Problemer med TDC HomeDisk.


Problemer med TDC HomeDisk.

Mon du kender TDC Home Disk?

Jeg har HomeDisk tilsluttet til min stationære.
Den bærbare er tilsluttet via trådløs netværk.

På den stationære, hvortil Homebox altså er tilsluttet, er HomeDisk markeret med et indhold på 12,4 GB svarende til mit c drev. Det er helt forkert.

Når jeg så åbner Homedisk, er der de faste: mapper. musik, dokumenter, billeder, videoer og papirkurv. Men ikke noget indhold. Kun i musikmappen er der mærkelig nok nogle få musikfiler, men de kan ikke åbnes, ej heller slettes. Der er et kryds foran hver fil.

Anderledes er det på min barbære, som er koblet sammen via et netværk.Her er HomeDisk markeret korrekt med 459 BG ledig af 465 GB. Og svarer til det indhold, som jeg tidligere har flyttet ind i nogle af mapperne.
----------
Når jeg højreklikker på c-drevet på den stationære, står der Lokal disk, filsystem NTFS - og derefter indhold i GB.
Det samme mønster gør sig gældende på min bærbare.
----------
Men når jeg højreklikker på HomeDisk på den stationære siger den: Netværksdrev, CSC cache og så det samme indhold i GB som c-drevet. Og det er jo helt forkert.

Der skulle jo også være det samme indhold både på HomeDisk på den stationære og på HomeDisk på den bærbar.
------------------------

I sandhed meget mystisk.

Jeg har ikke været inde i opsætningen af HomeDisk (TDC Box  192.168.1.1).

Mange hilsner og på forhånd tak. 

40 Kommentarer

Omdømme 1

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints thomasr har modtaget fra andre medlemmer.

Hej JGL,

Det kan godt være lidt svært at se, hvad du præcist oplever ud fra din beskrivelse.

Jeg går ud fra at du har tilknyttet HomeDisk som netværksdrev (Z:) både på din stationære og på din bærbare. Så skulle du gerne få nøjagtig samme information om forbrugt og ledig plads på din HomeDisk, når du via windows stifinder højreklikke på z: og vælger egenskaber.

Med mindre du selv har kopieret hele dit C: drev til HomeDisk, så er der ingen sammenhæng mellem pladsforbrug på C: og HomeDisk (Z:).

mvh Thomas

Tak for et svar.

På den stationære:

Jeg højreklikker på HomeDisk (\HomeDisk) (ZGlad humørikon

og står under generelt:

Offline

Type: Netværksdrev

Filesystem: CSC -CACHE

Anvendt plads 46,9 GB (det svarer til c-drevet)

Ledig plads: 12,5 GB (det svarer til c-drevet)

På den bærbare:

Egenskaber for HomeDisk (\HomeDisk) (ZGlad humørikon

HomeDisk

Type: Netværksdrev

Filsystem: NTFS

Anvendt plads 5,34 GB

Ledig plads 459 GB



PS: Da jeg fik installeret HomeDisk mm havde jeg en pc kyndig til at installere. Ham har jeg desværre ikke kontakt til mere.

Saa jeg er lidt på herrens mark og har ikke helt styr på hvorfor og hvordan man gør. Kun at betjene en pc går nogenlunde.

Jeg kan måske indsætte et billede af mit skærmbillede. Men så skal jeg lige lære at indsætte et billede her i TDC Forum.

Hilsen

Jørgen P

Omdømme 1

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints thomasr har modtaget fra andre medlemmer.

Hej Jørgen,

Jeg tror din stationære har mistet forbindelsen til HomeDisken (offline) - det er et problem, som brugere af HomeDisk oplever af og til. Du skal genetablere netværksdrevet - se online hjælp her: http://kundeservice.tdc.dk/privat/faq.php?id=25677

Derefter burde du få forbindelse igen.

Held & Lykke

Thomas

Hei igen.

Jeg synes virkelig, jeg prøver det foreslåede, men .....

Når jeg vil skrive ind \homediskhomedisk og klikker videre, sker der bare ikke mere. jeg ville have, der kom ruden med login? - og at jeg så kunne fortsætte.

Jeg har taget et foto af mit skørmbillede fra de to pc'er.

Dem vil jeg godt vise dig. men jeg kan ikke finde ud af det med url adresse til et foto.

