Ring til Julemanden


Omdømme 3

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints Nikolaj har modtaget fra andre medlemmer.

Badge +1
  • Community Manager
  • 332 kommentarer
Fortvivl ikke, hvis julemanden lyder lidt forjaget når du i december ringer til ham, det er der ikke noget at sige til. I de kommende uger vil flere end 200.000 børn og voksne give den gamle mand et kald for lige at minde ham om deres gaveønsker.

Normalt oplyser TDC aldrig noget om enkeltkunders telefontrafik, men vi tillader os at gøre en undtagelse i tilfældet med lige netop julemanden. I årets første 11 måneder modtog manden i det røde tøj 203.000 telefonopkald, og det er en stigning på 230 pct. sammenlignet med for tre år siden. Selv i juni – hvor julen er længst væk – fik han ikke lov at holde fri, men måtte besvare over 16.000 opkald.

Trafikken kulminerer naturligvis i dagene op til jul, og holder tendensen, vil han i løbet af december skulle besvare flere end 200.000 opkald svarende til knap seks samtaler hvert minut døgnet rundt. Eftersom han ikke har indført hverken kundeservice eller call center, kan det godt være, han lyder lidt forpustet, når du ringer. Han skal jo også have tid til at pakke gaver ind.

I år er det 29 år siden, julemanden blev TDC-kunde med eget telefonnummer. Med den nyligt voksende interesse for at aflevere ønskelister, har han næppe tænkt sig at opsige sit fastnetabonnement lige med det samme.

Julemanden træffes på dette nummer: 70241207 – der gælder almindelig telefontakst.

/Nikolaj

Ingen kommentarer

Ingen kommentarer

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)