Problemer med TDC HomeDisk. | YouSee Community

Problemer med TDC HomeDisk.



Vis første besked

40 Kommentarer

Omdømme 5
Hej Jørgen

Det med cookies var jeg godt klar over, jeg har et lille program der hedder cleener, og det fjerner alle oplysninger, som må ligge på computeren, jeg bruger det altid når jeg har været på netbank, det er måske lidt falsk sikkerhed, men jeg er nu glad for det.

Jeg kan bare ikke forstå at i vil have cookies slået fra, jeg har ingen problemer med Homeboxen, selv om mine cookies er slået til.

Venlig hilsen Bente (bbs)

Omdømme 1
Hej

Prøv at slå cookies til.

Prøv så at installere Homedisk igen, og se om Netconnector nu virker.

Slå derefter cookies fra igen.

Hvis Netconnector driller efter genstart (f.eks. at du får drevbogstav Y, derefter X o.s.v., kan Netconnector slettes fra startmenuen, og erstattes af manuel tildeling af drevbogstav Z.

De to blå ikoner, der nu forhåbentlig ligger på skrivebordet hvis Netconnector nu har virket, vil derefter stadig virke. Jeg kan forstå at du faktisk har adgang til Homedisken via stifinder, så problemerne er nok ikke værre end at du manuelt kan lave det, som Netconnector laver, hvis Netconnector fortsat ikke virker.

Der er intet mærkeligt ved at billedfilen kan ses i Windows mediaplayer. Det er fordi Homedisk indeholder en mediaserver. Mediafiler på Homedisk kan ses på alle enheder tilkoblet dit netværk, der understøtter det. Det gælder også f.eks. visse mobiltelefoner (f.eks. HTC Desire) og visse nye TV-apparater m.fl.

M.v.h.

MS-Erik

Omdømme 1
Badge
Du skriver:

"Prøv at slå cookies til.

Prøv så at installere Homedisk igen, og se om Netconnector nu virker.

Slå derefter cookies fra igen."

Jeg troede, jeg vidste hvorman man gør. Men er komemt i tvivl.

Hvordan slår jeg cookies til og fra?

Hilsen

Jørgen



Omdømme 5
Hej Jørgen

Cookies, det har jeg tjek på:

Gå ind i dit kontropanel, dobbeltklik på Internetindstillinger, klik på fanebladet beskyttelse af personlige oplysninger, derefter klik på avanceret, sæt flueben i tilsidesæt automatisk behandling af cookies, sæt en prik i de to steder hvor der står bloker, så skulle dine cookies være væk

Proceduren er den samme hvis du vil slå dem til igen, der skal du bare sætte prikker i accepter.

Håber det kan afhjælpe dit problem.

Hilsen Bente

Omdømme 1
Badge
Til Bente og Erik.

Vedr. cookies har jeg - vist nok - nu styr på det.

PS: Lige for at repetere: Jeg har Windows7, 64 bit Ultimate. Browser: Firefox. Der er vist  nuanceforskelle fra de forskellige operativsystemer og browsere.

Men tilbage til NCReconnector: Den er under Start og når jeg højreklikker på den kan jeg som administrator kører den, hvis jeg gvier tilladelse.

Gør jeg det, kører ventesymbolet et øjeblik og så sker der ikke mere.

Jeg har prøvet at fjerne NCReconnector helt og begynde forfra, men processen standser igen, når den skal installere programmet NCReconnector.

Omdømme 1
Hej

Jeg tror at du bliver nødt til at tale med en tekniker i TDC, som enten møder personligt op eller som kan tale med dig i telefonen samtidig med at du afprøver diverse ting på computeren. Der dukker hele tiden nye mulige årsager op på grundlag af svarene, eller der mangler en eller anden oplysning for at kunne komme med flere løsningsforslag. Hvis du er heldig at få fat i en tekniker i TDC, der tager sig den nødvendige tid, skulle det kunne lade sig gøre.

Håber at det lykkes at få problemerne ordnet.

M.v.h.

MS-Erik

Omdømme 1
Badge
Jamen, det har du fuldstændig ret i.

Når jeg forhåbentlig har fået problemet løst, vil jeg give en melding her i tråden.

Tak for din assistance.



Hilsen

Jørgen L.P.

Omdømme 1
Badge
Jeg vil gerne runde tråden af.

Tak for alle input.

Jeg har - trods en intens indsats fra to TDC supporter - ikke fået løst problemet.

