Bredbånd uden tv


Omdømme 6
Badge +3
*Opdatering: Du kan nu bestille bredbånd uden tv.

I august meddelte vi at vi i nogle områder ville gøre det muligt at købe YouSee Bredbånd uden krav om tv. Der skulle ske en omlægning i nettet, og den har vi gennemført. Så 18. april er vi klar til at tilbyde YouSee Bredbånd uden krav om Tv.

Det er ikke et specifikt produkt, men det er bare forudsætningen om, at der skal være tv, som er ændret. Det vil sige, at produktet er det samme som til kunder som har Tv, men der skal opsættes et bredbåndsfilter i fordelerboksen. Det betyder, at der ikke kan leveres fra dag til dag, da der skal en tekniker ud og sætte filteret.

Det vil ikke være muligt på alle adresser. Men til YouSee privatkunder på adresser, hvor YouSee ejer netværket, og hvor der ikke er indgået aftale om levering af tv på foreningsniveau. Derudover er der adresser, hvor det ikke er teknisk muligt.

Du kan få oplyst, om du kan købe bredbånd uden krav om tv ved at ringe til kundeservice eller ved at bestille her på siden: Bestil bredbånd

 

Oprindelig meddelelse:

For første gang bliver det nu muligt at købe bredbånd uden tv hos YouSee.

Selvom det i dag kun er vores tv-kunder, der kan få bredbånd, er vi alligevel vokset til Danmarks største bredbåndsudbyder med en kundebase, der tæller 40 procent ud af 1.1 mio. tv-kunder. Med det nye tiltag bliver der nu åbnet op for, at alle i YouSees dækningsområde kan få bredbånd, uanset om de er tv-kunde eller ej.

”Vi leverer Danmarks hurtigste gennemsnitshastighed på 70 Mbit/s – det er der mange, som gerne vil surfe med på. Det vil især være attraktivt for de 400.000 husstande, som ligger i det, vi kalder YouSee-land, men som ikke er kunder i dag,” siger René Brøchner, direktør for YouSee.

Fleksibel fremtid

Hvordan bredbånd uden tv præcis skal se ud, er endnu på tegnebrættet. Men det tekniske split mellem de nuværende tv-pakker og bredbånd åbner op for på sigt at tilbyde mere valgfrihed og fleksibilitet, hvor det i højere grad er valget af tv-programmer, der er det afgørende frem for valget af tv-kanaler.

Teknikken på plads

Oprindeligt har kabelnettet været bygget til primært at distribuere tv med så mange kanaler som muligt i bedst mulige kvalitet. Vi introducerede bredbånd som et biprodukt i efteråret 2000, og det har traditionelt været betragtet som et tilvalgsprodukt for tv-kunderne. Men i takt med det stigende streamingforbrug er en hurtig og stabil bredbåndsforbindelse blevet afgørende for mange.

”Som vores kabelnet er opbygget i dag, er det ikke muligt at skille tv og bredbånd. Men med en større ombygning af vores net og et sluk for de sidste analoge kanaler i begyndelsen af det nye år, får vi skabt de tekniske forudsætninger for, at det kan lade sig gøre,” siger René Brøchner.

Har du spørgsmål? Så skyd løs i kommentarfeltet - vi opdaterer denne tråd løbende med mere information


126 Kommentarer

Omdømme 6
Badge +3
Hej alle,

En hurtig opdatering på Bredbånd uden TV:

Der er lidt forsinkelser som betyder, at vi lancerer Bredbånd uden TV i slutningen af april. Vi opdaterer løbende tråden med flere informationer omkring produktet, når vi kommer tættere på :)

/Nikolaj

Omdømme 6
Badge +3
Hej alle,

Det er nu muligt at få bredbånd uden tv. Jeg har opdateret den oprindelig tråd med mere information: Bredbånd uden tv.

Vh

Nikolaj

Omdømme 5
Badge +5
TDC/YouSee er faktisk blevet tvunget til det. Men det er jo kun positivt at det sker nu. Jeg tror at rigtigt mange bliver glade for det! :D

YouSee tvunget til at splitte bredbånd og tv op: Nu kan du droppe tv-pakken

joern skrev:
@Ljungsmed Kan ikke forstå din logik. Jeg har både TV og bredbånd fra YouSee, men med din logik skulle jeg så droppe bredbånd og kun betale for TV og så stadig kunne anvende brebånd, da forbindelsen stadig er der.

Tapning af tv-signalet sker helt passivt. Når du går på internettet, så optager du plads i netværket. Det er ikke helt det samme :-)

Intet nyt. Næste nyt kommer nok 1. april.

Det skriver de i det første indlæg, slutningen af 1. kvartal så det er slut marts.

To detaljer, som ikke er nævnt her:

1) Det bliver ikke lanceret over hele landet samtidigt. Hvor hurtigt de kommer rundt i hele landet, har jeg ikke hørt noget om.

2) Hvis man bor et sted, hvor der er en aftale om tvungen tv-pakke, så bortfalder muligheden for data-only.

