Internet forbindelse mistes kortvarigt flere gange dagligt


Hej

 

Jeg har siden jeg i november fik TDC VDSL 20/1 Mbit forbindelse oplevet at jeg mister forbindelsen til internettet det sker flere gange dagligt og i visse tilfælde er jeg nødt til at genstarte TDC box'en, når internettet forsvinder så ryger telefonen desværre også.

 

Jeg har prøvet forskellige pc'ere - nye , gamle , nyinstallerede og forskellige udgaver af styresystemer - det er det samme på alle maskiner - mit nye fjernsyn, reciever og SAT modtager har også netforbindelse og de mister også forbindelsen.

 

De sidste 13 år har jeg haft skiftevis Cybercity og Fullrate , men skiftede til TDC da ingen af de andre kunne levere mere end 5 Mbit.

 

Er der nogle der kan hjælpe her ?

 

 

Med venlig hilsen

Frank

8 Kommentarer

det lader til at tdc har givet dig en hørjer hastighed end din forbindelse kan klare, du ska kontakte dem igen og få dem til at måle forbindelsen, o g tjekke hvor stabil den er.

Hej NSRGURU.

Tak fordi du valgte at bruge TDC's kunde-til-kunde forum.

Som Renè skriver, er det også min første indskydelse, ud fra det du forklarer.

Vi har nogle systemer som validerer forbindelserne netop for at undgå problemer som disse, men i få tilfælde (som det er med næsten alt elektronik), sker der fejl.

Så ring ind til vores Hotline, her vil de som Renè skriver, kunne foretage en linie måling på din forbindelse og se hvordan det står til.

Du finder nummeret på vores Hotline, på nedenstående link;

http://kundeservice.tdc.dk/privat/element.php?dogtag=p_help_kon_fast

Har du andre problemstillinger eller spørgsmål, er du velkommen til at skrive på forumet igen.

Venlig Hilsen.

Har desværre ikke noget svar til dette problem. Skal vel bare af med lidt frustration over dette problem med at miste forbindelsen ofte. Er nu i gang med 2. fejlmelding på samme problem Trist humørikon Min fornemmelse er, at det er den højerere hastighed TDC lover, der giver problemer. Håber vi alle snart får en stabil rimelig hurtig forbindelse for de penge vi betaler

Tak for jeres svar , desværre er det ikke den høje hastighed der er problemet - hvis det var det så ville den være ustabil hele tiden , en ping test viser 0 mistede pakker og pingsvartider der er helt som man ville forvente og når jeg downloader filer og ser på hastigheden så er den helt oppe på 19,5 Mbit/s - selv der er pingtiderne i orden og ingen mistede pakker.

Men selv med alle pc'ere og andet udstyr slukket, så der kun er TDC box'en tændt - så oplever jeg at forbindelsen afbrydes til telefonen - og den kører jo igennem samme box.

Nu er det ikke sådan at den bare live "bøvser" en gang og så er på plads igen - nej den forsvinder i 1 - 2 minutter i grelle tilfælde op til 5 minutter.

Jeg har hos Fullrate set hvordan det opfører sig når man har højere hastighed "end linien kan bære"

Her er vi ude i noget helt andet, jeg har VDSL og bor mindre end 900 meter fra centralen, alt netværk er kabel - intet trådløst, den trådløse del af boxen er disablet, men det kunne være en firmware upgrade af boxen kunne hjælpe, (ser ud til at den er fra 2008) kan bare ikke finde et sted hvor man kan downloade firmware til denne box.

med venlig hilsen

Frank

Hej NSRGURU.

Som jeg skrev tidligere var det den første tanke der strejfede mig.

Det kan være lidt svært at sige hvad fejlen kan være, uden at have noget teknisk data på din forbindelse.

Så jeg vil råde dig til at ringe til vores Hotline og få fejlmeldt linien, så vi kan få sat noget overvågning igang, og få løst problemet hurtigst muligt.

Med hensyn til for høj hastighed kontra, hvad linien kan bære, taler vi som oftest konstant afbrudt, og i nogle tilfælde også periodisk afbrudt. Og selv om du måske kan gå op på 19,5Mbit/s - Kan der være tekniske forhold der bevirker at hastigheden kan være årsagen.

Men som sagt, det er meget svært at sige hvad det kan være, uden nogen form for tekniske data på forbindelsen.

Venlig Hilsen.

Omdømme 4
Hej Frank

Sidste efterår havde jeg en 10/1 ADSL-forbindelse, som fungerede perfekt. Jeg bor ca. 1 km fra centralen.

Jeg fik så en 20/2 VDSL-forbindelse. Dette bevirkede, at min TDC HomeBox genstartede ret ofte - ikke hver dag, men nogle gange 5-10 gange inden for en time - og ofte aften og weekend. Når jeg målte hastigheden kunne jeg måle op til 23-24 Mbit i download og 1,5 Mbit i upload.

Jeg fejlmeldte linien, og TDC's teknikere konstaterede, at min linie ikke kun kunne klare 20/2, hvis det skulle være konstant, så hastigheden blev ned til 16/1. Det var åbenbart den højeste stabile hastighed, jeg kunne få. Men jeg oplevede stadig en del afbrydelser - ofte mellem kl. 20 og kl. 22 om aftenen. TDC ændrede så min forbindelse fra VDSL til ADSL (stadig 16/1) og vupti - siden da har jeg ikke oplevet én eneste afbrydelse. Der var tilsyneladende noget elektrisk støj, som periodisk påvirkede VDSL-forbindelsen (som anvender en anden frekvens end ADSL).

Som det allerede fremgår af i denne tråd, kan være mange årsager til at internetforbindelse dagligt mistes kortvarigt, så det er meget sandsynligt, at din linie ikke kan klare den nuværende hastighed OG, at VDSL måske ikke dur, selvom du kun bor 900 m fra centralen.

Mvh Stephen

Omdømme 4
Badge +1
hejsa

Jeg tror at det er på tide du får en tekniker ud og tjekke din linie. Desværre kan ikke alt løses uden et besøg. 900m er normalt ikke langt men andre forhold kan virke forstyrrende på en linie. Det kan være alt fra energi spare pære til pilleovne. Mulighederne for fremmedstøj er uendelige.

mvh

Glad humørikon

Hej alle

Jeg takker for alle jeres svar og forslag til hvad problemet kan være. TDC har allerede sat overvågning / måling igang og det vil forhåbentligt give et svar  på hvad problemet er og hvordan det skal løses.

Onsdag eftermiddag skulle der så være samlet så meget information sammen at de kan løse det.

Jeg vender tilbage onsdag / torsdag og fortæller hvad de har fundet ud af.

mvh.

Frank

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)