Jeg har haft en egen IT supporter til at kigge på problemet.

På en medbragt pc har han testet min HomeDisk. Her virker den.

Tilbage er netværket på min egen stationære. Netværket fungerer. Men connectet mellem HomeDisk og netværket vil ikke fungere.

En mulig løsning er et andet fabrikat end TDC's Homedisk.

Endelig en geninsatallering af min pc. En teori er, at der kan være et eller andet på min pc, som hindrer connect. PC'en har dog tidligere kunne connecte til Homedisk.

Begge løsninger overvejer jeg.

I mellemtiden har jeg fået delt et drev på stationære og den kan nu også benyttes på den bærbare, når begge pc'er er tændt.

Så den løsning vælger jeg måske at leve med.

Omdømme 5
Hej Jørgen

Nej hvor trivielt, at der ikke rigtig er nogen løsning, det er jeg godt nok ked af på dine vegne.Trist humørikon

Havde håbet at du bare havde fået det hele til at køre, øv øv hvor trælsGal humørikon

Hilsen Bente

Omdømme 1
Hej.

Det lyder nu ikke som om problemet er løst, selv om tråden er mærket med "Løsning".

Inden du investerer i en anden NAS end HomeDisk kan du cheche om maskinen kan connecte til en delt mappe på den bærbare maskine. Kan den ikke det, hjælper en anden NAS nok ikke noget.

Det virker mistænkeligt at du må køre NCReconnector som administrator, det kan tyde på at noget er installeret forkert lige fra starten af. Blev installationen af HomeDisk oprindelig foretaget hvor en anden bruger var logget på Windows end den der nu logger sig på? Når du kører NCReconnector som administrator og samtidig selv er logget på Windows som en anden bruger kan der ske det, at NCReconnector faktisk fungerer og faktisk opretter et drev Z, men du kan bare ikke se det da drevet oprettes hos administratoren.

Er det prøvet at rydde maskinen fuldstændig for alle spor af HomeDisk, resette HomeDisk og derefter installere den igen? Alle forekomster af NCReconnector og Netconnector på drev C hos samtlige oprettede brugere skal slettes. Det vil kræve administratoradgang og at skjulte filer og systemfiler gøres synlige.

Hvis maskinen har en firewall installeret kan den indeholde indstillinger, der spærrer for bestemte IP-adresser, eller spærrer for at bestemte programmer får adgang. Punkterne afhænger af firewallprogrammet, men kan hedde noget som f.eks. programkontrol og f.eks. forbindelser.

Ellers er der vist kun en nyinstallation af maskinen tilbage med de problemer og besværligheder, dette kan indebære. Dette sletter ALT på drev C, så husk at kopiere ting, der ikke må gå tabt, inden der nyinstalleres.

M.v.h.

MS-Erik

Omdømme 1
Jeg giver MS-ERIK ret.

Det ser ud til at tråden ikke er løst, der hvor mærket er sat.Trist humørikon

Hvis du ønsker at trække din markering tilbage, kan du gøre det ved at klikke på indstillinger ud for indlægget. Nede i rækken står der noget med at "trække" sin markering tilbage.

Omdømme 1
Badge
Jeg er ikke så meget inde i reglerne for TDC Forum.

Min tanke med at "acceptere svar" var på en måde at stille mig tilfreds med, at problemet ikke bliver løst fuldt ud.

Men jeg vil nu gå i med MS-Erik's forlag og vende tilbage.

Hilsen

Jørgen P.

Omdømme 1
Hej Jørgen

Jeg tror såmen ikke der er regler som sådan. Men mærket "løst tråd" er mere beregnet til brugere med samme problem, som der er beskrevet i første indlæg, meget lettere kan finde en løsning. Den bruger kan så lynhurtig se om problemet er løst, ved hjælp af et andet svar i tråden. Det er da irrienterende at din Homdisk driller. Jeg håber den snart opfører sig ordentlig.Blinkende humørikon

Omdømme 1
Badge
Blot denne betragtning:

Jeg er godt klar over at en pc og dens funktioner er komplekse.

Men hvis jeg har en bil (en moderne bil er også en kompleks enhed) og der er en fejl ved bilen ( fx den kører ujævn eller der en udefineret lyd) som mekanikeren ikke umiddelbar kan give et svar på. Dog er han sikker på, det er motoren, som er problemet. Han prøver at skifte forskellige ting. Men det virker ikke.