I så fald står der givetvis at tv-pakken betales "Via din antenne- eller boligforening" på Mit Yousee
Okay, så lad os omdøbe det til et hint :-)

Angående lovforslaget, så vil pakkerne blive udfaset over tid (indtil aftalen udløber). Dvs. det bliver ikke lige med det samme.

De har forresten opdaget at kanalerne kan kodes, så de vil prøve at få sløjfeanlæg med også.

joern skrev:
Jeg synes, at det bliver spændende at se, hvad bredbånd kommer til at koste hos dem, der fravælger TV.

 Hvis de gør som Stofa, så bliver der ingen forskel - da de har sat prisen op for alle :)

Omdømme 6
Badge +3
Hej
  • ,

    Det er korrekt, at det er muligt at "forudbestille" bredbånd uden tv, til den dato produktet endelig bliver lanceret. Bemærk dog, at vi kun tilbyder bredbånd uden tv til udvalgte adresser og derfor ikke alle YouSee-kunder. 

    Vh

    Nikolaj

  • Omdømme 5
    Badge +5
    Uhøj skrev:
    Præcis (bredbånd og TV er via YouSee), jeg undre mig dog over tilbagemeldingen om at det pt. Ikke er muligt at levere bredbånd uden TV pga. manglende mulighed for at adskille returvejen?

    Så er det jo bare at ringe til dem igen, og sige at der er returvej ;)

    Omdømme 7
    Badge +5
    alienloop skrev:
    Vil det sige, at hvis man kan vælge forskellige tv pakker på adressen, burde man også kunne få Bredbånd uden TV ?

    Jeg tror der skal laves en aftale mellem foreningen og Yousee

    Du mener vel ikke i din dybe alvor de skal løfte en finger og lave et stykke arbejde?

    Det jo en afdelingsbestyrelse i en boligforening vi snakker om
    Så sluttede mit Yousee eventyr... Endelig!

    Det viste sig, at min årelange forespørgsel på at få bredbånd uden TV skulle vise sig mulig.

    Desværre har jeg brugt et år på at betale for den lille TV pakke til Yousee, der ikke fra start oplyste mig, at jeg havde mulighed for at skifte til fiberbredbånd og derved omgå den aftale, der var indgået med mit boligselskab - og i sidste instans slippe for at betale for TV abonnement.

    Til andre beboere hos AAB: Den generelle aftale med Yousee er under revision hos AABs juridiske afdeling, mhp. en ændring der ikke stavnsbinder beboere til TV abonnement, når de aftager bredbånd hos Yousee.

    Så er du i problemer, og ikke gider smide penge ud af vinduet til Yousee for et TV abonnement du ikke bruger: Spørg om der skulle være mulighed for fiberbredbånd i din bolig. Hvis Yousee giver mulighed for dét, kan du ligeså godt vælge Gigabit, der leverer bedre produkt til billigere pris.
    Og hvis de fortæller dig at det ikke er muligt, og du er tvunget til at betale: Giv ikke op, stol ikke på Yousee. Der er ikke styr på, hvad der bliver kommunikeret ud blandt medarbejderne. Så forfølg dem, hvis du har mistanke om urent trav.

    Farvel Yousee; I vil ikke blive savnet. Det vil de godt 3000 kr., jeg har brugt på et TV abonnement jeg aldrig har haft sat til mit fjernsyn, dog...
    Jeg forstår ikke at man kan have 2 signaler igennem bokse og kabler, men man kan ikke finde ud af og tage det ene fra.
    Det giver absolut ingen mening at man ikke kan slukke for tv, uden stadig at have internet, hvis det hele tiden har været muligt at have internet.
    Der er tovejs signal, som nogen fik at vide der ikke var, men det er der nødt til at være, ellers kunne internettet ikke virke til at starte med.
    jeg ved godt at man, indtil nu i hvert fald, har brugt oldtidsmodellen, at fysisk tage ud og skrue kablet fra, når folk ikke skulle have tv (Tusind tak for tonsvis af spildte kroner der), men man kan bare kode kanalerne, så der kræves kort, eller have en boks, som routeren, med login.


    Det er, i de fleste tilfælde, også fuldt ud muligt at lukke for TV og bibeholde bredbånd. Men det er utrolig dårlig forretning for Yousee, hvorfor der gøres en ihærdig indsats for at fastholde kunder på begge produkter.
    Omdømme 7
    Badge +8
    Det kan godt vise sig, at nogle foreninger, hvor en del er utilfredse med TV pakkerne, men hvor foreningen vælger at blive hos YouSee, da mange ellers skal ha' skiftet emailadresser m.m. Nu kan man droppe YouSee som kabel-TV leverandør, men beholde dem som leverand'r af internet.

    Omdømme 7
    Badge +8
    Emil skrev:
    TDC/YouSee er faktisk blevet tvunget til det. Men det er jo kun positivt at det sker nu. Jeg tror at rigtigt mange bliver glade for det! :D

    YouSee tvunget til at splitte bredbånd og tv op: Nu kan du droppe tv-pakken

    Har lidt svært ved at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre i alle tilfælde.

