Zeppelin Air kortslutter net og TV


Hej alle

 

Jeg har idag fået installeret TDC homeTrio, og det fungere bare.

 

Bortset fra én ting. Hjemme hos os har mig og min kæreste begge en iPhone 4S, og så har vi en B&W Zeppelin Air, som vi så kan afspille musikken fra vores iPhone på, via Airplay.

 

Der er bare det problem at når vi gør det efter vi har fået HomeTrio så kortslutter hele boksen, altså nette og TV signalet forsvinder helt og man skal til at genstarte det.

 

Er der andre der har haft denne oplevelse ?

 

Mvh.

Stefan

7 Kommentarer

Hej Stefan

Nu kan jeg selvfølgelig ikke se din installation ude ved dig, men jeg har en mistanke.

Hvis din TDC Homebox og din Zeppelin Air sidder til det samme strømstik, så kan det være her problemet opstår. Det er set før at strømskinner laver en form for kortslutning, så når man tænder noget udstyr der sidder i skinnen, så slukker noget andet i samme skinne.

Det jeg vil anbefale dig, det er at flytte strømforsyningen til din TDC Homebox, så den sidder til sin egen stikkontakt og dermed ikke bliver forstyrret af noget andet.

Hvis ikke du har flere stikkontakter at vælge i mellem, så kan du forsøge at flytte rundt på de stik der sidder til strømskinnen så din TDC Homebox sidder først i skinnen.

Hilsen Line

Omdømme 3

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints PeterA1 har modtaget fra andre medlemmer.

@Line

Nu kommer den gamle el-ingeniør alligevel op i mig.... Hvordan i himmelens navn skulle det ske? I princippet er der sådan en effekt som du omtaler - men den forekommer under normale omstændigheder kun hvis der er tale om apparater der har et meget højt effektforbrug. Sammenlagt skal de i så tilfælde op på næsten kapaciteten for den sikring der sidder på gruppen (på moderne installationer i alt 2990W).

Hvis den omtalte effekt sker ved lavere strømforbrug er det med at få installationen kigget efter af en autoriseret installatør hurtigst muligt. Der vil være umiddelbar BRANDFARE ved fortsat at benytte installationen! I så tilfælde er det i det øvrigt ikke nok at skifte til en kontakt i samme gruppe. Der skal skiftes til en kontakt der er sikret med en anden sikring.

Men helt gennemgående er den virkning du omtaler ikke noget man i praksis skal tage i betragtning. De effekter der bruges på denne slags udstyr er så små at det ikke forekommer i praksis. Så er det sagt.... !

Det du muligvis har observeret er at der er mange stik og stikkontakter der passer usædvanlig dårligt sammen. Når man så flytter rundt på det - wupti - så virker det! Men det er så udelukkende det faktum at man har haft stikkene trukket ud og sat i igen der har virket. Det er rent held.

Mit bedste bud er at der er en af signaledningerne der ikke har ordentlig stelforbindelse. Det nemmeste er at forsøge sig med nye kabler mellem enhederne.

Vh

Peter

Omdømme 3

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints Ulf har modtaget fra andre medlemmer.

Hej smoelgaard,

Nu er det altså ikke fordi vi går rundt og stalker vores kunder, men jeg har lige set, at en "smoelgaard" på Twitter har fået lidt forslag til hjælp til nøjagtigt den samme problemstilling. Jeg går ud fra, at det er dig - hvis det ikke er, så må du lige korrekse mig Glad humørikon

Som du skriver på Twitter, så har vi i øjeblikket et lille problem med vores HomeBox og FaceTime på iPhone 4s via WiFi (der sker det samme, som du beskriver i dit indlæg, altså en genstart af HomeBoxen).

Lige pt. er der ikke nogen horisont på en løsning, men vi arbejder på det. Jeg er ikke superstærk i de nørdede aspekter af AirPlay- og FaceTime-protokollerne, men det er da påfaldende, at der sker det samme - hvis fejlen også påvirkes af AirPlay skal vi da have kigget på det.

Jeg vil gerne melde dette her videre til vores tekniske afdeling, men det gør det lidt nemmere for dem, hvis jeg kan komme med en "dette her kan man f.eks. gøre for at løse det", så de har lidt at gå ud fra. 

Hvis du nu finder en løsning, der fungerer, kan jeg så ikke få dig til at poste det her? Så skal jeg nok melde det videre, og så kan det måske også komme andre til gode, der har det samme problem Glad humørikon

Jeg har samme problem med Airplay på min Iphone 4s og datterens Ipod Touch 4G. Med Iphone 3Gs er der ingen problemer, men så snart jeg slutter min 4s til airplay, så lukker hele nettet ned.

hej alle

jeg kan kun genkende dette har opdateret firmware på zeppelin men stadig det samme air play falder ud og jeg skal genstarte zeppelin for at få kontakt :-(

Hej. Jeg har selv knoklet med at holde Airport Express kørende, uden at forstyrre wifi nettet. Det lader til at skiftet til en anden kanal på airport Express / Airport Extreme, har givet en mere stabil drift, uden af netopkobling bliver forstyrret, og uden at Airport Express "forsvinder" fra tid til anden.
Hej

Vi har nøjagtigt samme oplevelse. Har købt et Denon Ceol anlæg som er koblet på Wifi - vi vil så sende musik via AirPlay til anlægget.

Det fungerer fuldstændig uden problemer når vi bruger en iPad 1 men så snart vi forsøger fra en iPhonde 4S så genstarter routeren. Begge enheder kører IOS 5.0.1

Når routeren kører igen kommer Denon anlægget ikke op på wifi igen - der skal vi tage strømmen for at den kommer på igen.

Vi har snakket med Apple som siger at det er et TDC router problem (HomeBox), men har I en fix på det?

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)