Problemer med selvstændige mail-adresser på samme Home Duo


  • jtc
  • 0 kommentarer
Min kone og jeg har to selvstændige log in til TDC og oprettet to selvstændige mailadresser, men de er landet på samme web-mail og begges mails kommer ind på vores respektive Outlook, som vi har sat op hver for sig. Da jeg forsøgte at slette min mail-adresse på hendes web-mail, forsvandt min adresse helt ud af systemerne, så nu er der kun hendes tilbage, som jeg stadig kan læse på min Outlook og på min web-mail. Men når jeg så forsøger at genoprette min slettede e-mail, får jeg at vide, at det kan jeg ikke, for den er i brug. Men hvor er den henne? Og hvorfor kan jeg ikke adskille de to? Jeg ønsker at genoprette min mailadresse som den så ud, altså helt samme udseende før og efter @. Jeg skal samtidig sige, at jeg har en anden adresse på en Outlook Exchange server i forbindelse med mit arbejde. Jeg ønsker, at den og den nye skal kunne fungere uafhængigt af hinanden med hver sit Outlook setup og hver sit password. Gode råd modtages gerne.

Bh. John 

8 Kommentarer

Omdømme 3

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints FN1_01 har modtaget fra andre medlemmer.

Grundlæggende består dit problem i at du TROR du har 2 mailadresser.

Det har du IKKE. Du har kun een. Der følger kun een mailadresse med et TDC-abonnement. Du kan oprette 5 alias for samme mailadresse, men alle 5 alias vil tilgå een og samme mailserver.

Der har været lange tråde om dette emne, og et par af rådgiverne her på forummet har fundet nogle snedige, og meget indviklede sorteringregler, der gør at man kan seperere post til henholdsvis dig og din hustru ud på forskellige mapper.

Deres sorteringsregler virker. Den credit skal de ha', - men jeg finder ikke løsningen tilfredsstillende, - for uanset disse sorteringsregler så havner din og din hustrus mail stadig på samme server, og I er ikke sikret nogen privacy omkring jeres mails, idet I begge har uhindrer adgang til begges mail.

Mail på Exchange server vil jeg ikke udtale mig om, da jeg ikke har nogen viden eller erfaring med dette.

Jeg vil blot nævne at du sagtens kan sætte Outlook op med flere konti, således at du med samme mailclient kan hente mails fra flere forskellige servere.

Mvh FN ;-)

Tak til FN (men hvorfor står FN registreret som bortvist?). - Er det ikke fuldstændig oldnordisk, at man ikke kan have to selvstændige e-mailadresser på samme abonnement? Et ægtepar, der opretter et HomeDuo- abonnement burde da kunne have hver sin selvstændige mail-adresse, så man ikke ustandselig får den andens mails og omvendt? Hvordan kan den tåbelighed opretholdes i et konkurrencepræget it- og telefonmarked? Er det til debat internt i TDC og i TDCs ledelse? Og er der udsigt til, at det bliver lavet om?

Bh. jtc

Hej jtc

Hvorfor der står bortvist ud for FN, ved kun forumteamet. Ingen kan være intereseret i at få en bortvisnigsgrund lagt ud i et offentlig forum, så mon ikke der er givet besked til FN om grunden. Blinkende humørikon

Jo til dit andet spørgsmål ang. alliasser. Jeg syns også at det er kritisabelt at man som bredbåndkunde kun har en konto. Jeg har derfor stillet det som forslag i "Forslag og ideer" katagorien. Da dette er et brugerforum, er det nok tvivlsomt om du kan forvente svar fra tdc, om der er debat i tdc's ledelse om emnet, men du har da lov til at håbe på et svar. Glad humørikon

ps. Der er et helt år imellem dine to indlæg - hvordan løste du igrunden problemet?

Jeg løste ikke problemet. Jeg opgav. Jeg har en arbejdsplads e-mail, som jeg lever med. Men jeg vil gerne have en privat på Outlook, og prøvede så bare igen nu et år efter, men så så, at intet var sket på den front. Det ville  bare være så rart, hvis jeg også kunne få en selvstændig e-mailadresse gennem min HomeDuo. Undrer mig bare over, at det ikke er et konkurrence-emne på internetmarkedet. Må vel så se mig om efter andre muligheder.

Bh. jtc

Hej.

Følgende gælder hvis der bruges en computer med Windows. Det vides ikke om det også kan bruges på en Mac-computer.

En mulighed for flere selvstændige mail-adresser kan være at oprette to (eller flere) adskilte mailadresser under Microsofts Hotmail. Hvis du bruger Outlook 2007 eller nyere er der en særlig funktion i Outlook, der hedder Outlook Connector (måske skal den først downloades). Bruges den, integreres Hotmail i Outlook, og det gælder alle mailmapper i Hotmail, d.v.s. både modtaget, sendt og brugerdefineret (også brugerdefinerede mapper oprettet under Hotmail på Outlook) m.v., der medtages. Desuden medtages kalender og kontaktpersoner. Hvis man ikke selv flytter disse data fra Hotmail-serveren til en lokal privatmappefil (.pst) i Outlook, bliver dataene liggende på serveren, og er tilgængelige både gennem Outlook, gennem Windows Live Mail og med Webadgang gennem browseren, og med den nye mailapp i Windows 8.

De forskellige brugerprofiler på computeren skal så blot sætte Outlook op med brugerens egen Hotmail-konto.

Flere oplysninger skulle kunne fås på Microsofts hjemmeside.

Hvis du ikke ønsker at bruge Microsoft Hotmail er Google Gmail også en mulighed.

M.v.h.

MS-ERIK

Tak til MS-Erik for det konstruktive svar.  Jeg vidste godt, at der altid er Hotmail og Gmail som muligheder, hvis ikke andet er muligt, (men at jeg kunne koble dem med Outlook, var jeg ikke så bevidst om), men jeg vil gerne have TDC til at komme ud af busken, for jeg synes, det er småligt af dem ikke at åbne op for i det mindste to selvstændige e-mailadresser på en HomeDuo på samme adresse og i samme lille familie. Jeg kan indtil videre ikke se, hvad der skulle holde dem fra det. Måske kan de belære mig om, at det ikke er muligt, eller hvorfor de slet og ret ikke vil.

Bh. jtc

Som jeg før har skrevet, har du lov at håbe på et svar. Humørikon frustreret

Om du så finder dette indlæg,, skrevet af Patrick for et konstruktivt svar, er selvfølgelig op til dig, citat: "hvis du bemærker, såsvarer vi ikke på direkte henvendelser til TDC. " citat slut, Citatet er hentet fra  denne tråd og selvom den er fra 2010, er det mig bekendt stadig gældende.

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)