Hejsa Om jeg er i det rette forum her, aner jeg ikke. Men jeg har lige investeret i et TDC Privatalarm anlæg. Og det fungerer squ..... næsten:-( For kameraet vil kun virke med kablet forbindelse til router. Når som opsætningen (manuel) er fuldført og kablet trækkes ud, så ryger forbindelsen. Kameraet kan IKKE få trådløs forbindelse. Og der har ikke været megen hjælp at hente hos TDC, så nu prøver jeg her! Men som helhed er alarmanlægget genialt, simpelt at opsætte både fysisk og via pc og er ualmindeligt brugervenligt. Og det fungerer. MEN, og der skal jo komme et men, har jeg købt én bil med 3 hjul? TDC giver ikke mulighed for at tilkøbe udvendig ekstra sirene og ej heller en ekstra indvendig sirene. Men sjovt nok tilbyder Lockon dette. Og det er nøjagtigt samme produkt. Ved alarmaktivering kan en mulig indtrængende ganske enkelt gå efter lyden og rive hele centralenheden ned. Nuvel, alarmen er afgivet, men stressfaktoren er fuldstændigt gået fløjten. Og evt. naboer hører intet, da der jo ingen lyd er mere. Derudover kom jeg ved en fejl selv til at aktivere alarm mens fruen sov. Sikken et chok........ for mig. For hun sov videre selvom lydgiver/centralenhed er placeret ca. 2 m fra hende. Så TDC, godt produkt som helhed. Men med plads til forbedringer. Som kunde SKAL man have mulighed for tilkøb af alt som måtte indgå i en sikringsløsning. Hvis man altså ønsker at være en seriøs aktør på sikringsområdet. Hvis ikke dette kan tilbydes inden de 3 prøvemåneder udløber, er jeg derfor nødsaget, meget mod min overbevisning, til at returnere alarmpakken med de tilkøb jeg allerede har gjort. Med venlig hilsen SvenK