Du må gerne skrive til mig på joergen@prenslev-lehnemann.dk - så kan jeg sende billedfilene via en almindelig mail. Det kan jeg bedre finde ud af.

Hilsen

Jørgen

Omdømme 1

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints thomasr har modtaget fra andre medlemmer.

Hej Jørgen,

Jeg er ikke sikke på at jeg helt forstår, hvad der er galt - og jeg går offline de næste 3 uger...

Er der andre med HomeDisk erfaring, som vil prøve at hjælpe Jørgen? Stephen, er du stadig hjemme ;-)

mvh Thomas

Tak til Thomas for din interesse og god ferie.

Mon andre kan komme med gode råd?

Jeg har mest lyst til at genetablere det hele.

Muligvis er det blot en lille fejl et eller andet sted. Men jeg er bange for at gøre mere skade end gavn ved at eksperimentere for meget.

Vi har TDC bredbånd - Home Duo hedder det vist. PC og fastnettelefon (som nu er bredbåndstelefon) er koblet sammen via Home Box. Og vi har så denne Homedisk, som jeg egentlig kun ønsker at bruge som en fælles harddisk til lidt musik for de to pc'er:  stationær og bærbare.

Jeg bruger ikke Homedisk som backup. Det klarer jeg på anden vis. og hvis jeg skal overføre større mængde data fra den ene pc til den anden bruger jeg almindeligvis et andet eksternt medie.  

Jeg har gennem tiden fået en hjælpende hånd fra en pc-kyndig. Hans hjælp har jeg ikke mere. Derfor er jeg lidt lost. For jeg må indrømme, at jeg for det meste blot lod ham etablere og forbinde de forskellige ting uden at sætte mig for alvor ind i det tekniske. Den mangel på viden straffer mig så nu.

Men tilbage til problemet:

Jeg undrer mig over at Harddisk er på den bærbare og fungerer upåklageligt, men ikke fungerer på den stationære.

Skærmbilledet er anderledes, men svær at forklare.

Jeg sender gerne fotos af skærmbilledet.



Hej.

Problemet har med stor sandsynlighed noget at gøre med at funktionen Offlinefiler er blevet aktiveret, samtidig med at der er kommet kludder i oprettelsen af drevbogstaver. Funktionen Offlinefiler gør det muligt at arbejde med filer fra et netværkssted selv når man ikke er tilsluttet dette netværkssted. Det passer med din beskrivelse af drev Z, som derfor slet ikke er HomeDisken, men derimod en systemmappe på drev C med Offlinefilerne i. Denne systemmappe er en CSC-CACHE.

Funktionen er forskellig efter hvilken Windows-version, man har. Så derfor er der i første omgang brug for at vide dette:

  • Bruger din stationære PC Windowx XP, Windows Vista, Windows 7, eller noget helt andet (hvilket) ?
  • Har du tilsluttet din HomeDisk til en af de gule porte på din HomeBox (d.v.s. routeren), og ikke på nogen anden måde ?
  • Har der dig bekendt på noget tidspunkt været tilsluttet en USB-lagerenhed (kan være en USB-nøgle, et digitalkamera, en mobiltelefon o.s.v.) som manuelt har fået sit drevbogstav ændret til Z og som ikke længere er tilsluttet (dette kan medføre kludder i drevbogstaverne) ?
Jeg vil prøve at bidrage med noget hjælp, men kan ikke love at kunne løse problemet.

M.v.h.

Hej.

Jeg tror, du har ramt sagens kerne. jeg kan i hvert fald nikke genkendende til din beskrivelse.

Du spørger:

  • Bruger din stationære PC Windowx XP, Windows Vista, Windows 7, eller noget helt andet (hvilket) ?
  • Har du tilsluttet din HomeDisk til en af de gule porte på din HomeBox (d.v.s. routeren), og ikke på nogen anden måde ?
  • Har der dig bekendt på noget tidspunkt været tilsluttet en USB-lagerenhed (kan være en USB-nøgle, et digitalkamera, en mobiltelefon o.s.v.) som manuelt har fået sit drevbogstav ændret til Z og som ikke længere er tilsluttet (dette kan medføre kludder i drevbogstaverne) ?
Ad 1: Jeg bruger Windows 7.

Ad 2: Jeg har tilsluttet HomeDisk til en af de gule porte (port2) på HomeBox.

Ad 3: Nej, det er jeg i hvert ikke bevidst om.

