Skide dårlig kundeservice


Ja, ser I... Vi bestilte tilbage i september et HomeTri-abonnement efter at have snakket længe med en telefongut. Vi bestilte udelukkende på grund af løfter om TV3, TV3+ og TV3puls. 

Vi havde de tre kanaler i fire dage, og så blev abonnementet lavet om, så vi pludselig skulle betale ekstra for de tre kanaler - som jo ellers var vores eneste grund til at vælge TDC.

 

Da vi senere ringede til kundeservice, fik vi at vide, at vi ikke kunne få annulleret vores abonnement, men at de ville refundere de kommende regninger. 

Det er heller ikke sket, da jeg nu siden november har betalt de 500 kroner i abonnement PLUS film, jeg ikke har lejet, og et plusabonnement, jeg ikke har tegnet. 

Der står dog på min regning, at jeg kan framelde mit plusabonnement på Selvbetjening - men det kan jeg ikke. Når jeg går ind under 'Mit abonnement' på TV og Film, så kan jeg kun tilføje andre services, som jeg på ingen måde skal i nærheden af. 

 

Hvad pokker skal jeg stille op? Jeg får ikke de services, som bliver lovet, jeg betaler mere, end jeg skal, og jeg kan ikke annullere - og min tillid er efterhånden så spaltet, at jeg sgu nok ikke får refunderet noget som helst, når jeg endelig annullere det skide abonnement.

 

Det skal også lige siges, at jeg i alt har haft ringet til kundeservice op til 15 gange - stadig uden held.

 

Så lad mig høre - hvad ville jeres bud på en umiddelbar løsning for mig være?
Jeg bruger ikke mit HomeTrio-abonnement mere, for det koster mig garanteret, og jeg venter bare på, de 6 måneders binding løber ud, så jeg kan komme langt, langt, langt væk fra TDC! 

1 Kommentar

Omdømme 1

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints Bording har modtaget fra andre medlemmer.

Hej KatrineB

Det lyder lidt mærkeligt, at du kun havde dine TV3 kanaler i fire dage, hvorfra du så har, skulle betale ekstra for dem. Det er selvfølgelig meget beklageligt, hvis det er sket og jeg kan kun forstille mig det er en fejl.

Hvis du er blevet lovet en refusion på din regning, skal du selvfølgelig også have den. Det er heller ikke i orden, hvis du bliver opkrævet for film du ikke har lejet.

Jeg vil meget gerne hjælpe dig med, at få styr på det hele igen og fundet hoved og hale i hvad du skal have og ikke have. Hvis du vil sende mig en PM (tryk på mit brugernavn og vælg privat meddelelse) med info som fastnetnummer og kontakt nummer, så skal jeg gøre hvad jeg kan for at hjælpe dig.

Hilsen Thomas

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)