Problemer med webTV på mine mobiler


Hej!

  Ved ikke om det er mobil- eller TV-sektionen jeg skulle smide denne besked ind i, så plantede den her. Jeg har problemer med webTV på alle mine mobile enheder, dog fungerer det fint på min computer. Jeg har haft snakket med TDC et par gange, men de har endnu ikke fundet en løsning. Jeg fik af vide jeg skulle fjerne netværk- og strømkablet fra min HomeDisk, og det ændrede tilsyneladende et eller andet, men jeg kan stadig ikke bruge det på nogen af mine enheder 
  • LG Optimus 2X: Har netop været nulstillet, og da jeg startede Mit TDC op på denne (med simkort i) og loggede ind, kom der ca. 1½ sek. med lyd fra kanalen men sort skærm. Derefter kom den med fejlmeldingen "Der er ingen forbindelse til den pågældende kanal. Prøv igen senere." Dette kunne jeg gøre igen og igen, men alle gangene med ca. 1½ sek. lyd og intet på skærmen.
  • Samsung Nexus S: Kom før jeg fjernede min HomeDisk med ovenstående besked vedr. forbindelsen, men denne gang var beskeden i stedet "Dit abonnement giver dig ikke adgang til MobilTV. For at få adgang skal du købe et TDC MobilTV abonnement. Kontakt TDC kundeservice på tlf. 80808010." Trykker jeg ok til dette kommer den efterfølgende med beskeden om ingen forbindelse.
  • Samsung Galaxy Note: Her får jeg beskeden om at der ingen forbindelse er lige fra starten, men dette tænker jeg giver mening da TDC siger der pt. er kendte problemer på denne enhed.
 

Sig endelig til hvis du har brug for yderligere oplysninger. Jeg ser meget frem til at høre fra jer.

4 Kommentarer

Hej Sporally

Det er dejligt at du har skrevet så udførlligt om dit problem. Den kan bruges af tdc-teknikkerne.

I denne tråd har brugere også problemer. Prøv at læse StinasC's svar her:

/t5/Mit-TDC/Jeg-er-blevet-ledt-her-hen-af-supporten-genialt-WEBTV-virker/m-p/97670#M9173

Hej MajaH

Tak for din besked.

Det virker dog umiddelbart til at samtalen i linket kører mest på webTV på computeren og ikke på mobilen. Ved dog ikke hvor meget de to er linket, eftersom der på mobilen også er en app involveret udover de almindelige problemer der eventuelt kan opstå på webTV.

Er det sådan at du/i har taget de oplysninger jeg har skrevet videre og kan forvente det på et tidspunkt bliver løst, eller hvordan bearbejder i de oplysninger?

Jeg håber/forventer rigtig meget at i på et eller andet tidspunkt findes en løsning. Ved valget mellem TDC og Waoo! havde webTV og specielt mobilTV en stor betydning i mit valg, så regner da med at det bliver taget ligeså seriøst som hvis jeg ikke havde noget signal på mit TV.

Jeg vil også lige høre om der er nogle muligheder for en lille symbolsk kompensation for de manglende funktion man havde forventet at få?

God weekend til jer på kontoret.

Med venlig hilsen

Casper

Hej Casper

Jeg tror desværre der er en lille vigtig detalje du har overset.. Det er  et kunde til kundeforum, hvor kunder prøver at hjælpe hinanden med de problemer der måtte opstå med tdc's produkter. Jeg er desværre også kun en kunde, som du selv.

Jeg så godt, at det var din mobil der var proplemer med og at jeg linkede til en tråd om en pc. Om de to ting har forbindelse, ved jeg ærlig talt ikke, men jeg ved at mange har problemer med deres Webtv og at teknikkerne indsamler alle de informationer de kan få og at de arbejder på at få det løst. Derfor er det godt at du og andre har skrevet om jeres problemer og hvad i oplever.

Det eneste jeg kan råde dig til er at holde øje med, om der skrives noget enten her i forum, på MitTDC eller måske ringe til Hotline, for at høre om der er nyt i sagen. (Tror dog ikke at du vil blive så meget klogere af den grund, desværre Blinkende humørikon)

Da jeg er kunde ved jeg ikke om der tænkes på kompentasion fra TDC's side, men jeg ved at tdc-ansadte ser din venlige hilsen til dem der sidder på kontoret.

Hvis jeg hører eller læser noget som kan kaste klarhed over dit problem, lover jeg at vende tilbage til din tråd, med mindre andre kommer mig i forkøbet.

Du (og andre der læser med) ønskes også en god weekend af mig.

Hej MajaH

Ja, det var også min opfattelse, men kunne også se der var en håndfuld TDC ansatte herinde, og kom i den forbindelse til at forveksle dig med en - jeg undskylder for dette! Glad humørikon

Jeg vil også holde øje med den artikel, for selvom jeg ikke har haft problemer med webTV på mine computer (endnu), så kunne der nemt være en forbindelse, og derfor er det da værd at holde øje med - så tak for linket.

Ved du (eller nogle andre) hvornår webTV og webTV til mobilen kom til? Virker til det er meget nyt - selvfølgelig er det ret nyt eftersom det ikke har været der i flere år - men virker til at det helt nyt som i få måneder gammelt. Har også en korrespondance i gang med en medarbejder fra TDC sideløbende med denne tråd, men indtil videre er hans bedste bud at jeg må vente til der kommer en opdatering... desværre :-/

Og også god weekend til dig, og tak for din hjælp.

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)