og 3,8 A. Fremgår af en etiket på strømforsyningen.

Den kan derfor levere mere kraft end den, der følger med Fast3890V3. Det kan måske betyde at der faktisk er for lidt energi til at LAN-portene kan køre med 1000 mbit sammen med den nyeste firmware.

Der er næppe forskel på den firmware, som YouSee udsender til Fast3890V3, så når min ikke har problemer med 1000 mbit på LAN-portene må der være noget, der giver forskellen til de routere, der kun vil køre 100 mbit på LAN-portene. Strømforsyningen er et eksempel på noget forskelligt.

Badge

Det er bindegalt, 

hele min netværk er nede pågrund af deres firmware Update. Den nye side er sindssygt langsomt. 
 

Jeg har over 50 enheder da jeg bruger Home Assistant. 

Lys,alarm, automation , script alt er nede. 
jeg kan se mine enheder stadig har reserveret ip. 
 

det er altså ikke okay! Nu skal jeg bruge flere timer på troubleshoot og opsætning. 
 

Nu køber jeg en switch og en mesh. Uk mere Yousee modem. Den kan agere som en dum klient.
 

 

 

 

Det med langsomt internet… Jeg måler lidt videre. Jeg synes, jeg ser flere “venter på dnsopslag” i browseren end normalt.

Et par dage senere, uden genstart af modem: Mit internet er nu ødelagt. Hver gang, jeg slår et navn op i dns, som ikke ligger i en eller anden cache i modemmet, tager det flere sekunder at få svar tilbage (en given hjemmeside kræver x antal dnsopslag).

Det hjælper ikke at slå den nye sikkerhed fra. Der er fortsat lang svartid/timeout ved dnsopslag. (Det er med andre ord ikke sådan rigtig slået fra.)

Det er uanset, hvilken dns-server jeg prøver (Yousee/TDC, Google, Cloudflare, modemmets egen)… Meget lang svartid/timeout.

Efter genstart af modem: Jeg får ikke længere timeout på dnsopslag.

Indtil videre er konklusionen: Modemmet skal genstartes efter x tid, ellers er ens internetoplevelse ødelagt.

 

En bøn til Yousee: Få det her ud af modemmet, og lav en centraliseret løsning (ligesom andre udbydere). Jo mere fyldstof I lægger ind i modemmet, jo mindre effektivt bliver det.

 

Hvis andre vil teste, når forbindelsen begynder at virke sløv: Hvis navnet ligger i modemmets cache, er svartiden normal. Hvis navnet ikke ligger i cahcen, er svartiden høj ved første opslag. Den cache snød min første måling, da jeg kun testede et enkelt navn.

Badge

Jeg har netop åbenbart fået en fuldstændig uvarslet opdatering af firmware, som har slettet al opsætning. Ved at google rundt er jeg så kommet frem til denne side.
“Stil spørgsmål og meld fejl i denne tråd.”
Jeg har bare en kommentar: Det kan I simpelthen ikke være bekendt!
Jeg har 50+ IoT devices, som alle har portforwardning. De er nu væk! Selvfølgelig har jeg lavet backup af opsætningen. Men den er ubrugelig, for den er ikke kompatibel med det nye FW.
Det er virkelig stærkt, stærk, stærkt kritisabelt!

Omdømme 7
Badge +9

Denne tråd burde kunne hjælpe dig med at få det på plads igen.

 

Omdømme 1
Badge +4

HURRA, det ser ud til at jeg endelig har nogle gode nyheder. Blev ringet op af en venlig YouSee tekniker, der sagde en ny firmware opdatering er ved at blive rullet ud, og han mente den ville rette mine problemer, som var:

  • 100MbpS LAN porte
  • hyppigt udfald af Internet forbindelsen

Udfaldene kom efter en nylig opdatering for nogle uger siden og kunne afhjælpes lidt ved at åbne døren til skabet hvor modemmet er placeret. Altså et varmeproblem. Teknikeren sagde de havde fundet ud af, at det var en “termostyring” (eller noget i den stil, altså en software algoritme) der ikke fungerede som den skulle og altså kunne føre til disse symptomer. Han aktiverede min opdatering umiddelbart efter samtalen.

Efter opdateringen var gennemført var forbindelsen stabil, også i varmen med lukket skabsdør. LAN hastigheden var dog kun 100, så jeg slukkede og tændte modemmet og havde så de normale 1Gbps.

