Homedisk fejl i genveje i netværksplaceringen


Hejsa.

Jeg har et irriterende problem med at der kommer genveje i netværksplaceringen af Homedisk. Jeg har snakket med TDC der fortalte de ikke forstod problemet, så derfor er jeg nødt til at oprette spørgsmålet her for at høre om der er andre der har samme problem som jeg. Jeg vedhæfter et billede så i er helt med på hvad jeg mener :-)

 

 

 

[i]

1 Kommentar

Omdømme 1
Hej.

Jeg kan se at problemet er, at Homediskens netværksdrev bevares af Windows selv når maskinen slukkes. Når maskinen så tændes igen, vil TDC's program til oprettelse af netværksdrev oprette et netværksdrev selv om det allerede er oprettet, og Windows vil derefter give det næste ledige bogstav. D.v.s. at hvis drev Z allerede eksisterer, vil næste drev hedder Y, derefter X o.s.v., hvis ikke bogstavet konkret er specificeret ved oprettelsen.

Det er i øvrigt ikke noget ukendt problem, hvilket fremgår at adskillige andre indlæg i TDC Forum.

Der er faktisk flere måder at løse problemet på. Den letteste er nok at slette TDC's program til automatisk drevoprettelse, og i stedet for bruge TDC's anvisning på manuel oprettelse af netværksdrev. TDC's automatiske drevoprettelse slettes ved at gå ind i maskinens startmenu (den runde knap nederst til venstre), vælge "Alle programmer", vælge mappen "Start", og så slette det menupunkt, der hedder TDC_Reconnector (eller noget i den retning, jeg har selv slettet det og har derfor ikke det nøjagtige navn). Derefter skal alle de oprettede netværksdrev vedr. Homedisk slettes. Det gøres i Stifinder ved at højreklikke på dem enkeltvis.

Genstart maskinen, og gå ind i TDC's hjælpetekst til Homedisk, og følg anvisningerne for manuel oprettelse af netværksdrev. Man kan kalde det for Z, men det behøver man nu ikke, alle ledige bogstaver kan vælges, pas blot på at der ikke kommer konflikt med bogstaver, der er registreret for flytbare diske o.lign.

Hvis dette ikke løser problemet må det løses på anden måde, som jeg i givet fald kan prøve at forklare.

M.v.h.

MS-ERIK

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)