Ny version af Windows 10


Det skal oplyses, at der er kommet en ny version af Windows 10, som installeres som en opdatering gennem Windows Update. Men det er ikke en helt almindelig opdatering, først downloades omkring 3 GB data, og derefter installeres det på næsten samme måde som da man opgraderede Windows 7 eller 8.1 til 10. Det tager lang tid, og maskinen genstarter flere gange inden opdateringen er færdig. Efter opdatering ligger der i C-drevet dels en mappe med installationsfilerne, og dels en mappe Windows.old med filer fra før opdateringen. Vil man fjerne disse må man bruge funktionen "Diskoprydning". OBS: Se nyt indlæg!!!

 

Det ser ud som om nogle indstillinger, bl.a. indstillinger til beskyttelse af personlige oplysninger, er tilbagestillet til standardindstillingerne.

Det er muligt at enkelte af YouSee Forums løsningssvar til problemer nu ikke er gældende længere.

4 Kommentarer

OBS. Overvej om det er klogt at fjerne den skjulte installationsmappe og Windows.old mappen hvis det ikke er absolut nødvendigt på grund af pladsmangel. Gør man det kan man ikke vende tilbage til forrige version (build) hvis der skulle være problemer med den nye opdaterede version.

Mulige fejl, der allerede er fundet i ny version:

1. Netværkssteder, der registreres ved NetBIOS vises tilsyneladende ikke i Stifinder. Det kan dreje sig om netværksprintere, NAS-diske m.m. De pågældende fungerer dog alligevel, og vises hvis man direkte taster dem i adresselinien.

2. Billedet med indstillinger kan finde på at lukke i utide.

Omdømme 3

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints joern har modtaget fra andre medlemmer.

Badge +3

MS-ERIK skrev:
OBS. Overvej om det er klogt at fjerne den skjulte installationsmappe og Windows.old mappen hvis det ikke er absolut nødvendigt på grund af pladsmangel. Gør man det kan man ikke vende tilbage til forrige version (build) hvis der skulle være problemer med den nye opdaterede version.

Mulige fejl, der allerede er fundet i ny version:

1. Netværkssteder, der registreres ved NetBIOS vises tilsyneladende ikke i Stifinder. Det kan dreje sig om netværksprintere, NAS-diske m.m. De pågældende fungerer dog alligevel, og vises hvis man direkte taster dem i adresselinien.

2. Billedet med indstillinger kan finde på at lukke i utide.

Mangler godt nok ikke plads, men jeg har flyttet den gamle version over på en ekstern HDD.

MS-ERIK skrev:Mulige fejl, der allerede er fundet i ny version:

Jeg har også problem med Bluetooth efter at have opdateret. Mine enheder, som f.eks. min mus virker fint, men slukker jeg musen, genstarter computeren eller sætter den i dvale, virker musen ikke. Så skal jeg ind i Bluetooth og slette den og derefter parre igen, før det virker. Det gælder både min mus, min eksterne højttaler samt diverse smartphones og tablets.

Før den store november-opdatering var der ingen problemer. Jeg kan også se på andre hjemmesider, at andre oplever det samme, og Microsoft kommer bare med de sædvanlige svar som at opdatere driveren osv.

Det er gået op for Microsoft at man var kommet til at udsende en opdatering til Windows 10, der nulstillede privatlivsindstillingerne, og dette skulle nu være rettet. Men har man installeret opdateringen inden Microsoft rettede problemet, kan indstillingerne muligvis stadig give Microsoft adgang til mere, end man måske ønsker.

Derfor bør indstillingerne gennemgås og eventuelt rettes.

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)