Man skal selvfølgelig være varsom med sine udtalelser, men nu har modemmet altså kørt i over 24h uden afbrydelser og med fuld hastighed på LAN portene. Den nye firmware er: FAST3890V3_NUUDAY-SIP-RDK_77.15.17

PS: Jeg burde vel egentlig kompenseres for de sidste 6-9 måneder, hvor mit kablet udstyr ikke kunne opnå de 200Mbps, jeg har betalt for?

 

@MS-ERIK: Jeg tænker det med LAN port hastigheden kan være varmerelateret, og du med din kombination af placering, strømforsyning etc. er heldig ikke at være påvirket af de fejlagtige reguleringsalgoritmer, der fulgte i kølvandet på NUUDAY opdateringerne?

Har prøvet at slå den nye websikkerhed i Fast3890V3 fra. Det gøres i appen “Mit Internet”. Det gjorde svartiderne på websider betydeligt kortere. Den nye websikkerhed er overflødig og nærmest skadelig når man allerede har en sikkerhedspakke med websikkerhed.

Jeg testede webbeskyttelsen tidligere i dag. Ifølge app’en var det aktiveret (knappen var grøn), men jeg kunne ikke få den til at fange de skadelige adresser (ikke en eneste). Jeg tændte og slukkede flere gange for beskyttelsen, men den fangede fangede intet (min første tanke var, om Yousee havde trykket på en kill-switch).

Jeg har lige prøvet en genstart af modemmet. Nu fanger den det hele igen.

Det er udueligt, det her.

Har prøvet at slå den nye websikkerhed i Fast3890V3 fra. Det gøres i appen “Mit Internet”. Det gjorde svartiderne på websider betydeligt kortere. Den nye websikkerhed er overflødig og nærmest skadelig når man allerede har en sikkerhedspakke med websikkerhed.

Desværre er svartiden ikke blevet kortere i alle tilfælde. Det opleves stadig at der går lang tid inden en webside svarer, eller den svarer slet ikke. YouSees sider “forum.yousee.dk” og “yousee.dk” samt Facebook er blandt de sider, hvor der nogle gange opleves lange ventetider. YouSees hastighedstest er påvirket, nogen gange går siden ned. 

Siden jeg genstartede modemmet i aftes, har alle (friske) dnsopslag ligget 5x højere end normalt (det nye normale). Man kan “mætte” beskyttelsesmotoren (den, der hijacker dnsopslag) ved at sende en masse dnsopslag fra spærrelisten af sted. Herved nedsættes svartiden på alle dnspslag.

 

Når motoren er mættet, får man også den korrekte ip tilbage på spærrede adresser.

(y-aksen er svartiden målt i ms)

 

Bemærk: Denne måling inkluderer ikke, når modemmet går helt i ged, hvor svartiden stiger til sekunder.

 

Selvom man deaktiverer motoren i app’en, fortsætter svartiden med at ligge højt. Den er derfor ikke rigtig deaktiveret. Den lader blot spærrede adresser slippe igennem.

Ny graf, hvor seneste genstart af modem skete for en halv time siden (svartiden/timeout går helt amok nu):

 

Der, hvor grafen dykker, er der, hvor mit script har mættet beskyttelsesmotoren. (Mit script kører ikke i starten.)

 

Jeg håber, at Yousee meget snart har en rettelse klar til det her dns-problem. Jeg har siddet her den sidste times tid med en ubrugelig internetforbindelse. Genstart af modem hjælper ikke. Selve forbindelsen fungerer, det er kun dnsopslagene, som er meget længe om at komme igennenm - selv om beskyttelsen er slået fra.

Det her vil jeg ikke betale for.

Et udsnit af min måling. Sdåan bølger den op og ned. Engang imellem falder den lidt til ro, men så går den amok igen.

 

Jeg har en ping (TCP, port 53) kørende ved siden af til selvsamme dnsresolvere. Der er ingen udslag her.

Jeg prøvede kortvarigt at sætte modemmet i bridge mode (alm. genstart havde ingen effekt). Det har indtil videre stabiliseret opslagene.

Siden jeg genstartede modemmet for nogle dage siden, har samtlige friske opslag ligget på ~140 ms (uanset antal genstarter). Efter en tur i bridge modem (det er nu tilbage i router mode), ligger alle opslag på ~40 ms (med enkelte mindre spikes).