PS: Denne CSC-CACHE betegnelse har for i øvrigt også forvirret mig.

Hilsen

Jørgen (JPL)

Hej.

Desværre er det ikke XP, du har, for jeg har fundet diverse materiale via Microsofts hjemmeside, men det er for gammelt til at kunne vedrøre Windows 7.

Jeg prøver nu at gøre nogle filer på min HomeDisk tilgængelige offline, og derefter koble computeren fra nettet. Så vil den formentlig opføre sig nogenlunde som din PC, således at drev Z tilsyneladende stadig er til stede men kun med de filer, der er gjort tilgængelige offline. Derefter vil jeg koble computeren til nettet igen, og nu skulle drev Z igen være hele HomeDisken - samtidig med at der bliver mulighed for at synkronisere filerne på HomeDisk med eventuelle ændringer, der er lavet på filerne da de var offline.

Der jeg tror der går galt hos dig er at din computer af en eller anden grund ikke kan finde ud af at parre offlinefilerne rigtigt sammen med HomeDiskfilerne, når din maskine kobles på nettet igen. Hvad den grund så er ved jeg ikke (endnu). Det er allerede afprøvet på en maskine med XP, men her var det ikke muligt at få det til at gå galt. En mulighed kan være at du bruger eller har brugt TDC's program til at oprette netværksdrev Z. Da dette program også laver andet kludder er jeg helt holdt op med at bruge det, og opretter i stedet for adgang til HomeDisk fra stifinder på anden måde.

Jeg har faktisk selv behov for at anvende visse netværksfiler offline på en bærbar PC, så derfor kan dit problem undersøges samtidig, og jeg vender tilbage med et muligt svar om nogle dage.

M.v.h.

MS-Erik

Hej.

Jeg har nu afprøvet forskellige muligheder på en maskine med Windows 7 Ultimate, og det virker som om den eneste sandsynlige årsag (når bogstavkonflikt med flytbare lagerenheder kan udelukkes) er at der af en eller anden grund mangler at bliver oprettet forbindelse til HomeDisken når maskinen starter, og at dette falder sammen med at offlinefiler er blevet aktiveret for HomeDisken på et tidspunkt hvor der har været forbindelse (det kan man gøre ved at klikke med højre musetast på en mappe eller en fil i HomeDisken, og derefter vælge "Gør altid tilgængelig").

Herefter vil netværksdrev Z muligvis være markeret med et rødt kryds, og åbner man det ligner det umiddelbart HomeDisken. Men filerne er mærket med et grønt mærke hvis filen er tilgængelig offline, eller med et kryds hvis den ligger i mappen men ikke er tilgængelig offline. Da det ikke er den rigtige HomeDisk har den typen CSC-CACHE og diskforbrug m.m. er det der gælder for drev C (da cachen jo faktisk ligger på drev C).

Men lige så snart der genetableres forbindelse til den rigtige HomeDisk, bliver drev Z normalt igen - måske køres der en synkronisering hvis man har ændret på de tilgængelige filer da de var offline. Det er ganske ligegyldigt om genetableringen sker med TDC's program NCReconnector.exe eller manuelt som beskrivet i TDC's hjælpemateriale om manuel opsætning af netværksdrev for HomeDisk.

Manglende genetablering af drev Z kan muligvis skyldes at der mangler et eller to flueben ved manuel opsætning, således at maskinen forsøger at genetablere drev Z, men mangler brugernavn og adgangskode, hvorved drev Z kan fremstå som et frakoblet netværksdrev. Det kan også tænkes at TDC's program NCReconnector.exe ikke er placeret som et program der automatisk køres ved start af maskinen.

Prøv at oprette forbindelse til HomeDisk manuelt ved at følge TDC's hjælpemateriale. Hjælper dette ikke kan en løsning være at deaktivere muligheden for offlinefiler, men så mistes eventuelle ændringer, der er foretaget offline i de filer fra HomeDisk, der var tilgængelige offline.

Offlinefiler deaktiveres gennem kontrolpanel, hvor der vælges Synkroniseringscenter. Derefter vælges Administrer offlinefiler i kolonnen til venstre og endelig vælges Deaktiver offlinefiler. Dette kræver sandsynligvis at man har administratorrettigheder. Til slut skal maskinen genstartes.

Hvis der nu slet ikke er noget netværksdrev Z må man prøve at geninstallere HomeDisken.

