Svar

Nogen har opsagt mit abonnement og det var ikke mig


  • Guide
  • 10 kommentarer
Nogen har opsagt mit abonnement.

Det omfatter fastnet, tv og bredbånd.

I sidste uge fik jeg et brev med almindelig brevpost, at mit abonnement bliver ændret.

Det kender jeg ikke til, så jeg ringede til TDC, at det er en fejl, for jeg har aldeles ikke bestilt nogetsomhelst i den senere tid.

Medarbejderen lovede mig så, at det var i orden.

I fredags fik jeg en mail, hvori man bekræfter min opsigelse af mit abonnement.

Det kan da ikke passe, at andre kan bestille noget i mit navn og få nedlagt min forbindelse til omverden?

Nu må jeg jo så ringe til TDC igen på mandag og håbe, at det lykkes.

I modsætning til flere andre her er jeg meget tilfreds med TDC. Alt virker som det skal.

Derfor er det ærgerligt, at det kan lade sig gøre, at TDC åbenbart modtager en ordre fra en ikke bekræftet kilde i mit navn.

Jeg er pensionist og er meget urolig for, at jeg bliver afskåret fra både telefoni, internet og tv.

icon

Bedste svar af Andreas_O 19 januar 2016, 12:31

Hej Bha1, 

Det er en god ide, at du kontakter vores kundeservice igen, så der kan komme orden på tingene. 

Der er ikke andre personer, som kan opsige eller lave ændringer i dit abonnement. Det kan kun gøres, hvis de har dit TDC-kontonummer og din adresse. 

Se original

3 Kommentarer

Omdømme 1

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints Andreas_O har modtaget fra andre medlemmer.

Hej Bha1, 

Det er en god ide, at du kontakter vores kundeservice igen, så der kan komme orden på tingene. 

Der er ikke andre personer, som kan opsige eller lave ændringer i dit abonnement. Det kan kun gøres, hvis de har dit TDC-kontonummer og din adresse. 

Hej Andreas

Jeg kontaktede Kundeservice i går og fik lovet at ordren var annulleret.

Jeg fik dog ikke en bekræftelse på det.

I dag fik jeg tilsendt en pakke fra TDC. Det var indpakningen så jeg kunne sende udstyret tilbage.

Jeg nægtede at modtage pakken, ringede til TDC igen og fik det svar, at jeg ikke havde reageret på TDCs henvendelser. Medarbejderen lovede dog at sende mig en bekræftelse via sin egen mail. Derefter blev vi afbrudt. Jeg modtog mailen, men den kan jeg ikke acceptere som en officiel bekræftelse efter dette forløb.

Jeg anmodede derfor per mail om en officiel bekræftelse.

Den har jeg så modtaget per mail i dag. Det er nu først på torsdag at jeg tør stole på, at jeg omsider er sluppet af med denne kedelige episode.

Hvis jeg har bredbånd og tv og telefon vel at mærke

mvh bha1

Sagen er nu løst for mit vedkommende.

Det er den nok ikke for TDC, for de har fået forkerte oplysninger fra en anden udbyder.

Derefter var der en misforståelse mellem mig og en TDC medarbejder. Det resulterede i at medarbejderen kom til at lave en fejl.

Nu hvor jeg ved lidt mere om sagen kan jeg godt forstå hvorfor den fejl skete. Jeg bebrejder ham ikke.

Der var simpelthen tale om en række uheldige omstændigheder. Og for den lille del som TDC er skyld i har jeg fået en undskyldning.

TDCs medarbejdere har været hjælpsomme hele vejen igennem, selv om jeg sikkert har været besværlig for dem. Så nej, andre kan ikke snyde sig til at opsige mit abonnement. Det sørger TDC for.

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)