Ved opstart af maskine finder mine maskiner ikke homedisken med det samme


Hej

 

Jeg har en homedisk, som i grunden virker som den skal. Jeg tror måske mere mit system ligger i netværk eller windows, men here goes:

 

Når jeg starter mine maskiner (en vista 32-bit home premium, en W7-home premium 64-bit) finder de begge ikke disken med det samme. I stedet kommer der en popup i taskbar, som siger noget i retningen af 'der kunne ikke etableres forbindelse til alle netværksdrev'. Det virker så som om der umiddelbart derefter skabes forbindelse, for i det øjeblik jeg klikker på fejlbeskeden går den væk, og i stifinder har jeg fin adgang til homedisken.

 

Er der nogen der kan hjælpe mig med, hvordan jeg slipper af med den irriterende fejlbesked?

8 Kommentarer

Hej Zzleepyhead

Velkommen til TDC-forum.

Det er længe siden du har stillet et spørgsmål. Hvis du stadig har problemet, er du velkommen til at fortælle det. Nu har jeg trukket dit sppørgsmål op, men kan desværre ikke hjælpe dig yderligere, så jeg hopper lige så stille af igen.Blinkende humørikon

Omdømme 3

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints Stephen1 har modtaget fra andre medlemmer.

Hej

Jeg har samme problem på mine pc'er.

Fejlmeddelelsen skyldes den rækkefølge, som opstartsprocesserne afvikles i, og testen af tilslutningerne til netværksdrev kommer åbenbart før det er muligt for pc'en at etablere netværksforbindelse til HomeDisk. Når pc'en kommer videre i opstartsprocesserne, etableres der forbindelse til HomeDisk, som der skal, og fejlmeddelelsen forsvinder af sig selv.

Det kan være, at det har noget at gøre med, hvilke programmer, der startes op på pc'en under opstart, herunder hvor lang tid det tager, og den rækkefølge de starter op i. Jeg har bl.a. overvejet, om det kan have noget at gøre med TDC Sikkerhedspakke, som måske forsinker etableringen af forbindelsen til HomeDisk.

Jeg tror, at testen af forbindelserne til tilsluttede netværksdrev er en integreret Windows-funktionalitet, og ikke noget man umiddelbart kan slå fra, så jeg har lært at leve med fejlmeddelsen. Jeg klikker aldrig på den, og den går altid væk af sig selv.

Mvh

Stephen

Omdømme 2

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints KPN1 har modtaget fra andre medlemmer.

Hej Stephen

Du har fuldstændig ret i at det er selve afviklingen af opstartsprocessen der er skyld i fejlmeddelelsen. Det er ikke noget man umiddelbart kan ændre på, og det har ikke noget med sikkerhedspakken at gøre for selv om du ikke har sikkerhedspakken installeret kommer fejlmeddelsen på proceslinien alligevel. Det mest irriterende er den notificationballoon som dukker op hver gang, men den forsvinder da heldigvis hurtigt igen. Du kan selvfølgelig gå ind i registreringsdatabasen og deaktivere den meddelelsesballoon, men det vil jeg absolut ikke tilråde hvis ikke man er aldeles fuldstændig sikker på hvordan det skal gøres.

Omdømme 2

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints KPN1 har modtaget fra andre medlemmer.

Hej

Her er et link til en side hvor man kan downloade et par scripts som kan implementere en nøgle i reg.databasen så man henholdsvis kan deaktivere og aktivere disse balloon-meddelelser i WIN 7 og Vista.

Download zip-filen og udpak den til en mappe i feks. din dokumentermappe, dobb.klik på en af disse scripts.

http://www.howtogeek.com/howto/windows-vista/disable-all-notification-balloons-in-windows-vista/

Husk det er på eget ansvar. Jeg har selv gjort det og det fungerer perfekt.

Omdømme 3

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints Stephen1 har modtaget fra andre medlemmer.

Hej KPN

Mange tak for tilbagemeldingen og din research. Jeg kører WIN 7 på min stationære pc og vil da bestemt se lidt nærmere på det foreslåede script.

Jeg kan se på hjemmesiden, at deaktivering ved hjælp af det foreslåede script fjerner alle ballon-meddelelser, og spekulerer på, om der vil være andre meddelelser, som jeg har "behov for", men ikke får vist. Men nu ved jeg da, at muligheden er der, og kaster mig måske ud i det. Glad humørikon

Mvh

Stephen

Omdømme 3

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints Stephen1 har modtaget fra andre medlemmer.

Hej KPN

Jeg har nu afprøvet den "manuelle version" og sat nøglen "EnableBallonTips" med værdien "0" ind i reg.databasen, og det fungerer helt fint. Nu ved jeg i det mindste, hvilken ændring, der er lavet i reg.databasen, og kan slette nøglen igen, hvis jeg fortryder.

Endnu en gang tak for dit input.

Mvh

Stephen

Omdømme 2

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints KPN1 har modtaget fra andre medlemmer.

Hej Stephen

Hvis du med den "manuelle version" mener at du har været inde i reg.databasen og foretage ændringen manuelt, så kan jeg fortælle dig at du opnår nøjagtigt det samme ved at dobb.klikke på det downloadede script: DisableBallonTips, og du kan vende tilbage til normalopsætning ved at dobb.klikke på det andet script: EnableBallonTips. Glad humørikon

Så det er da lidt nemmere for en almindelig forsigtig bruger. Meget glad humørikon

Omdømme 3

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints Stephen1 har modtaget fra andre medlemmer.

Hej KPN

Ja, jeg har selv været inde og skrive i reg.databasen og er helt med på, at scriptet gør det samme, men med mindre man kender detaljerne i scriptet, ved man jo aldrig med sikkerhed, hvad det tilføjer eller ændrer.

Jeg er helt enig i, at scriptet er en nemmere måde at lave tilpasningen på, men det forudsætter jo,at man fuldt ud accepterer scriptets indhold.

Endnu en gang tak for hjælpen.

Mvh

Stephen

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)