Jeg håber at dette kan hjælpe. Bemærk at funktionen med offlinefiler ikke findes i Windows 7 Home Basic eller i Windows 7 Home Premium.

M.v.h.

MS-Erik

Jeg har Windows 7 Ulmite.

Jeg mener at have afinstalleret offlinefiler iflg. dine anvisninger. I hvert flad er der ingenting på Computer-skærmbilledet andet end c-crevet og de drev som "skal" være der. Det vil sige det mystiske z drev (CSC-CACHE) er væk.

------

Jeg vil så forsøge mig med at begynde forfra på hele installationen.

Jeg har forbundet Homedisk til Homebox og tændt for strømmen til Homedisk.

Jeg trykker på den blå knap på Homedisk og snart efter lyser de to grønne symboler.

----

Jeg skriver Homedisk i søgefeltet i browseren  (firefox).

Så kommer Homedisk-skærmbilledet frem.

Og ved fx. at klikke på musiksymbolet kommer en liste frem over de musiknumre, som er gemt på Homedisk.

Og jeg kan ved at klikke på en af numrerne afspille den.

----

Her er det så, jeg går i stå.

For på Computerskærmbilledet er ikke etableret et Z-drev. Og der er heller ingen genvejssymboler til Homedisk på skrivebordet.

Jeg har prøvet at installere NetConnector, men det fungerer åbenbart ikke. Når jeg klikker OK, sker der ingenting.

-------

Kan du hjælpe mig lidt videre?



(Håber du har lidt ekstra tålmodighed)

Hiklsen

Jørgen (JPL)

Hej.

For at begynde helt forfra skal man nok resette HomeDisken. Se TDC's vejledning. Men det betyder sandsynligvis at den også skal geninstalleres på den bærbare maskine, hvor der jo ikke er noget i vejen. Så det er nok bedre at prøve noget andet først.

Den første ting er at checke, om netværkssteder bliver fundet. Åbn Netværks- og delingscenter i kontrolpanel, og vælg derefter Rediger avancerede delingsindstillinger. Nu vises et billede med et antal indstillingsmuligheder. Den første punkt, Netværksregistrering, skal være slået til.

Prøv herefter at starte browseren, og taste Homedisk. Men du skriver at du bruger Firefox, hvor jeg bruger Internet Explorer. Så det følgende virker måske anderledes eller slet ikke på din maskine.

Så starter TDC HomeDisk medieafspiller, som du også får til at virke. Øverst til højre skal der være to ikoner, en grøn med en skruenøgle og en grå med et spørgsmålstegn. Hvis HomeDisk er i gang med at sende backup til TDC's server er den ikke grøn men gul, og så må man formentlig vente til den bliver grøn. Det kan godt tage et stykke tid.

Klik på den grønne ikon. Derefter skal man logge ind med sit TDC login. Så kommer et billede med diverse systeminformationer. Øverst til højre har dette billede fem ikoner. Nummer to fra højre opretter drev på PC. Klik på den, og så kommer et billede, hvor man kan vælge mellem Opret netværksdrev, Bruger ikke Windows, og Afslut. Vælger man Opret netværksdrev skulle det resultere i at der på skrivebordet oprettes to ikoner, og at Z-drevet oprettes. Man skulle også få mulighed for manuelt at oprette netværksdrevet, og så får man de hertil nødvendige oplysninger (brugernavn og adgangskode). Vælger man Bruger ikke Windows får man formentlig de nødvendige oplysninger til at oprette netværksdrevet manuelt.

Installationen af NetConnector består så vidt jeg kan se, i at der i maskinens startmenu under Alle programmer i mappen Start lægges NCReconnector, som køres hver gang maskinen starter. Diverse andre tråde i TDC Forum tyder på at der nogen gange er problemer med at få dette program til at virke ordentligt. Men oprettelse af netværksdrev manuelt burde fungere.

Der er en alternativ metode, som TDC ikke omtaler, men som faktisk virker mere driftssikker. Den går ud på at man via kontrolpanel vælger Styring af legitimationsoplysninger og derefter under Windows-legitimationsoplysninger vælger Tilføj (forudsat at HOMEDISK ikke allerede står på listen). Der kommer tre felter, som skal udfyldes. Der skal bruges oplysninger om brugernavn og adgangskode, se ovenfor, de skal erstatte xxxxxx nedenfor.

