Mobil bredbånd. Tak TDC


Fandt et USB modem (Huawei) i skuffen (med et TDC) simkort i.

 

Det ville en bekendt gerne overtage, men på æsken stod bl.a. "Denne mobiltelefon er låst..."

 

Hm, nå. Skrev til TDC og angav samtlige data omkring modem og SIM-kort og bad om, at låsen blev låst op.

Svaret kom et par dage senere. Havde jeg mistet PIN-koden? Javel, de kunne så sende PUK-kode. God dag mand, økseskaft.

 

Jeg skrev så igen og gentog ønsket om oplåsning. Det har jeg ikke endnu fået svar på.

 

Kørte til TDC-butikken i Roskilde. De havde travlt. Der skulle monteres nye dekorationer. Det optog en del medarbejdere. Men efter nogen tid blev det min tur. Desværre, den pågældende medarbejder vidste ikke noget om en løsning. Måske en af de andre? Jo, man skulle selv gå på TDC's hjemmeside og downloade et program, der kunne det dér.

 

Hjem til Pc'en. Programmet fundet og downloadet. Fint. Blot en lille hage: Der spørges efter en unlock kode. Det er jo netop den, jeg ikke har.

 

Altså ringe til 80808080.

 

Efter 34 minutter. Fireogtredive minutter fik jeg en medarbejder i tale. Hun var desværre ikke i stand til at give mig den ønskede kode, men kunne stille om? Ingen ventetid lovede hun. Ja, ja. Et par minutter er jo ikke noget at tale om.

 

Ny medarbejder: Desværre, han havde ingen kode til mig, men en løsning. En løsning!! Godt TDC. En løsning!!

 

..

 

...

 

Er her nogen, endnu??

 

Løsning: Kør ned til TDC-butikken og indlever modemet. Så sender de det ind til teknikere (i Odense). Ja, ja. Det der med opskriften på hjemmesiden. Tja bum bum.

 

Nogen, der har forslag til, hvad jeg så skal gøre?

  • Gøre en ende på det alt sammen?
  • Køre til Odense (bor mellem Holbæk og Roskilde - og HAR Brobiz), så det skulle let kunne klares på én dag!
Eller hvad?

 

Jeres

 

CH

Ha ha. Lige et sidste spark til en liggende mand: Prøv stavekontrollen. Den kan engelsk!!

1 Kommentar

Omdømme 2
Hej CH_Englerup

Det var noget af en historie.

Jeg har undersøgt det nærmere, og jeg tror jeg har fundet en løsning.

Du skal starte med at finde IMEI-nummeret på modemet - da der findes mange typer Huawei-modems, kan jeg ikke sige hvor på modemet du finder det.

Når du har fundet det, sender du en mail til simlock(a)tdc.dk, med IMEI-nummeret, samt hvilken model Huawei det er, om ikke andet så oplys at det er et Huawei-modem.

Så skulle de gerne sende en kode retur, som du skal benytte i programmet du finder på denne side:

http://kundeservice.tdc.dk/privat/faq.php?id=21415

Jeg håber det er løsningen.

Skriv meget gerne tilbage med resultatet.

Vh.

Rasmus - TDC

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)