Mangelfuld søgefunktion


Når man søger på et kunsternavn, får man ikke alle relaterede albums op. F.eks. kan man søge på "Beastie Boys" og ikke få præsenteret albummet "Licensed To Ill".

 

Man kan finde "Licensed To Ill" ved at søge efter det som album, men hvorfor i alverden dukker det ikke op når man søger på Beastie Boys?

 

Ovenstående er kun et eksempel. Det samme er tilfældet ved næsten alle andre søgninger.

6 Kommentarer

Omdømme 4
hey Clfalk

Albummet 'Licensed to ill' er digitaliseret i 2000. Derfor er det sidste på artistsiden for Beastie Boys: http://musik.tdconline.dk/servlets/2452306090224Dispatch/19/jspforward?file=.%2Findex.jsp&tplDir=web&page=viewartist&artistid=9863#ctop Du kan bladre mellem de 25 albums ved at vælge mellem 'forrige' og 'næste'

Jeg kan anbefale at du bruger kombineret søging - som i dette tilfælde 'Beastie Boys licensed to...' ville have givet dig albummet med første søging.

Mvh

C

Hej Chriz,

Tak for dit svar. Jeg beklager, at jeg ikke beskrev, at det var mobil app'en (Android) som min kritik gik på.

Det er her, at en søgning på en kunstner mærkværdigt nok ikke giver et overblik over de albums kunstneren har lavet.

Angående kombineret søgning, så opleves problemet jo oftest når man kan huske kunstnernavnet, men ikke albumnavnet.

Det ville være rart med en opdatering i app'en så søgefunktionen blev mere brugbar.

Mvh.

Claus

Omdømme 4
Hey Claus

Det er rigtig at der bliver vist færre albums på mobil end på f.ex. web. Og for kunstnere med et stort bagkatalog virker det mærkeligt at man kun kan se de nyeste udgivelser.

Så den nemmeste måde er stadigvæk at lave en søgning med artistnavnet + dele af albumnavn... du vil opdage at du kommer tættere på de ønskede resultat.

Mvh

C

Hej Chriz,

Tak for dit svar. Jeg er ikke helt enig med dig.

Det nemmeste for jeres kunde ville være, hvis I opdaterede app'en således at jeg kunne se alle en kunstners albums, når jeg søgte på kunstnerens navn.

Som du selv skriver, så virker det mærkeligt, at man kun kan se de nyeste udgivelser.

Når I nu er nået til den erkendelse at jeres app gør noget, der virker mærkeligt, så undrer det mig at det ikke falder dig ind, at det nemmeste ville være, hvis I sørgede for at opdatere app'en så den var mindre mærkelig.

I stedet for at forbedre jeres produkt, mener I tilsyneladende, at jeres kunder skal bruge tid på at søge i alternative databaser for at finde ud af hvad de forskellige kunstneres albums hedder.

Jeg synes det er en mærkelig indstilling I har - både til jeres produkt og til jeres kunder...

Mvh.

Claus

Omdømme 4
Hey Carl

Vi er lydhøre for dit glimrende forslag. Vi skal bare mødes et sted imellem. Vi laver en sortering så der kan vises hurtigere resultater. Du vil altid kunne finde det fulde katalog på web. Det er store mængder af data der skal præsenteres. En kunstner som Elvis vil have optil 5000 match alene på titler. 

Mvh

C

Hej Chriz,

Jeg er ikke helt sikker på hvordan en sortering så der kan vises hurtigere resultater afhjælper mit problem. Jeg har ikke meldt om problemer med langsomme søgeresultater, men mangelfulde søgeresultater. At jeg får de mangelfulde søgeresultater præsenteret endnu hurtigere er ikke helt det jeg er ude efter.

Jeg har nu en del gange fået at vide,  at jeg på internettet kan finde en oversigt over en kunstners udgivelser. Jeg vil gerne understrege at jeg har opfattet og forstået dette, så I behøver ikke at fortælle mig det flere gange.

Lad mig prøve at beskrive det brugsscenarie, hvor jeg oplever at TDC Play ikke til fulde opfylder mine behov:

Jeg sidder i venners selskab og vi hører musik gennem min TDC play app på min Android mobiltelefon. En af vennerne siger "Hey! skal vi ikke høre det der album fra Beastie Boys? Jeg kan ikke lige huske hvad det hedder...".

Her  ville det være rart hvis man ved at søge på "Beastie Boys" i TDC Play app'en kunne finde frem til deres album "Licensed To Ill".  

Der er ingen der siger at samtlige albums skal præsenteres på en gang. Man kunne lave en simpel "gå til næste side" funktion, som jeg kan forstå anvendes på web-udgaven af TDC-play.

Da funktionen findes på Web-udgaven, så er det jo ikke databasen der mangler. Det er kun et spørgsmål om at app'en skal gøre ordentligt brug af databasen.

Mvh.

Claus

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)