Netværksadresse udfyldes med:  HOMEDISK

Brugernavn udfyldes med:          HOMEDISKxxxxxx

Adgangskode udfyldes med:        xxxxxx

Klik på OK. Nu kan man åbne mapperne på HomeDisk blot ved at klikke på dem i stifinder i venstre side under Netværk, uden at bliver afkrævet hverken brugernavn eller adgangskode. Men behøver faktisk slet ikke at oprette et netværksdrevbogstav, men ønskes dette kan det gøres i stifinder ved at højreklikke i stifinderen.  

Alle metoder til installation af HomeDisk installerer kun hos den bruger, der er logget på Windows. Bruger flere personer maskinen, og har de hvert sit brugernavn, skal de hver for sig installere for at det virker for hver enkelt.

Hvis det stadig ikke lykkes, er det umuligt at vide, hvad der så kan være galt. Kan der være en firewallindstilling lokalt i maskinen, der blokerer? Kan årsagen være brugen af Firefox? Kan der være en indstilling i lokal gruppepolitik eller sikkerhedspolitik, der forbyder oprettelse af netværksdrev (så må nogen have lavet denne indstilling)? Kan det tænkes at en Windowskomponent mangler eller er fejlbehæftet? Eller måske for restriktive sikkerhedsindstillinger i browseren? Eller en eller anden forkert indstilling i HomeBox?

Ellers kan man håbe på at en anden bruger kan komme med en løsning. Prøv evt. at søge på CSC-CACHE på Microsofts hjemmeside (brug ikke Google, som finder en masse om IT-firmaet CSC, hvilket intet har med sagen at gøre). Svarene fra Microsoft er dog meget tekniske og på engelsk, og nogle af forslagene kan være risikable, som f.eks. når der anvises manuelle ændringer i registreringsdatabasen.

Har TDC's brugersupport været spurgt? Har leverandøren af computeren en brugersupport som kan spørges?

M.v.h.

MS-Erik

Omdømme 3

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints bbs har modtaget fra andre medlemmer.

Hej MS-Erik

Jeg kan se, at du har gjort alt for ar hjælpe JPL, jeg kan desværre ikke hjælpe, selv om jeg har haft en del problemer med min egen Homebox, lige da jeg fik den. Det problem er løst, og min Homebox kører fint.

Nu har jeg et andet problem ,jeg ryger jævnligt af nettet. Har kontakt til TDC Kundecenter, og lige pt overvåger de min computer og de har prøvet at nedsætte hastigheden fra 20/2 til 16½, men her til morgen var den gal igen. Det håber jeg snart TDC får løst, for det er da lidt nederen, at blive "smidt" af, når man, som nu sidder og læser på Forummet, er på i nu, men om lidt bliver jeg måske " smidt " af igen, irriterende.

hilsen bbs (Bente)

Hej.

Jeg er ikke klar over om JPL har fået løst problemet, men hvis de muligheder, jeg skrev om er prøvet og det stadig ikke virker, kan der godt være endnu en årsag, som jeg selv har oplevet. Nemlig at der var problemer med kabelforbindelsen til HomeDisken. TDC's kundecenter kunne ikke se at der overhovedet var en HomeDisk tilsluttet og tændt, selv om den var tændt med to grønne lamper. Da det viste sig at lampen på bagsiden blinkede når man rokkede ved kablet, undersøgte jeg porten nærmere, og det viste sig at et par af de små kontaktben inde i porten var blevet bøjet. Benene kunne rettes ud igen med en tandstikker, og derefter fungerede HomeDisken igen, og har ikke siden fejlet noget.

JPL's beskrivelse viser i øvrigt, at der har været forbindelse til HomeDisken på et tidspunkt, for ellers kan man ikke oprette den offlinetilgængelighed, som var oprettet.

M.v.h.

MS-Erik

Hej.

Dette emne er af en eller anden grund placeret delvis på forumtitlen "Bredbånd" og delvis på forumtitlen "Mit TDC". Der ligger derfor diverse forskellige svar og løsningsforslag begge steder. Man må derfor kigge begge steder for at se alle indlæggene.

M.v.h.

MS-Erik

Hej.

Jeg har desværre ikke løst mit problem.

Jeg har lavet en ny tråd, da den gamle gik i stå:

Mit indlæg: Problemer med Homedisk

Omkring stikket. Der er tilsyneladende fint "hul".