Man skal selvfølgelig være varsom med sine udtalelser, men nu har modemmet altså kørt i over 24h uden afbrydelser og med fuld hastighed på LAN portene. Den nye firmware er: FAST3890V3_NUUDAY-SIP-RDK_77.15.17

 

Hej John.
Fungerer det fortsat?

Jeg har selv oplevet udfald i mit internet, flere gange om dagen. Kunne godt virke til at være temperatur afhængigt, selvom mit modem står frit fremme. Er lejligheden 19 grader eller under, er der intet problem hele dagen, men når vi kommer op over, begynder jeg at have udfald af 3-5 minutter. Reelt set har jeg stadig internet, men det falder til under 0.5 Mbps. I weekenden skinnede solen, og temperaturen kom op på hele 22½ grader. Her oplevede jeg udfaldene kunne ske indenfor fem minutter efter det var gået over i første omgang.

Har været et problem siden den 14., samme dag jeg fik en mail om, at mit modem havde fået en opdatering, så sikkerheden nu var indbygget i den. Fik et nyt modem og samme fejl. Selvfølelig, siden den jo ville få den samme opdatering.

Har været i kontakt til support, og spurgt efter firmware ver. FAST3890V3_NUUDAY-SIP-RDK_77.15.17, baseret på din oplevelse her. 
Først får jeg at vide, at de vil opdateret den indenfor en times tid. Der sker aldrig noget.
Spørger dagen efter, og får at vide, at jeg allerede har den nyeste version, altså ver. FAST3890V3_NUUDAY-SIP-RDK_77.15.14.
Jeg tænker ikke du har tastet forkert, ved et uheld, da det ikke lige er en række bogstaver og tal, man selv indtaster, men nærmere kopiere direkte fra sit modems UI.

Omdømme 1
Badge +4

Hej John.
Fungerer det fortsat?

...

Har været i kontakt til support, og spurgt efter firmware ver. FAST3890V3_NUUDAY-SIP-RDK_77.15.17, baseret på din oplevelse her. 
Først får jeg at vide, at de vil opdateret den indenfor en times tid. Der sker aldrig noget.
Spørger dagen efter, og får at vide, at jeg allerede har den nyeste version, altså ver. FAST3890V3_NUUDAY-SIP-RDK_77.15.14.
Jeg tænker ikke du har tastet forkert, ved et uheld, da det ikke lige er en række bogstaver og tal, man selv indtaster, men nærmere kopiere direkte fra sit modems UI.

 

Hej Sindre,

Ja, det fungerer stadig. Jeg har set enkelte udfald når jeg kører mit hjemmestrikket ping-program, men udfaldet varer kun ca 1sek, og ikke 1min som før. Jeg pinger google.com kontinuert og har sat  timeout på 2sek. Jeg kan se at google skifter IP adresse med jævne mellemrum. Så længe det kun sker sporadisk, tilskriver jeg det nettet/google, og ikke min router. LAN port hastigheden er også stadig på 1Gbps. Det hele i den sædvanlige varme modemmet altid har været udsat for.

Jeg har copy+pastet, så det er helt klart 77.15.17 jeg har. Da jeg havde problemer - specielt i varme - var det med 77.15.14.

Måske har de ikke officielt rullet 17’eren ud endnu? Han sagde til mig at den var meget ny og muligvis mindes jeg (er ikke helt sikker) at han sagde de var ved at teste den. Måske jeg bare har været forsøgskanin? Det var Kasper der PM’e mig her og skrev jeg skulle sende en mail. Efter jeg gjorde det, blev der oprettet en sag, hvor en tekniker ville ringe til mig.

Efter modemmet lige har genstartet spontant, er dnsopslag tilbage på 4x normal svartid. Fra 40 ms til 140 ms. Browserbeskyttelsen er fortsat “deaktiveret”.

Jeg antager, at dette er opløb til svartider på flere sekunder.

Som forventet: Efter modemmets spontane genstart (crash?), er svartiderne gået amok.

@Kasper  I er meget tavse. Anerkender Yousee det her dns-problem? Hvornår kan man forvente en løsning?

Jeg viser gerne en graf mere, som viser, hvad jeres kunder skal slås med:


Forespørgslerne sendes her til samme server, men jeg skifter mellem at bruge port 53 og port 5353.

