Det er et spørgsmål, vi meget gerne have dit svar på. Vi vil gerne have, at det skal være enkelt og nemt at være kunde hos TDC, og vi har brug for din hjælp.
De sidste par år har vi bl.a. søsat følgende initiativer, som alle har som mål at få gladere kunder:
- Omstruktureret og opmandet vores callcentre, så du hurtigere kan komme igennem
- Omstruktureret og opmandet vores support på sociale medier, samt udvidet åbningstiden på f.eks. Facebook
- Omstruktureret vores Online hjælpesider på tdc.dk, så du hurtigere selv kan finde hjælp
- Produceret flere nye hjælpevideoer til YouTube og opdateret de gamle
- Opgraderet og udvidet vores mobilnet, så vi lige nu ligger i toppen af tests i Danmark (og Europa).
Vi hviler ikke på vores laurbær, så f.eks. laver vi hele tiden flere videoer, vi sætter flere master op osv. Hvis du scanner listen, vil du måske også lægge mærke til, at det både er vores teknikere (mobilnet), kundeservice (callcentre), marketingfolk (videoer) og web-folk (hjemmesiden), der er involveret. Det er altså hele vores forretning, der har fokus på at levere en bedre kundeoplevelse til dig - vores kunde.
Og nu vil vi så gerne høre dig. Hvad kan vi gøre for at gøre dagligdagen for dig - den vigtigste person i TDC - nemmere? Hold dig ikke tilbage, men vær også gerne realistisk.
Svar gerne på denne tråd med dit forslag.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ps. Hvis du vil have bedre dækning, så er den mest direkte vej at du downloader vores Netperform-app og foretager regelmæssige målinger.