Alt fungerer fint på min bærbare, som er en del af mit netværk, blot ikke på den stationære.




Hej.

Er forslagene i mit indlæg fra 12-07-2011 (i denne tråd) afprøvet?

Nu er det vel ikke sådan, at den stationære PC og Homedisken ligger på forskellige subnet? Det kan undersøges ved at checke hvilken IP-adresse, den stationære har, og hvilken IP-adresse, HomeDisken har. De tre første led skal være ens, værdierne er 192.168.1 (hvis der ikke er ændret ved dem manuelt). HomeDisken har IP-adresse 192.168.1.5 (hvis dette ikke er ændret manuelt). Men hvis den stationære maskine har en IP-adresse, der IKKE begynder med 192.168.1, så kan man godt få forbindelse til internettet (hvis DNS ellers er sat til 192.168.1.1 eller noget andet gyldigt) via browseren, men ikke til netværkssteder med IP-adresse, der begynder med 192.168.1. via stifinder. Denne situation kan opstå hvis der er lagt en fast IP-adresse ind i stedet for automatisk IP-adresse via DHCP.

Den stationære PC må heller ikke have samme IP-adresse som noget andet på samme net, hvilket også kan ske hvis den har fået fast IP-adresse indtastet i egenskaber netværkskortet.

Man vil nok normalt indstille maskinen til at få tildelt IP-adresse automatisk via DHCP. Men hvis man har flere enheder (f.eks. flere routere) som kan tildele IP-adresser, er det vigtigt at kun én af dem er aktiv (den i HomeBoxen), ellers kommer der kludder i det.

Hvis det viser sig at problemet skyldes noget med IP-adresserne, tilrådes det inden der rettes at overveje om der er en årsag til brugen af afvigende IP-adresser. Det kan muligvis være tilfældet hvis maskinen indgår i en hjemmearbejdsplads med adgang til arbejdspladsens data, men kan også have andre årsager. Det vil jo være kedeligt hvis den stationære maskine får adgang til HomeDisk og der så er noget andet, der holder op med at virke.

Endelig kan navnesammenfald måske være årsagen. Den stationære PC har vel ikke fået netværksnavnet "HOMEDISK"?

M.v.h.

MS-Erik

Hej.

Kommandoprompt Stationær:

Windows IP-konfiguration

Ethernet-netværkskort LAN-forbindelse 2:

Forbindelsesspecifikt DNS-suffiks                                                home

IPv4-adresse                                                                                          192.168.1.10

Undernetmaske                                                                                   255.255.255.0

Standardgateway                                                                                192.168.1.1

Ethernet-netværkskort LAN forbindelse:

Medietilstand                                                                                        Mediet afbrudt

Forbindelsesspecifikt DNS-suffiks                                                home

Kommandoprompt Bærbar

Windows IP-konfiguration

Trådløs LAN-kort Trådløs netværksforbindelse 2:

Medietilstand                                                                                        Mediet afbrudt

Doebindelsesspecifikt DNS-suffiks:

Ethernet-netværkskort LAN-forbindelse 2:

Forbindelsesspecifikt DNS-suffiks                                                home

Link-local-IPv6-adresse           : fe80::6d79:1772:a648:a5adx13

IPv4-adresse                                                                                          192.168.1.11

Undernetmaske                                                                                   255.255.255.0

Standardgateway                                                                                192.168.1.1

Ethernet-netværkskort LAN forbindelse:

Medietilstand                                                                                        Mediet afbrudt

Forbindelsesspecifikt DNS-suffiks                                                home

Tunnel-netværkskort isatap.home:

Medietilstand                                                                                        Mediet afbrudt

Foporbindelsesspecifikt DNS-suffiks                                           home

Tunnel-netværkskort isatap.<2F92BDE76-OBCO-49E1-8848-5E5A7AFEEB2B>

Medietilstand                                                                                        Mediet afbrudt

Foporbindelsesspecifikt DNS-suffiks

Tunnel-netværkskort isatap<3DE1FAC4-B916-448F-A747-E5A362D2FC66>

Medietilstand                                                                                        Mediet afbrudt

Foporbindelsesspecifikt DNS-suffiks

Tunnel-netværkskort Teredo Tunneling Pseudo-Interface:

Foporbindelsesspecifikt DNS-suffiks

Link-local-IPv6-adresse           : fe80::109c:1f76-a8c0:5a2fx14

Standardgateway.........:

Jeg har prøvet den alternative metode, som du omtaler tisdligere. Den virker for så vidt. Men arbejder jo ikke "synkron" med netværksopbygningen på den bærbare.

