Problem med hastighed


  • m-t
  • 0 kommentarer
Vi har tdc due home med hastighed 20/2 MB. Det går fint med en målt hastighed på omkring 16/1,7 MB men så snart vi bare kobler en eller to smartphones på netværket falder hastighed til under 1 Mb (download) uden telefonerne bliver anvendt på nettet - Ingen download eller apps kørerende.

 

Hvad skyldes dette og hvordan afhjælpes problemet ?

 

På forhånd tak

1 Kommentar

Omdømme 3

Her kan du se, hvor mange omdømmepoints Ulf har modtaget fra andre medlemmer.

Hej m-t,

Det lyder spøjst. Vi har også HomeDuo derhjemme, og med to smartphones (plus diverse tablets og bærbare) koblet til oplever vi ikke fald i hastigheden.

Hvis du måler 16/1,7mbit på en bærbar over en trådløs forbindelse, og selvsamme trådløse falder markant i hastighed når du kobler dine smartphones til, så er den eneste forklaring jeg kan komme på, at én eller begge smartphones benytter en ældre standard på det trådløse. Nu bliver det nok lidt teknisk, så hent en kop kaffe - jeg skal nok forsøge at gøre det let tilgængeligt (og for nørderne derude, så kommer jeg til at hoppe over et par lave gærder, så klap hesten Glad humørikon ).

Din TDC HomeBox-router kan kommunikere med trådløse enheder på tre forskellige måder, men ikke på samme tid. De tre kommunikationsformer følger en industristandard, hedder selvfølgelig noget langt og kompliceret, men jeg vil liste dem med deres bogstav-forkortelse, som er deres "hverdagsnavne":

-b: Den ældste standard, som tillader hastigheder på det trådløse netværk op til 11Mbit/sekund (i realiteten nok NOGET lavere)

-g: En nyere standard, som tillader hastigheder op til 54mbit/sekund

-n: Den nyeste udbredte standard, som tillader hastigheder op til 300mbit/sekund. 

Det skal lige bemærkes, at det er yderst sjældent, at man opnår den maksimale teorestisk hastighed på trådløst forbindelser, bl.a. pga. vægge o.lign. og fordi der er i et moderne hjem er mange signaler i luften i samme frekvensområde som routerens signal.

Nå, jeg fik sagt at den eneste forklaring jeg kan komme på er relateret til det, som jeg lige har ridset op: Det er muligt at én eller begge smartphones på én eller anden måde "låser" routeren til b-standarden af en eller anden grund - lige så snart routeren "lugter" at der er en enhed, der vil kommunikere på b-standarden, så tvinger den alle andre trådløse enheder "ned" på b-standarden, og derfor en meget lavere hastighed. 

Mit råd er at logge ind i din HomeBox og "låse" standarden til g (så er du sikker på, at alle enheder kan snakke med routeren - hvis du skruer den op på n, kan det være at nogle falder af). Det gør du ved at logge ind i HomeBoxen iflg. denne vejledning: http://go.tdc.dk/ryizu . Når du er kommet ind på det skærmbillede, som er gengivet i vejledningen, vælger du "g" under punktet "Trådløs indstilling". 

Og så kom vi til vejs ende. Hvis ovenstående ikke hjælper, så kan jeg ikke fortælle dig hvordan du løser problemet, men dit næste skridt bør nok være at finde ud af om det er begge smartphones, eller kun den ene, der sløver netværket, og derefter at tage kontakt til producenten af "synderen". 

Ovenstående er som sagt kun et bud på hvad der kunne ligge til grund for problemet, men det er det eneste jeg kan komme i tanker om. Du må gerne give en tilbagemelding på, hvad du har fundet ud af Glad humørikon

Hilsen Ulf

Besvar

    • :D
    • :?
    • :cool:
    • :S
    • :(
    • :@
    • :$
    • :8
    • :)
    • :P
    • ;)