Testen viser to ting: Min internetforbindelse fejler ikke noget, og DNS-hijackeren i modemmet er kun aktiv på port 53 (den er aktiv, selvom browserbeskyttelsen er slået fra).

Omdømme 7
Badge +9

Hej @Logan 

I og med der er postet her i tråden så er feedbacken noteret. Du og andre brugere, som er aktive her i tråden, skal have stor tak for at melde feedback og oplevelser ind her.

Dog har jeg ikke en konkret melding til de forhøjede svartider ved genstart/crash af routeren, som du beretter om her.

Vi må naturligvis undersøge og melde tilbage til udviklere på firmwaren, hvis det viser sig, at der er en fejl/uhensigsmæssighed i routeren, som generer vores kunder og der er et klart mønster.

Jeg vil sige, at hvis man oplever spontane genstart eller crashes på routeren, så er det normalt en supportsag, hvor vi/forum-teamet også gerne herfra vil tilbyde hjælp til fejlmelding og nærmere undersøgelse af forbindelsen og det der opleves med denne.

Send mig gerne en privatbesked eller giv en melding her, hvis vi skal oprette en fejlmelding på udfald og lignende. Så kan jeg også skrive til dig. 

Kasper 

 

Jeg ved ikke, hvorfor modemmet genstartede spontant (det sker af og til). Loggen fortæller ingenting (men den er jo så også halvdefekt i den nye firmware).

Det primære fokus lige nu er jeres nye browserbeskyttelse, som hijacker dnstrafikken via port 53. Der er tydeligvis en bug/uheldig implementering i den.

Jeg kan kun opfordre til at teste lidt mere omhyggeligt, inden I sender nye ting ud til jeres kunder.

Omdømme 7
Badge +9

Det tager jeg med videre @Logan

Hej @Kasper 

Hvis der skal rettet i firmwaren ønskes alle indstillinger vedr. den nye browserbeskyttelse og alle øvrige emner vedr. “Mit internet” gjort mulige direkte i routeren når der logges på dens firmware.

Det er nogen gange yderst uhensigtsmæssigt at der er indstillinger, der kun kan foretages på eksterne mobile enheder, navnlig hvis man har en mobiltelefon hvor appen “Mit internet” ikke virker (heldigvis virker den på en iPad). Man kan i øvrigt overhovedet ikke se nogen steder ved åbning af firmwaren at der er kommet nye sikkerhedsmuligheder.

Man kan med appen “Mit internet” ændre indstillinger uden at være forbundet til wi-fi, kun til mobildata. Hvordan kan det lade sig gøre, er der adgang til routerens indstillinger udefra - og er der her noget der kan misbruges af hackere? Har det nogen betydning om man har fået “Åben konfiguration”?

Der forekommer nogen gange underlige pauser når en webside åbnes. Kan det skyldes de DNS-problemer, som andre brugere skriver om? YouSee Forum er faktisk et af de steder der nogen gange har startvanskeligheder.

Der forekommer nogen gange underlige pauser når en webside åbnes. Kan det skyldes de DNS-problemer, som andre brugere skriver om? YouSee Forum er faktisk et af de steder der nogen gange har startvanskeligheder.

Det er præcis sådanne pauser, at denne bug er skyld i. En given hjemmeside har brug for at lave x antal dnsopslag.

Der er en detalje, som gør, at man ikke ser den hele tiden, når browserbeskyttelsen er inde i en dårlig fase (som den er hos mig lige nu): Browserbeskyttelsen  bygger en eller anden cache lokalt i modemmet (ikke en alm. dnscache)… Hvis det pågældende opslag ligger i den cache, så rammes det ikke af den høje svartid.

 

Muligt alvorligt problem fundet p.g.a. ny browserbeskyttelse i routeren:

Med browserbeskyttelsen slået til var det umuligt at oprette et abonnement på C More. Efter godkendelse med MitID gik det galt, da retursvar fra MitID åbenbart blev blokeret. Der har været forsøgt flere gange over flere dage, både med MitID-godkendelse og SMS-godkendelse, som heller ikke virkede.

Med browserbeskyttelsen slået fra fungerede det hele, og abonnement blev oprettet.

Selv om browserbeskyttelsen i routeren er den mistænkte kan det ikke helt udelukkes at det er noget i MitID, der ikke fungerer ordentligt.