Jeg har brugt reset funktionen på HomeDisk. Og installeret forfra. Men stadig går den i stå når den skal bruge netconnector og vise ikoner på skrivebordet.

NCReconnector står i Start menu. og jeg kan godt som Adminstrator påvirke den. Den spørger om jeg vil tillade at den giver forbindelse til udgiver. - jeg klikker Ja og så sker der ikke mere.

Jeg kan godt komme ind på Homdisk via login på TDC' side.

Men Homedisk figurerer jo fortsat ikke på Computerskærmbilledet og dermed er jeg afskåret fra reelt at bruge HomeDisk.

Jeg kan godt sætte en musikfil ind på HomeDisk (Z) på den bærbare og efterfølgende aflytte den på Homdisk via login på TDC' side. Så der må være hul igennem på en eller anden måde.

Hvis du har flere spørgsmål til mig, besvarer jeg dem gerne.

Jørgen P.



Omdømme 3

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints bbs har modtaget fra andre medlemmer.

Hej jørgen

Nu må det da snart lykkes at få det hele til at køre, med alle de oplysninger, burde der være en eller mange der kan hjælpe dig.

Held og lykke med det hele.

Hilsen Bente (bbs)

Hvis jeg "prøver" simulere en installation den bærbare, siger den henne i forløbet, at jeg allerede har installeret HomeDisk.

Modsat på den stationære, hvor når Netconnentor skulle installeres, blot ikke gør mere. og seancen bare ikke kommer videre.

Der er med andre ord ikke efterladt et drev på computerskærmbilledet og ej heller nogle ikoner over HomeDisk og HomeDiskmedieafspiller.

Jeg har taget skærmbilledfoto af Coputerskærmbilledet og sendt til TDC support manden, så han kunne se opsætningen på de to pc'er.

Jeg har med ham i telefonrøret fulgt en hver anvisning nøje fra TDC supportmanden side.

Senest har jeg lavet reset på HomeDisk.

Jeg har accepteret en henvendelse fra en TDC tekniker. Nu en uge efter har jeg ikke hørt noget. Jeg har været hjemme de aftalte tidspunkter. Jeg har overvejet en alternativ slagplan. Så nu tiden vise om jeg skal føre den ud i livet.

Skrækscenariet for mig er næsten, at en TDC tekniker eventuel kommer og ser på fejlen og blot konstaterer, at det IKKE er HomeDisk, som er fejlen og dermed fritager TDC for at gøre noget. Jeg kunne nemlig godt have en formodning om, at det er en fejlindstilling omkring netværket, som så dybest set ikke er et TDC problem, men alene et problem for Jørgen.

Jeg sætter stor pris på de bud, som er kommet fra forskellige brugere på TDC forum. Desværre har det ikke lige indtil videre givet det rigtige input.

Og lidt selvynk. Jeg kan delvis mestre digitalfotografering og redigering på et rimeligt niveau - og digital modelbane med pc styring. Men her er en gammel mand kommet til kort. Bemærk at det er skrevet med smil på læben.



Jeg medgiver gerne, at jeg kan overse noget. Men jeg undrer mig lidt over, at TDC supportmanden ikke kan

diagnosticere frem til mine eller HOMEDISK's fejl.

Jeg vil nu på mandag tage yderligere fat i TDC. For tesen om at de ikke forlader scenen inden det hele virker må stå sin prøve.



Omdømme 3

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints bbs har modtaget fra andre medlemmer.

Hej Jørgen

Jeg ved ikke hvad der sker på TDC hotline, har lige talt med en sød ung mand, mit problem er, at jeg ryger ud og ind af nettet tit og ofte, lige nu har de prøvet at sætte min hastighed lidt ned, det er ikke helt løsningen, men jeg kan få teknikerhjælp på onsdag, mellem 14-16, hvad har de lige gang i, du venter stadig på teknikerhjælp, så ???? Ja jeg spørger bare.

Hilsen Bente (bbs)

Jeg indfører en billedfil i HomeDisk på den bærbare.

Når jeg klikker på og åbner HomeDisk på den alternative måde, du foreslår, ser jeg også den billedfil.

