Vi glæder os i denne tid, snart falder julesneen hvid. Så ved vi, julen kommer*. Og hvis det ikke når at sne rigtigt herhjemme, så er der heldigvis en masse film, der kan sørge for julestemningen i stedet. :P
Alligevel ender jeg hvert år med at se den samme håndfuld film, så anbefalinger ville være kærkomment - også for en velbevandret julefilmsnørd, som jeg selv.
Jeg kan starte ud med at nævne et par af favoritterne hjemme hos os, hvor bl.a filmene 'Dødbringende våben'(1987) og 'Krummerne 2: Stakkels Krumme'(1992) med Laus Høybye i hovedrollen er fast juleinventar. I år har jeg også genfundet min gamle DVD med Tim Burtons/Henry Selicks ‘The Nightmare Before Christmas’(1993).
Den hårdtslående Mel Gibson-klassiker, 'Dødbringende våben', kan sammen med Kut Russel-filmen 'The Christmas Chronicles' ses på Netflix gennem Tv-boksen (kræver Netflix-abonnement), og 'Krummerne 2's familien Krumborg kan findes i Bland Selv-tjenesterne Viasat Film og MinBio.
Kom endelig med dine anbefalinger :)
Anna
YouSee Forum Team
*Hvis nogen genkender citatet, så er det helt rigtigt fra "Peters Jul", 1866