Windows 10 er lige på trapperne, og nogle har måske allerede fået fingrene i det.
Vi ser typisk, at en helt masse spørgsmål kan opstå i forbindelse med opdateringer som disse, og derfor opretter jeg nu denne tråd, så vi kan dele viden og erfaringer samt samle eventuelle spørgsmål eller problemer der skulle opstå - på den måde kan vi holde det samlet og samtidig gøre det lettere for vores brugere at finde svar :)
Kort og godt først:
Hvad er Windows 10 og hvad sker der med mine filer?
Windows 10 er en opgradering til din nuværende windows-version. Dette betyder, at alle dine programmer og dokumenter skulle komme med over i det nye operativsystem uden at blive slettet. Der vil dog være undtagelser, da det ikke er alle programmer som er kompatible med det nye system.
Når du starter opgraderingen, så vil systemet automatisk køre en test, hvor den vil fortælle hvilke programmer den ikke kan tage med over – så dette vil du blive gjort opmærksom på.
Microsoft anbefaler dog, at du tager back up inden opgraderingen – eller smider dine filer op i en sky – for sikkerhedens skyld.
Microsoft er proaktivt ude at informere om ændringerne i Windows 10 samt hvad brugerne kan forvente. Jeg vil derfor anbefale alle med spørgsmål til Windows 10 om at besøge deres – i min optik – rigtig gode ”Spørgsmål og Svar” på https://www.microsoft.com/da-dk/windows/windows-10
Har du spørgsmål, så skyd endelig løs - lad os få gang i debatten :)