    Her i vores ejerforening er der 216 ejerlejligheder. Foreningen ejer det interne net, som dog bliver serviceret af YouSee. Skal andre bruge vores net, skal vi vel gi' tilladelsen eller hvad?

    Omdømme 5
    Badge +5
    joern skrev:
    Emil skrev:
    TDC/YouSee er faktisk blevet tvunget til det. Men det er jo kun positivt at det sker nu. Jeg tror at rigtigt mange bliver glade for det! :D

    YouSee tvunget til at splitte bredbånd og tv op: Nu kan du droppe tv-pakken

    Har lidt svært ved at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre i alle tilfælde.

    Her i vores ejerforening er der 216 ejerlejligheder. Foreningen ejer det interne net, som dog bliver serviceret af YouSee. Skal andre bruge vores net, skal vi vel gi' tilladelsen eller hvad?

    Det er ikke noget nyt, i flere år har TDC skulle give andre udbydere adgang til TDC's net. Adgangen til YouSee kabel-tv-nettet hedder Bitstream Access (BSA) og du kan læse mere om det hos TDC Wholesale.

    Forskellen er egentligt bare at de andre udbydere i fremtiden kan sælge internet uden TV til slutkunderne, præcis ligesom YouSee. Det har intet med din forenings interne net at gøre – det gælder udelukkene TDC/YouSee's net.

    Omdømme 5
    Badge +5
    Ljungsmed skrev:
    Hvorfor skulle det være "helt sikkert". kablet er der jo stadig og DRs kanaler er betalt via licensen, så YouSee betaler ikke noget for at formidle de kanaler. Det er jo bare et spørgsmål om at lade "hullet" til DRs kanaler stå åbent.

    Jo de gør. Tv-distributørerne betaler nemlig et millionbeløb årligt i et såkaldt retransmissionsgebyr for at videreformidle DRs kanaler.

    Ok, Emil, det vidste jeg ikke. Så giver det mening at YouSee ikke "bare" kan tilbyde det som en god service hvis de betaler dette retransmissionsgebyr i forhold til hvor mange de leverer signalet til.

  • , 1. dit argument syntes jeg ikke giver mening, Min pointe var netop at jeg fortsat vil få leveret bredbånd via kabeltTV kablerne og YouSee skal derfor stadig vedligholde samme infrastruktur for mig om jeg også får et TV signal igennem disses kabler eller ej!

    2. Hvorfor skrive med sådan en nedladende tone? Du insinuerer at jeg har tænkt mig at snylte på andres gode vilje til at betale for deres TV-Pakker som om det var en fælles omkostning vi alle skal dele for at have adgang til TV signal via kabler. Jeg stillede et simpelt sobert spørgsmål i et offentligt YouSee forum og forventede ikke at blive angrebet, men få et dækkende svar på mit spørgsmål.

  • Omdømme 7
    Badge +8
  •  Kan ikke forstå din logik. Jeg har både TV og bredbånd fra YouSee, men med din logik skulle jeg så droppe bredbånd og kun betale for TV og så stadig kunne anvende brebånd, da forbindelsen stadig er der.

    Det er da sket flere gange at TV har været afbrudt p. g. a. opgradering/rep. af anlægget, men bredbånd og telefoni var ikke afbrudt. Det omvendte - afbrydelse af bredbånd og telefoni - foregik natten til i går.

    Enig i, at Emils svar giver meget mening. Det var jeg heller ikke klar over.

  • Omdømme 7
    Badge +8
    Logan skrev:
    joern skrev:
    @Ljungsmed Kan ikke forstå din logik. Jeg har både TV og bredbånd fra YouSee, men med din logik skulle jeg så droppe bredbånd og kun betale for TV og så stadig kunne anvende brebånd, da forbindelsen stadig er der.

    Tapning af tv-signalet sker helt passivt. Når du går på internettet, så optager du plads i netværket. Det er ikke helt det samme :-)

    Nu skulle det jo ses i relation til vedligeholdelse af anlæg.

  •  Det ville kun være det samme hvis YouSee kun havde minimale omkostninger ved at levere bredbåndet, fordi kunden allerede betalte for bredbåndet via skat/licens/whatever. Jeg antog at YouSee kun havde minimale omkostninger ved at levere DRs kanaler til forbrugerne. Men der har Emil gjort mig klogere.

    Som forbruger ved jeg bare at der går et kabel ind til mit hus som både leverer TV signal og Internet. Derfor er det da nærliggende at tænke at vedligeholdelsen for YouSee er den samme om jeg benytter begge dele eller kun en af delene.

    Anyways, da Emil nu har afsløret at YouSee faktisk har en væsentlig omkostning (afgift til DR) per kunde der skal have leveret DRs kanaler, kan det selvfølgeligt ikke betale sig at tilbyde DRs kanaler via kabelTV som en del af bredbåndsabbonnementet. Det havde ellers været rart. Som forbruger betaler man nok for DRs kanaler i forvejen!

  • Hej. Hvornår bliver det muligt at få bredbånd uden tv yousee? 

    Besvar