Men  hvis jeg går ind via HomeDisk via IP adresse eller via TDC' hjemmeside til Homedisk er billedfilen der ikke.

Endu et mysterium.



Til MS-Erik

Jeg indfører en billedfil i HomeDisk på den bærbare.

Når jeg klikker på og åbner HomeDisk på den alternative måde, du foreslår, ser jeg også den billedfil.

Men  hvis jeg går ind via HomeDisk via IP adresse eller via TDC' hjemmeside til Homedisk er billedfilen der ikke.

Endnu et mysterium.

Hilsen

Jørgen L.P.



Hej JLP

Det er mystisk at billedfilen kan ses via den alternative måde (d.v.s. at netværksmappen åbnes med stifinder) men ikke via de andre nævnte måder. Er billedfilen lagt i Homedisk i mappen Billeder?

Hvis du med "via TDC's hjemmeside" mener fjernadgang bliver man muligvis stoppet af en certifikatfejl, hvis det er onlinebackup så kan grunden være at det tager nogen tid inden backupfunktionen er færdig.

Homedisk indeholder en mediaserver, og det betyder at man kan se billeder, musik og videoer på diverse medieafspillere. F.eks. på Windows mediaplayer. Har du prøvet om dette virker på den stationære maskine?

I øvrigt kan jeg ikke se at dine IP-adresser skulle være årsagen, da de ser rigtige nok ud.

Jeg har lige opdaget at såfremt man sletter sine modtagne cookies, og derefter taster Homedisk i browseren, så kommer der en boks hvori man spørges om man ønsker Homedisk oprettet som netværksdrev - selv om Homedisk allerede eksisterer som netværksdrev. Det viser at cookies spiller en rolle. Har du slået cookies helt fra?

Ellers er der vist ikke andet at gøre end at få hjælp fra en tekniker på stedet. Hvis ikke TDC har fået fejlregistreret Homedisken på en eller anden måde (så systemet tror at det ikke er samme kunde, der bruger den stationære og den bærbare), virker det som en forkert indstilling af et eller andet i selve den stationære maskine, og at Homedisken ikke fejler noget. Der er temmelig mange muligheder, f.eks. en firewall, der blokerer, eller en eller flere af de mange muligheder under gruppepolitik, eller noget galt med de tildelte brugerrettigheder, eller en forkert indstilling under egenskaber til netværkskort, eller en fejlagtig ændring af noget i registreringsdatabasen, eller en hardwarefejl, eller et virusangreb o.s.v.

Endelig er der andre brugere, der oplever problemer med HomeDisk og med Netconnector-programmet. Prøv at søge i trådene på TDC Forum og i vejledningerne til Homedisk, måske findes der noget, der kan bruges.

M.v.h.

MS-Erik

Fremhævet med fed skrift er svaret på dine spørgsmål:

Det er mystisk at billedfilen kan ses via den alternative måde (d.v.s. at netværksmappen åbnes med stifinder) men ikke via de andre nævnte måder. Er billedfilen lagt i Homedisk i mappen Billeder?

JA.

 

 

Hvis du med "via TDC's hjemmeside" mener fjernadgang bliver man muligvis stoppet af en certifikatfejl, hvis det er onlinebackup så kan grunden være at det tager nogen tid inden backupfunktionen er færdig.

Backupfunktionen på netop TDC HomeDisk ønsker jeg ikke. Den har hele tiden været slået fra.

Homedisk indeholder en mediaserver, og det betyder at man kan se billeder, musik og videoer på diverse medieafspillere. F.eks. på Windows mediaplayer. Har du prøvet om dette virker på den stationære maskine?

Den tidligere omtalte billedfil (som jeg satte ind i billedmappen på HomeDisk (ZGlad humørikon på den bærbare) optræder på Windows Mediaplayer på den stationær - Underligt?

I øvrigt kan jeg ikke se at dine IP-adresser skulle være årsagen, da de ser rigtige nok ud.

Jeg har lige opdaget at såfremt man sletter sine modtagne cookies, og derefter taster Homedisk i browseren, så kommer der en boks hvori man spørges om man ønsker Homedisk oprettet som netværksdrev - selv om Homedisk allerede eksisterer som netværksdrev. Det viser at cookies spiller en rolle. Har du slået cookies helt fra?

Ja.



Jeg går i gang med TDC på mandag.

Tak for din assistance.

Jeg vil fortælle her i tråden, hvis jeg finder en løsning.

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)