Derefter kunne hans ultimative råd være: - enten udskift alt tænkeligt i bilen, som har relation til motoren (geninstallere alle programmer og OS) eller køb en helt nu motor (købe en ny Homedisk).

Men i autobranchen er der for eksempel masser af diagnosticeringsprogrammer. Og det er vist sjældent at en dygtig fagmand hos min lokale autoriserede bilforhandler går fra et problem uden at have kunnet løse det. Jeg har ikke oplevet det.

Jeg tænker, om vores tids supportere alle har den helt overordnede indsigt/overblik - men det ofte handler lidt om:  vi prøver det og hvis det ikke virker prøver vi noget andet - ellers starter vi bare på en hel frisk, men dog uden nogensinde at finde det oprindelige problem.

Jeg undrer mig lidt over, at to supportere hos TDC kan sige, at udover Homedisk har vi ikke en stor viden.

Homedisk spiler jo da sammen med utallige ting på en pc.  Ikke det samme som at sige en tæppemontør skal have forstand på at sætte vinduer i et hus selvom begge dele foregår omkring et hus, Men her omkring Homedisk ser jeg en tæt forbindelse og interaktion mellem HomeDisk og mange funktioner i pc'eren, fx, netværk.

Hvilken helt konkret uddannesle har en supporter hos TDC?

Jeg har selv en faglig udannelse (i en helt anden branche) men de mensnekr, jeg er berøring med, forventer gvietsvis, at jeg kan finde løsninger.



Omdømme 1
Hej.

Altså, jeg gik da ud fra, at når TDC sender nogle teknikere til løsning af et computerproblem, der involverer et produkt fra TDC, så sender man nogen der har uddannelse og kendskab til computere i almindelighed, ikke kun i HomeDisken. De ville kunne undersøge computeren nærmere på forskellige måder for at finde ud af hvor og hvad der er galt. Teknikeren skal være klar over at ikke alle brugere er IT-eksperter, og at nogle brugere piller ved diverse indstillinger eller installerer tvivlsomme programmer fra internettet, som kan få en computer til at opføre sig underligt. Sådanne fejl kan måske være lidt svære at finde, men ud fra brugerens beskrivelse af symptomerne har teknikeren en rettesnor for hvor der skal undersøges nærmere. I dit tilfælde er det åbenlyst at det ikke er HomeDisken selv, der er noget galt med, ellers ville den jo ikke virke sammen med den bærbare computer.

En løsning med at geninstallere alle programmer inkl. OS er den absolut sidste mulighed, man kan bruge hvis alt andet er forsøgt. En geninstallation kan være sidste udvej hvis der er sket skader på Windows systemfiler som ikke kan repareres, eller man har et virusangreb, der ikke kan fjernes. Eller det er en gammel PC der er fuld af rester efter afinstallerede programmer, der kan få maskinen til at køre langsommere eller give fejl. Eller naturligvis hvis harddisken i computeren går i stykker.

Endelig kan der måske være et problem med selve hardwaren i maskinen, navnlig hvis den ikke er leveret af et anerkendt computerfirma. Er det tilfældet kan det i værste fald være umuligt at få HomeDisk til at virke sammen med maskinen, men det kan så også gælde for andre lignende netværksenheder.

Hvis maskinen er fra et anerkendt firma, er det så ikke muligt at få hjælp fra dette firma eller leverandør - sandsynligvis skal der betales for det - medmindre maskinen er ny og fejlen viser sig at være en fabrikationsfejl. Men det er det nok ikke, jeg har forstået at du tidligere havde en IT-kyndig til at arbejde med maskinen, og den kendsgerning at der kunne oprettes offlinefiler beviser at der har været kontakt til HomeDisken på et tidspunkt (men ikke nødvendigvis i form af et Z-drev).

Jeg har for lidt kendskab til de mange indstillinger, der er i en PC og i dens netkort, til at komme med mere risikable forslag (såsom at ændre i protokoller og indstillinger i netkortet eller lave ændringer i registreringsdatabasen), som måske kan gøre problemerne værre eller ende med at hele maskinen skal nyinstalleres. Fordi computere er forskellige kan man ikke gå ud fra at en indstilling, der er korrekt på min PC, også er det på din PC.

Afslutningsvis skal nævnes den mulighed at skrive til en brevkasse i et computerblad.

M.v.h.

MS-Erik

Besvar